Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 545 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Klima - Danmark. Planteverden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Boderupgaard paa Falster og beløb sig til 153 mm. Den
største Nedbør i 1 Time, der kendes i D., er
72 mm; den maaltes Juli 1878 ved Juellinge ved
Nakskov.

Nedbør:
	Foraar	Sommer	Efteraar	Vinter	Hele Aaret
Vendsyssel	115	190	184	118	607
Vestlige Jylland	121	194	222	142	680
Midt-Jylland	119	211	193	128	651
Sydlige Jylland	127	220	228	140	715
Østlige Jylland	119	199	183	122	624
Kattegat	103	168	156	100	527
Fyn med Øer	119	190	186	124	619
Midt- og vestlige Sjælland	102	178	169	96	545
Nordøstlige Sjælland	107	193	163	102	565
Sydøstlige Sjælland og Møen	111	182	177	114	584
Lolland, Falster	113	187	178	112	589
Bornholm	95	159	179	104	537
Danmark	115	194	187	119	614

D. la C.

Planteverden.

D. hører i plantegeografisk
Henseende til det mellemeuropæiske Floraomraade og
inden for dette til den »vest- og østbaltiske
Skovregion« (Drude), der i det væsentlige omfatter
Østersøens og Vesterhavets Kystlande samt den
største Del af Storbritannien. Dets Flora tæller af
Karplanter c. 1400 Arter, af Mosser over 530 (godt
130 Levermosser, 30 Tørvemosser og 370 andre
Arter, efter C. Jensen). Over de lavere Planter
(Alger og Svampe) foreligger der endnu ingen
fuldstændig Fortegnelse (Svampe ved Lind og
Severin Petersen, Slimsvampe ved Raunkiær,
Laver ved Rostrup og Deichmann Branth, Alger
ved Rosenvinge, Diatomeer ved Østrup,
Plankton ved Ostenfeld, O. Paulsen, Wesenberg-Lund).
Der vil næppe findes nogen for D. særegen Art,
dets Flora er helt og holdent indvandret fra
Nabolandene efter Istiden. Nogle Arter har dog
deres Udbredelsesgrænser i nord-sydlig ell.
østvestlig Retning inden for D.’s Omraade (f. Eks.
Tarmvrid-Røn, Strand-Bede, Storbladet Lind,
Stilkløs Kilebæger, Strand-Hestetunge,
Stortandet Hjertespand, Blaa Iris, Nikkende Kobjelde,
fl. Star-Arter o. fl.).

Da D. strækker sig over saa faa Længde- og
Breddegrader og har saa lave Højder, kan
større floristiske Forskelligheder mellem Landets
forsk. Dele p. Gr. a. klimatiske Forhold ikke
ventes. De svage Forskelligheder, der findes, og
som mest beror paa Jordbundsforhold og paa
Indvandringsvejene, er navnlig flg: 1) Sydfyn,
Sydsjælland og de sydligere Øer danner et Parti,
paa hvilket Moræneler er herskende, og som
udmærker sig ved sin Rigdom paa Egeskov og
ved visse Træarter, som alene er fundne her
(Storbladet Lind, Tarmvrid-Røn) ell. dog er
mere alm. her end i andre Egne af Landet (Navr
og Ær, Avn, Ask, Smaabladet Lind); desuden
findes her en Del Urter, især Ukrudsplanter, om
hvilke det samme gælder (Ager-Ranunkel,
Stivhaaret Ranunkel, Rundskulpe, Ager-Kohvede,
Tandbægret Vaarsalat, Jomfrukam, Spydbladet
og Rundbladet Torskemund, Kartebolle, Betonie,
Ager-Guldstjerne, Ager-Rævehale, Lav Kogleaks
o. fl.). Disse Udbredelsesforhold maa væsentlig
skyldes Indvandring sydfra i en forholdsvis sen
Tid. Som en særlig udmærket Lokalitet maa
Møens Klinteskov med dens mange Gøgeurter
nævnes, og som en anden meget afvigende, men
dog nærmest til denne Del af Landet sig
knyttende Ø, maa Bornholm nævnes. 2) Et andet
Parti dannes af Jyllands Østkyst, Nordfyn,
Øerne i Kattegat og Nordsjælland. Her er mange
Bøgeskove og mod V. paa de mere sandede
Jorder tillige megen Egeskov (bl. a. af Vinteregen),
men denne har en anden Karakter end
Egeskovene paa den fugtige lollandske Bund. Her
optræder Ene og især i østjyske Skove Kristtorn.
Birk og Æl spiller en større Rolle end i det
første Parti, hvis ejendommelige Træer mangler
ell. er sjældne. Hede forekommer især i de
vestlige Egne. Navnlig paa disse optræder
ogsaa en Del ejendommelige Urter, saasom
Rapunsel, Uldhaaret Ranunkel, Farve-Visse,
Skov-Kohvede, Dansk Astragel, Storblomstret Kodriver,
Kransbladet Konval, Stor Frytle, Kambregne;
ogsaa Taks kan nævnes (Vejle Fjord). 3) Det
tredie Parti er Vestjyllands Bakkeøer og
Hedesletter, der for en stor Del har Sandbund. De
sparsomme Skove er mest dannede af Eg, men
talrige Egepurrer betegner gl. Skoves Pladser.
Mest karakteristiske er de af Hedelyng,
Revling, Bølget Bunke, Rensdyrlav o. s. v. dannede
Heder samt Hedemoserne og Klitterne. Her
optræder mange ejendommelige Urter og
Dværgbuske, saasom Volverlei, tre Arter Visse, Liden
Fugieklo, Hvidgraa Gæslingblomst, Flad Ulvefod
o. fl. a. i Hederne, Benbræk, Klokkelyng,
Rosmarinlyng, Liden Soldug, Hvid og Brun Næbfrø,
Krybende Ulvefod i Hedemoserne og
Smaakronet Limurt, Blaagrøn Kambunke, fl. Arter Siv
o. a. i Klitterne foruden den her forekommende
Vegetation af Hjelme, Marehalm, Sivbladet
Kvik, Strandært, Stifmodersblomst o. m. fl. (se
nedenfor).

Af de forsk. i D. forekommende
Plantesamfund kan flg. fremhæves: Svæv (Plankton)
kaldes de baade i salt og fersk Vand fritsvævende
ell. flydende, dels vegetabilske, dels animalske,
mest mikroskopiske Organismer, der ofte er til
Stede i saa store Masser, at de kan give
Vandene Farve. Plantesvævet kan henføres til tre
Grupper: 1) Blaagrønalger, der danner
»Vandblomst« ɔ: samler sig paa selve Overfladen af de
rolige Vande, især i Sommertiden; til visse
Aarstider stiger de til Vejrs og kan danne
spanskgrønne, graagule o. s. v. Lag paa
Overfladen, idet de tillige udbreder en egen Lugt.
2) Diatomeer ell. Kiselalger, der især optræder
i Havet. 3) Flagellater, Peridineer og i
Ferskvand Volvox o. a., der er selvbevægelige, samt
mange ikke selvbevægelige Grønalger. Alle disse
Organismer er autofyte ɔ: kan danne organisk
Stof af uorganisk Materiale og bliver derved af
stor Vigtighed for Vandets, særlig Havets
Dyreliv. - Havgræssene. Ved D.’s Kyster
findes paa løs Bund og især paa beskyttede Steder
mange udstrakte Bevoksninger af Bændeltang
(s. d.); den gaar ned til 7 m’s Dybde og spiller
en vigtig Rolle i forsk. Dyrs Liv. -
Havalgerne. De egentlige, højere organiserede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>