Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 540 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Geologi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dybdeboring i Grøndals Eng ved Kbhvn (1894-
1907). Man fandt her flg. Lagserie:

0-	11 m	Tørv, Sand og Ler.
11-	38 m	Saltholmskalk.
38-	290 m	Skrivekridt med Flint.
290-	534 m	Skrivekridt uden Flint.
534-	861 m	graa, skifret Mergel (ikke gennemboret).

Den nedre Del af den graa, skifrede Mergel
synes at tilhøre den Del af Senonetagen, der
karakteriseres ved Forekomsten af Actinocamax
quadratus, medens den øvre Del ligesom
Skrivekridtet tilhører Zonen med Belemnitella
mucronata ell. Yngre Senon. Skrivekridtet er en hvid
og blød, meget ren Kalksten, der er afsat paa
temmelig dybt Vand og opbygget af Organismer
(særlig Kokkolitter og Foraminiferer); det
indeholder Lag af Flintknolde. Navnlig i Møens og
Stevns Klinter, ved Mariager og Aalborg samt
i Thy naar det frem i Dagen; det ligger i
Reglen uforstyrret i nogenlunde vandrette Lag; kun
i Møens Klint har det været udsat for
voldsomme Forstyrrelser, hvorved Lagene er
sønderbrudte i Flager, der til Dels er skudte op over
hverandre. Aarsagen til denne lokale
Forstyrrelse maa vel søges i Tryk af Isen under
Glacialtiden; muligvis er Forstyrrelsen dog af mere
dybtgaaende, geotektonisk Natur. Skrivekridtet
anvendes navnlig ved Cementfabrikationen og
som Gødningskalk. Værdien af
Cementproduktionen i Danmark er for 1900 anslaaet til op
imod 3 Mill. Kr; Værdien af den især ved Stevns
Klint opsamlede, fra Skrivekridtet stammende
»Kugleflint« ansloges for s. A. til 100000 Kr. -
I Stevns Klint, det eneste Sted her i Landet,
hvor man f. T. kan se Skrivekridtet overlejret
af yngre Kridtdannelser, er det øverste c. 1/2 m
tykke Lag af Skrivekridtet hærdnet til en gullig
Kalksten, Cerithiumkalken. Mellem
denne og Skrivekridtet findes hist og her i
bækkenformede Partier indskudt et nogle faa cm
tykt Lag af stærkt kalkholdigt Ler,
Fiskeleret. Begge disse underordnede Lag regnedes
tidligere sammen med alle endnu yngre
Kridtaflejringer til »Nyere Kridt«, men Faunaen
viser, at de hører til Skrivekridtet.

Under Betegnelsen Nyere Kridt
(Danium, daniske Etage, Danien) har man
sammenfattet alle Kridttidsaflejringer, der er yngre
end Skrivekridtet. Denne Etages Fauna er
ejendommelig ved Fremkomsten af Former med
tertiært Præg og ved Manglen af Ammonitter
og Belemnitter. Udbredelsen her i Landet
fremgaar af medfølgende Kort; Nyere Kridt maa dog
ogsaa antages at forekomme overalt under
Tertiæraflejringerne. Medens Skrivekridtets
Mægtighed har vist sig at kunne naa op til c. 500
m, er Nyere Kridts Mægtighed højst 200 m.
Stenarterne er nu afsatte paa lavere Vand og
viser derfor større Variation end Skrivekridtet.
Nærmest dette staar Blegekridtet, der dog
i Reglen er mere grovkornet; det findes navnlig
i de isolerede Forekomster ved Mønsted,
Davbjerg, Sevel og Hjerm, hvor det ligger i stærkt
hældende Lag, paa Thyholm og Mors, i Thy og
Salling samt Randersegnen. Fortrinsvis dannet af
Mosdyr (Bryozoer) er Limstenen
(Bryozokalken), der i Stevns Klint overlejrer
Skrivekridtet og endvidere er fundet andre Steder i
det østlige Sjælland, i Nærheden af Nyborg, i
Egnen mellem Mariager og Løgstør samt i et
Bælte fra Aggersund til Bolbjerg.
Saltholmskalken er Limsten ell. Blegekridt, der ved
nedsivende Vands Indvirkning er undergaaet en
Hærdningsproces; den findes paa Saltholmen, i
den nordøstlige Del af Sjælland (fra Køge til
Helsingør) samt ved Grenaa. Meget lokalt
træffes Koralkalken ell. den egl. Faxekalk,
der fortrinsvis er dannet af Koraller (Moltkia
Isis o. a.); den kendes i Danmark kun fra Faxe
og fra et Par Boringer i Nærheden af Næstved,
i Sverige fra Annetorp ved Malmö. Dens
Udseende er meget forsk., efter som
Mellemrummene mellem Koralgrenene er mere ell. mindre
udfyldt med hærdnet Kalkslam. Noget yngre end
de ovf. omtalte Kalkstene fra Nyere Kridt er
Craniakalken, det alleryngste Led af
Kridtformationen; den har faaet Navn efter den
hyppige Forekomst af en Brachiopod, Crania
tuberculata. Den er fundet fl. St. i Kbhvn og i
Egnen SV. f. Køge. Den er afsat paa endnu
lavere Vand end de andre daniske Stenarter
og er derfor endnu mere variabel. I Kbhvn’s
Havn danner den saaledes et næsten
udelukkende af Skalstumper bestaaende Breccielag,
medens den andre Steder under Byen er mere
finkornet, og i Køgeegnen indeholder den ret
betydelige Mængder af Kvartskorn. Dens
Mægtighed er højst 5 m. Med Undtagelse af
Koralkalken indeholder de daniske Aflejringer oftest
megen Flint, særlig Saltholmskalken og
Limstenen, hvori der findes talrige, forholdsvis
tykke Flintlag. - Til Kalkbrænding er alle vore
daniske Stenarter anvendelige, dog særlig
Koralkalken og Blegekridtet, medens
Bryozokalken tillige brydes en Del til Bygningssten baade
ved Stevns Klint og i Thy. Det let smuldrende
Blegekridt er særlig brugbart som
Gødningskalk. Bortset fra, hvad der anvendtes til
Cement, anslaas Værdien af de i 1900 brudte
Kridtbjergarter til c. 900000 Kr.

D. Kænozoiske Dannelser har en
meget vid Udbredelse i Danmark, dels som
Tertiær-, dels som Kvartæraflejringer.

Tertiærformationens Stenarter
bestaar næsten udelukkende af terrigent Materiale
og viser en ret forsk. Beskaffenhed, hvilket
hidrører fra, at det Hav, hvori de aflejredes,
havde en vekslende og altid forholdsvis ringe
Dybde. Den ældste Etage, Paleocænet,
begynder dels med glaukonitisk Sand ell. Sandsten
(Yngre Grønsand), dels med lysegraa
Mergel (Kertemindemergel) og afsluttes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>