Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med kalkfrit Ler. En rig Fauna er fundet ved
Vestre Gasværk i Kbhvn og ved Rugaard S. f.
Grenaa. Paleocænets Udbredelse er endnu ikke
nøje kendt; sandsynligvis forekommer det
overalt under de yngre Tertiærlag; det er truffet i
Midt- og Vestsjælland, paa det sydligste
Falster, over næsten hele Fyn samt en Del Steder
i det mellemste Jylland (Grenaa, Viborg, Skive,
Nordkysten af Mors). Underst i den derefter
flg. Eocænetage findes Moleret omkr.
den vestlige Del af Limfjorden (Ertebølle,
Nordsalling, Fur, nordlige Mors og S. f. Thisted),
hvor det under Istiden er skudt op i store
Endemoræner. Ligeledes paa sekundært Leje er
Moleret fundet ved Mariager Fjord o. a. St.
længere mod S., i Røgle Klint og paa Refsnæs.
Moleret er fortrinsvis dannet af marine
Diatomeer og indeslutter talrige Lag af vulkansk
Aske samt Kalkkonkretioner (»Cementsten«). I
de senere Aar har det faaet Anvendelse til lette
Mursten. I øvrigt udgøres Eocænetagen af
meget fede, rene Lerarter (Plastisk Ler), der
hyppigst er graa, men ofte stærkt røde, brune
ell. grønne. De kendes fra Refsnæs o. a. St. i
Vestsjælland, fra det sydlige Lolland og
Langeland, fra det sydvestlige Fyn og Røgle Klint
samt fra enkelte Punkter paa Jyllands Østkyst
op til Aarhusegnen. Oligocænetagen,
der repræsenteres af Ler- og Sandaflejringer,
ofte noget glimmerholdige, undertiden med
Septarier, er kendt fra Middelfartegnen samt et
noget bugtet Bælte, der strækker sig fra
Horsens Fjord til Aarhus og herfra til Hobro og
Skive, en Del af Salling samt Vildsund.
Miocænetagen opbygges fortrinsvis af
Glimmerler og Glimmersand og findes
udbredt i hele Jylland SV. f. Oligocænet samt i et
lille Parti ved Svendborg. Nederst i denne Etage
findes Brunkul (navnlig omkr. Silkeborg og
i Vestjylland), som dog hidtil ikke har faaet
nogen praktisk Bet, dels p. Gr. a. deres
mindre gode Beskaffenhed, dels fordi de ligger i
Sand, og deres Udvinding derfor vil være
vanskelig. Baade Mellem- og Øvremiocænet
bestaar af marine Aflejringer. Forsk. Lerarter
fra Tertiæret anvendes en Del i Teglindustrien.
Ved Slutn. af Miocænepoken maa hele D.
antages at have ligget over Havet, thi pliocæne
Aflejringer er ukendte her i Landet.
Overalt i D. er de ældre Dannelser dækkede
af Kvartærformationen og da navnlig
af de i Kvartærperiodens ældre Afsnit
fremkomne Diluvial- ell. Istids aflejringer,
hvis Mægtighed stedvis kan stige til 200 m, men
dog oftest er langt mindre. Disse Aflejringer
bestaar dels af Morænedannelser, dels af
lagdelte Ler-, Sand- og Grusmasser, aflejrede i
Floder og Søer ell. i Havet. Til de første hører
Moræneleret, der navnlig er udbredt paa
Øerne, samt i Østjylland, Salling, Mors og Thy,
og som p. Gr. a. sin Frugtbarhed har stor Bet.
for Landbruget og ogsaa hyppig anvendes i
Teglindustrien. Mindre frugtbart er
Morænesandet, der kan findes rundt omkr. i
Moræneleret, dog især i Jylland. Sjældnere
forekommer Aflejringer af Morænegrus; mere
udbredt er derimod det kun lidet frugtbare
stenede Sand, der i Reglen findes som et c.
1 m tykt Dække over andre Aflejringer. Mellem
Morænedannelserne træffes meget hyppig
lagdelte, i Vand afsatte Aflejringer af
Diluvialler, -sand og -grus, der er dannede af
Materiale, som af Smeltevandsfloder er skyllet
frem foran Isens Rand. Diluvialsand findes
navnlig paa de store Hedeflader i Midtjylland, hvor
det er aflejret af Floder, der kom frem fra fl. af
Randmoræner angivne Israndslinjer,
hvoraf den betydeligste kan følges fra Bovbjerg mod
Ø. til Viborg Egnen og herfra mod S. gennem
Jylland og videre gennem Nordtyskland;
Randmoræner kendes ogsaa fra Øerne, saaledes fra
det nordvestlige Sjælland mellem Kallundborg
og Nykjøbing. Andre langstrakte Højdedrag fra
Istiden er Aasene (se Aas).
Smeltevandsflodernes Løb angives nu bl. a. af de østjyske Fjorde
og af de Dalstrøg, der ligger i deres
Forlængelse. Skuringsmærker paa fast Undergrund og
Udbredelsen af de løse Sten, hvis Hjemsted ofte
er kendt, viser, at Isen under Istidens
Hovedafsnit kom fra N. ell. NØ., medens den under
det sidste Tidsafsnit har fulgt Østersøens Bund
og fra SØ. har udbredt sig over den østlige Del
af Landet (den baltiske Is). - Som
Aflejringer fra Interglacialtider opfattes
dels Cyprinaleret (»Eemlagene«) med en
tempereret marin Fauna, dels det ældre
Yoldialer, hvis Fauna ligeledes er marin, men
med et arktisk Præg. Det førstnævnte findes i
den sydlige Del af D. (Langeland, Ærø), det
sidstnævnte i Vendsyssel. Ogsaa interglaciale
Ferskvandsaflejringer kendes, navnlig fra
Jylland (Brørup, Trelde, Hollerup ved Langaa); i
dem findes bl. a. Levninger af Gran og Daadyr.
Henimod Istidens Slutn. laa Vendsyssel indtil
60 m lavere end nu, og her aflejredes da det
senglaciale yngre Yoldialer med arktisk
Fauna (Yoldia, Saxicava, Grønlandshval)
og noget senere Zirphæasandet.
Samtidig afsættes paa Bunden af Søer andetsteds i
D. Dryasler med talrige Rester af Rypelyng
(Dryas), Polarpil og andre arktiske Planter
samt af Rensdyr. I Dryasleret er fundet Lag,
Allerødlag, hvis Plante- og Dyrerester
tyder paa et noget mildere Klima, end det ellers
under Dryasperioden herskende. - Efter den
senglaciale Tid fulgte Alluvialtidens første
Afsnit, Fastlandstiden, da Landet
hævedes saa højt, at Østersøen blev en Indsø,
Ancylussøen. Fra den Tid skriver sig
undersøiske Tørvemoser og Træstubbe, der er fundne
adskillige Steder (Kongedybet, Odense, Esbjerg,
Aarhus), undertiden dækkede af Aflejringer fra
den flg. Tid, Stenalderhavets Tid
(Tapestiden, Littorinatiden), da Landet NØ. for
Linien Bovbjerg-Nyborg og videre mod SØ.
atter var sænket dybere end nu
(Littorinasænkningen), og Vandet ved vore Kyster
p. Gr. a. den friere Forbindelse med
Vesterhavet gennemgaaende var mere saltholdigt end
i Nutiden. Af alluviale Ferskvandsdannelser kan
nævnes Tørv, Kildekalk og Myremalm,
af æoliske Aflejringer fra den Tid
Flyvesand og Klitter. - De bedste Oplysninger
om den skiftende Dyre- og Planteverden i
Alluvialtiden skyldes de Fund, der er gjorte i
Tørven i vore Moser. (Litt.: »Danmarks geol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
