Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Almindelig Topografi - Danmark. Geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Revision af de ældre. Kortene haves nu i fl.
forsk. Maalestoksforhold og Fremstillingsmaader.
Over hele Landet er udg.: a)
Maalebordsblade i 1:20000, Farvetryk, over den nordlige
Del af Jylland dog endnu (1916) kun i sort
Tryk; b) Atlasblade i 1:40000, over den fynske
Øgruppe endnu kun i 1:80000, saavel i
Kobberstik som i Farvetryk; c) D. (ogsaa Færøerne) i
1:100000, Farvetryk; d) D. i 1:160000,
Kobberstik og Farvetryk, det sidste ogsaa i Bogform;
e) D. i 1:500000, Oversigtskort (med Færøerne)
i Farvetryk. 1917 vil endnu foreligge: D. i
1:320000 i Farvetryk. Desuden haves en Del
Specialkort, bl. a. over Købstæderne Odense,
Svendborg, Aalborg, Randers, Horsens og
Esbjerg i 1:5000.
Paa Grundlag af Generalstabens Arbejder er
der udg. mange private Kort over D., navnlig
i de mindre Maalestokke (1:200000 og mindre).
Af saadanne kan nævnes: »Frem«’s Amtskort i
1:200000, der senere er nedfotograferede til
1:260000 og med andre Farver er udgivne som
»Politiken«’s Kort. Prior’s Lommeatlas først i
1:420000 og senest i 1:200000. Oberst Mansa’s
tidligere saa stærkt benyttede og for sin Tid
udmærkede Kort i 1:160000 og mindre
Maalestokke har nu til Dels tabt deres Betydning.
Over de fleste Købstæder forekommer
private Kort, sammenarbejdede efter
Matrikelskortene o. a. Kilder. Staden Kbhvn har et
fuldstændigt Opmaalingsvæsen, som paa Grundlag
af egne fuldt rationelle Opmaalinger udgiver
Kort over Byen i 1:500, 1:1000 og 1:2000.
M. S.
Geologi.
I geol. Henseende danner D. en nordlig
Fortsættelse af det nordtyske Lavland og slutter sig
derfor ret nøje til dette. Overfladen dannes
saa godt som overalt af Aflejringer fra
Kvartærperioden, hvorved Undersøgelsen af de
dybere liggende Lag vanskeliggøres. Ved naturlige
og kunstige Gennemskæringer (deriblandt
talrige Dybdeboringer) har man dog efterhaanden
faaet Rede paa Undergrundens Beskaffenhed.
A. Arkæiske Dannelser kendes kun
fra Bornholm, der ligesom Skaane ligger i den
Brudzone, der mod SV. begrænser den store
finsk-skandinaviske Urbjergsplade. Hele Øens
Undergrund bestaar af Granit, der dog i det
lave Land mod S. og V. er dækket af yngre
Dannelser, medens den i Højlandet (de 2/3 af
Øen) mange Steder ligger blottet ell. kun er
skjult af et tyndt Dække af kvartært Ler ell.
Sand. Granitten optræder i forsk. Varieteter,
hvoraf den stribede Granit (med mere ell.
mindre tydelig Stribning) indtager langt det
største Areal. Af andre Varieteter kan
fremhæves Rønne Granitten (graa, i poleret
Tilstand næsten sort), der anvendes til Gravsten
og som Bygningssten; Svanike Granitten (rød og
grovkornet), hvoraf en ved Aarsdale
forekommende Afart let smuldrer og har givet
Anledning til Dannelse af Grus; Hammer Granitten
(rød, mellemkornet), anvendes især til Bygnings-
og Brosten. Talrige N.-S. gaaende Spalter i
Granitten er udfyldte af Diabas (Grønsten),
formodentlig af prækambrisk Alder. Til
Granitten knytter sig endvidere de ved dennes
Vestrand i Nærheden af Rønne forekommende Lejer
af Kaolin (Porcelænsjord), som udvindes
særlig til Anvendelse i Papirfabrikationen.
Værdien af den i 1900 fremskaffede Kaolin anslaas
til godt 200000 Kr, medens Værdien af Øens
Granitproduktion for samme Aar androg godt
850000 Kr.
B. Palæozoiske Dannelser kendes
ligeledes kun fra Bornholm, hvor de indtager
Hovedparten af Lavlandet S. f. Granitterrainet.
Til den kambriske Formation hører
Nexø Sandstenen, der ligger i et Bælte
nærmest op mod Granitten; den har særlig
tidligere været anvendt som Bygningssten;
derefter følger de grønne Skifere, en
utydelig skifret Sandsten, der ligesom Nexø
Sandstenen maa henregnes til
Olenellus-Etagen. De øvrige palæozoiske Aflejringer er kun
pletvis tilgængelige, særlig i Aalejerne. Til
Paradoxides-Etagen hører den nederste Del af den
sorte, bitumenholdige Alunskifer med
Andrarumskalken; Alunskiferens øvre Dele
henregnes derimod til Olenus-Etagen; dog maa
dens allerøverste Parti, Dictyograptus-Skiferen
henføres til den ordoviciske
Formation. Denne bestaar i øvrigt af en mørkegraa,
uren Kalksten, Orthoceratitkalken,
der overlejres af den sorte Nedre
Graptolitskifer samt den graa
Trinucleusskifer. Den gothlandiske
Formation repræsenteres paa Bornholm
udelukkende af den graa Øvre Graptolitskifer.
Yngre palæozoiske Aflejringer kendes ikke fra D.
C. Mesozoiske Dannelser. Efter den
gothlandiske Periode laa Bornholm ligesom det
øvrige Skandinavien i lange Tider hævet over
Havet. Først langt ind i den mesozoiske Tid,
ved Overgangen mellem Trias og Jura, brød
Havet atter ind over Dele af det sydlige
Skandinavien, og Bornholms kulførende Dannelser
ell. Rhæt-Lias aflejredes. Opr. har disse
sandsynligvis dækket hele Øen, men nu findes
de kun i et 1-2 km bredt Bælte langs den
sydlige Del af Vestkysten og den vestlige Del
af Sydkysten; de bestaar af hvidt Sand og
Sandsten, lysegraa ell. ildrøde Lerarter, Kullag
og Jernsten. Forsteningerne viser, at en Del
af dem (navnlig de ældre) er afsatte i Fersk-
ell. Brakvand, andre i Havet. Grænsen mod de
ældre Formationer er dannet ved lodrette
Forskydninger (Spring). Kullene brydes ikke mere,
dels p. Gr. a. deres mindre gode Beskaffenhed,
dels p. Gr. a. de ugunstige Lejringsforhold,
hvorimod de ildfaste Lerarter finder udstrakt
Anvendelse i Lervareindustrien. -
Kridtformationen findes paa Bornholm i et
kileformet Parti, der fra Arnager paa
Sydvestkysten strækker sig op mod Rønne, samt i et
Parti, der SØ. f. Hasle ligger indeklemt mellem
Granitten og Rhæt-Lias. Det først nævnte Parti
udgøres fortrinsvis af Grønsand, der
hyppig er hærdnet til Sandsten. Ø. f. Arnager
hviler Grønsandet diskordant paa Lias og
indeholder Fosforitknolde. Dette Grønsand,
»Arnagergrønsandet«, tilhører Cenomanetagen,
medens det øvrige Grønsand,
»Bavnoddegrønsandet«, tilhører den ældste Del af
Senonetagen, Emscherlagene eller Zonen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
