Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 542 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Geologi - Danmark. Klima

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undersøgelse«’s Skr [navnlig N. V. Ussing:
Danmarks Geologi, 3. Udg. 1913]; »Medd. fra Dansk
geologisk Forening«; K. Rørdam, »Geologi og
Jordbundslære«, 2. Bd, 1909).
J. P. R.

Klima.

Klimaet i D. er et tempereret mildt
Øklima, der navnlig kan karakteriseres ved
flg. Temperaturforhold: Den gennemsnitlige
Temp. er 7,6° C., hvilket er en omtr. 6° højere
Temp., end der i øvrigt findes langs D.’s
Breddegrad, og Forskellen paa Temp. om Sommeren og
om Vinteren er kun c. 17°, medens denne
Forskel i øvrigt langs Breddegraden gennemsnitlig
beløber sig til 28°.

En nærmere Beskrivelse af Klimaet i D. kan
kun omfatte Tiden siden 1751, fra hvilket Aar at
regne der her i Landet er foretaget daglige
meteor. Iagttagelser. Oplysninger om Klimaet
før dette Aar maa uddrages af spredte
Oplysninger om Vejret og af de indirekte Meddelelser
herom, der indeholdes i Beretninger om
Isforhold, Misvækst o. l. Et forholdsvis anseligt
Bidrag til Kendskabet til Klimaet i ældre Tid
findes i Tyge Brahe’s meteor. Dagbog, der er
ført paa Hven 1582-97. Omhyggelige
Sammenligninger mellem hvad der foreligger til
Belysning af Klimaet i ældre Tid og de nyere
meteor. Iagttagelser viser, at der tidligere
saavel som i de sidste Aarh. har været Rækker
af Aar, hvori der er fremkommet relativt mange
særlige Fænomener, f. Eks. kolde Vintre, men
det kan ikke med Sikkerhed
paavises, at der har fundet nogen egl.
Klimaændring Sted i D. i den
historiske Tid.

De mere regelmæssige meteor. Observationer,
der paabegyndtes 1751, giver for de første c.
100 Aars Vedk. imidlertid ogsaa kun et vagt
Begreb om D.’s Klima, idet det paagældende
Observationsmateriale lider af betydelige
Mangler i forsk. Retninger. Dels blev Maalingerne til
at begynde med ikke anstillede paa en saadan
Maade, at Resultaterne kan gøre Krav paa stor
Nøjagtighed, og dels forekommer der
ligefremme Huller i Materialet. Fra 1. Juni 1860
begyndte paa det kgl. danske
Landhusholdningsselskabs Initiativ regelmæssige meteor.
Observationer paa et større Antal Stationer fordelte
over Landet, og det er navnlig Iagttagelserne
paa disse Stationer, der for største Delen
endnu er i Virksomhed, men som nu sorterer
under Meteorologisk Institut, der er benyttede til
nedenstaaende Opgivelser vedrørende D.’s
Klima. Disse Opgivelser støtter sig i øvrigt
væsentligt til Resultaterne af Iagttagelser, der er
anstillede paa en Række Stationer, som senere er
oprettede af Meteor. Institut.

Lufttrykket i D. er i Gennemsnit
praktisk talt 760 mm. Det laveste iagttagne Lufttryk
er 708,0 mm (Skagen, Febr 1907), og det højeste
er 797,0 mm (Skagen, Jan. 1907). Det laveste
gennemsnitlige Lufttryk for en hel Maaned for
Kbhvn er 748,4 mm (Marts 1876), og det højeste
gennemsnitlige Lufttryk for en hel Maaned er
772,1 mm (Jan. 1864). Den laveste gennemsnitlige
Barometerstand for et helt Kalenderaar er 758,5
mm (1866 og 1878), og den højeste er 763,4 mm
(1857). Gennemsnitlig er Forandringen i
Lufttrykket fra Dag til Dag størst - nemlig over
5 mm - i Maanederne fra Novbr til Marts og
mindst - nemlig under 3 mm - i Juli. Den
største kendte Forandring af Lufttrykket i
Løbet af en Time er 5 mm (18. Oktbr 1883) og i
Løbet af 24 Timer 40,0 mm.

Vinden blæser hyppigst fra Retninger
omkring V. og mindst hyppig fra N. og NØ. Om
Foraaret er de østlige Vinde dog omtr. lige saa
hyppige som de vestlige, og det kan i øvrigt
forekomme i enhver af Aarets Maaneder, at
andre Vindretninger end de vestlige er de
fremherskende. I Gennemsnit af 30 Aar har der i D.
været Storm paa 54 Dage om Aaret, hvoraf
19 om Vinteren (Decbr-Febr), 12 om Foraaret
(Marts-Maj), 7 om Sommeren (Juni-Aug.) og 16
om Efteraaret (Septbr-Novbr). At Stormene er
særlig hyppige omkring Jævndøgn, er ikke
paavist.

Middeltemperaturen i D. er for hele
Aaret 7,6° C. For 5 Stationers Vedk. ses
Middeltemperaturen i de forskellige Maaneder af
nedenstaaende Tabel:

Middeltemperatur i C.
	Jan.	Febr.	Marts	Apr.	Maj	Juni	Juli	Aug.	Sept.	Okt.	Nvb.	Dcb.	Aaret
Skagen	0,7	0,0	1,3	4,8	9,6	14,2	16,0	15,5	13,0	8,6	4,8	1,8	7,5
Fanø	-0,1	-0,1	1,5	5,4	10,1	14,1	15,5	15,0	12,2	7,8	3,8	0,9	7,2
Randers (Strømmen)	-0,5	-0,6	1,3	5,3	10,6	14,7	15,9	15,0	11,6	7,0	3,0	0,3	7,0
Odense	0,0	0,3	2,0	5,0	11,0	15,1	16,4	15,6	12,7	8,1	4,1	1,4	7,7
Kjøbenhavn (M. I.)	0,1	-0,1	1,4	5,4	10,4	14,8	16,6	15,9	13,0	8,5	4,5	1,4	7,7

Det fremgaar allerede af Tabellen, at
Middeltemperaturen er forsk. over forsk. Dele af
Landet. Hvorledes dette nærmere forholder sig, ses
af Fig. 1, 2 og 3, paa hvilke Kort det er
antydet med Kurver, hvad Middeltemperaturen
beløber sig til over de forsk. Landsdele. Fig. 1
viser bl. a., at Middeltemperaturen for Jan. er
lavest - nemlig lavere end ÷ 1/2° - over det
Indre af Jylland og de større Øer. Paa
Sjælland og Bornholm er det kun et smalt Bælte
langs Kysterne, der har en højere Middeltemp.
end ÷ 1/2°, medens Havets mildnende Indflydelse
gør sig gældende forholdsvis længere ind i
Jylland. Særlig i Vestjylland er der som Følge af
Nordsøens relativt høje Temp. og de hyppige
kraftige vestlige Vinde mildt endnu temmelig
langt fra Kysten. Vestkysten af Jylland er i det
hele taget i Jan. c. 1/2° varmere end Østkysten.
Den laveste Middeltemp. ÷ 1,2° findes over det
Indre af Bornholm; baade paa Sjælland og i
Jylland findes Middeltemp. paa ÷ 0,9°. De højeste
Middeltemp. i Jan. er fundet ved Skagen Fyr
(+ 0,7°) og ved Thyborøn (+ 0,8°). Af Fig. 2
ses, at Middeltemp. i Juli er lavest - under
15° - fl. St. i det Indre af Jylland, og at
Jylland i det hele og store er 1° koldere end
Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Ogsaa
for Sjællands og Fyns Vedk. ses det tydeligt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>