Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Planteverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og større Alger optræder paa fast Bund,
navnlig Klipper og Stene. D.’s Have er derfor
i det hele ikke rige paa dem, og enkelte Egne,
f. Eks. næsten hele Vesterhavet med den løse,
altid af Vandbevægelser paavirkede Sandbund,
er en undersøisk Ørken. Rigest er Algevæksten
i de vestlige Dele af Østersøen, i Bælterne og i
visse Dele af Kattegattet, fordi de er bedst
beskyttede og har Stenbund; jo længere mod Ø.,
desto færre og desto mere forkrøblede bliver
Arter og delvis Individer. Algerne fordeler sig
efter Lysforholdene i Vandet paa lovbestemt
Maade; i de øvre Vandlag findes især grønne,
blaagrønne og brune Alger, i de dybere, til
hvilke kun Lysets blaa Straaler naar ned,
fortrinsvis ell. alene røde Alger. I øvrigt deles
Havalgevegetationen i 3 Bælter (af hvilke atter
1. og 2. kan tvedeles), nemlig: den littorale
Region, mellem højeste Flod og laveste Ebbe,
den sublittorale, fra laveste Ebbe ned til 40 m,
og den elitorale.
Mellem Bændeltangens lange Blade og Skud
er der forholdsvis Ro, og her afsætter sig
mange Steder, særlig ved Vestkysten af Halvøen
inden for Øerne, organiske og uorganiske fine
Dele, som Floden fører med sig, den saakaldte
»Slik«; derved vokser Havbunden i Højde, de
saakaldte Slik-Vader opstaar. Inde ved
Kysterne vil dernæst paa lavt Vand først et af
Kveller (Salturt) dannet Samlag opstaa; mellem
de oprette Skud af denne enaarige, kødfulde,
kaktuslignende Plante opsamles Slikken paa
samme Maade som mellem Bændeltangen, og
Blaagrønalger hjælper med til at fastholde den.
Beboerne benytter dens Hjælp til Landvinding.
Er Bunden blevet tilstrækkelig høj, kan andre
Arter indfinde sig, først Annelgræs og,
efterhaanden som Bunden bliver højere og mere
tør, andre: en Strandeng ell.
Marskeng opstaar; denne har en lav, tæt, saftrig
Plantevækst af mest fleraarige Arter, der giver
en værdifuld Græsning (Strand-Trehage,
Hindeknæ, Strand-Gaasefod, Strand-Vejbred,
Strand-Asters, Sandkryb, Hindebæger, Strand-Mælde,
Kokleare o. a.). Denne Plantevækst er navnlig
knyttet til Lerbund. Er Vaden dannet af
opskyllet Sand, en Sandvade, kan en
Sandmarsk opstaa. Paa sandede Strandbredder
kommer en væsentlig anden Plantevækst til
Udvikling, Sandstrandens; den er meget
aaben og fattig, Planterne staar langt fra
hverandre og er dels enaarige (Strandsennep,
Soda-urt o. a. Arter af Salturtfamilien), dels
ileraarige med krybende Rodstokke (Strandarve,
Sivbladet Kvikgræs); desuden træffer man paa
mere stenet Bund fl. a., bl. a. Hestetunge og
Strandkaal.
Hvor Forholdene er saadanne, at Havet i
Flodtiden kaster meget Sand op paa
Strandbredden, som Solen derefter tørrer, og naar
Vinden derpaa fører dette ind over Land, dannes
Klitter (især Jyllands Vestkyst, hvis
Klitareal er c. 560 km2). Klitten grundlægges bl. a.
af visse Planter, f. Eks. Sivbladet Kvik, der
samler Sandet mellem sig; men snart erobrer
Hjelmen Terrainet; dens Skud vokser allerbedst
i det løse Sand, som stadig fyger sammen om
dem, dens overordentlig lange Udløbere og
Rødder gennemvæver Sandet og bringer dette
i Ro. Marehalmen spiller en lgn., men ringere
Rolle. Paa den af Vinden mindre omtumlede
Bund mellem Hjelmens Skud kan andre Planter
derefter fæste Bo, f. Eks. Sandstar, Gul Snærre,
Rød Svingel, Graaris, Sandskæg, Klitrose o. a.,
deriblandt ogsaa Mosser, især Jomfruhaar, der
i væsentlig Grad hjælper til at fæste Sandet;
selv 1- og 2-aarige Planter kan snart faa
gunstig Vokseplads paa den dæmpede Klit. Derved
dækker denne sig lidt efter lidt med en tæt,
graalig Plantevækst (»den graa Klit«), i hvilken
Hjelme og Marehalm efterhaanden kvæles og
forsvinder. Til sidst kan Hedelyngen indfinde
sig, og den gl. Klit kan blive lyngdækket. Alle
disse paa den tørre, hede, næringsfattige
Sandbund voksende Planter har et graaligt og tørt
Udseende; Bladene er oftest smaa, smalle, stive,
tæthaarede o. s. v., Forhold, der er i nøje
Livsforbindelse med Kaarene, i hvilke de lever.
Det er allerede nævnt, at de ferske
Vande har deres Svæv ligesom Havet. Vender vi
os til Bundvegetationen, vil vi finde, at den
ordner sig i Bælter efter Dybden af Vandet.
Længst nede, paa 8-12 (-15) m’s Dybde,
træffes en lav, selskabelig Undervands-Plantevækst
af Kransnaale (Characeer); paa mindre Dybde
(ned til 6-8 m) optræder Vandaks i
selskabelige Masser, der strækker deres tynde Skud højt
op, nogle endog, for Blomstringens Skyld,
lige op over Overfladen; nogle Arter, saasom
Svømmende Vandaks, har ogsaa Flydeblade paa
Vandet; sammen med dem vokser andre
Planter, af hvilke nogle er svævende og helt
nedsænkede, f. Eks. Hornblad, andre rodfæstede,
som kun bringer deres Blomster op over Vandet
(Arter af Vandranunkel, Hestehale, Tusindblad);
paa lavere Vand optræder Arter med
Flydeblade, f. Eks. Aakande og Nøkkerose,
Vand-Pileurt, Arter af Vandranunkel o. fl.
Nærmere Bredderne træffes dernæst
Rørvegetationen, dannet af høje, ranke,
ugrenede Planter, mest enkimbladede. Dybest gaar
Sø-Kogleaks, lidt mindre dybt Tagrør; til dem
slutter sig Dunhammer, Brudelys (Butomus),
Høj Sødgræs, Rørgræs, Sværdlillie,
Pindsvineknop, Kalmus, Stargræsarter, Dynd-Padderokke
o. m. a. Efterhaanden som de ferske Vande
mere og mere opfyldes af Vandplanternes døde
Dele, af hidblæste ell. paa anden Maade
tilførte organiske og uorganiske Dele, vil
Rørsumpvegetationen rykke længere og længere ud
og fortrænge Vandplanterne; men efterhaanden
som denne Udvikling fortsættes og Bunden i
Rørsumpene højnes, vil andre Sumpplanter
kunne trænge ind imellem dem og fortrænge de
nævnte Planter, der vokser paa dybere Vand.
Navnlig vil mange Stargræs- o. a. Halvgræsarter
(Kæruld, Sumpstraa o. s. v.), Græsser,
Padderokker, Bukkeblad o. s. v. faa Overtaget,
og en Kær-Vegetation udvikler sig. Det klare
Vand ses ikke i Kærene saaledes som i
Rørsumpene ell. dog kun lidet, men Grundvandet
ligger i alt Fald i ringe Dybde og er
stillestaaende ell. kun langsomt flydende paa den flade,
vandrette ell. svagt hældende Bund. Følgen
heraf bliver, at der danner sig Humussyrer, og
Bunden bliver moseagtig, rig paa ophobede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
