Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Dyreverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa forholdsvis rig, f. Eks. tiltager det relative
Antal af Ferskvandssnegle i Europa mod N.
Havdyrene indbefatter talrige Samfund,
langt skarpere begrænsede mod Land end
Ferskvandets. Brændingskysten bebos af tykskallede
Former som Strandsnegl og Balaner;
Blaamuslingen er fasthæftet, Strandkrabben gemmer sig
mellem Stenene, nedgravet i Sandet sidder
Sandorm, Sandmusling og Hjertemusling
(Cardium edule), navnlig er dette nedgravede
Samfund stærkt udviklet i Sandvaderne, f. Eks. ved
Fanø, hvor det blottes ved Ebbetid. Andre
Steder overtrækkes Sandvaden af et faa cm tykt
Lag Dynd, det skyldes Amfipoden Corophium,
som her graver sine Gange; ogsaa de egl.
Slikvader har deres Dyreverden, navnlig med
talløse Smaasnegle (Hydrobia, Rissoa), desuden
Blaamusling og Krabber (Hyas). Den nævnte
fastsiddende Fauna findes ogsaa paa Stenrev og
Havnemoler tillige med vore smukke
Søanemoner (Actinia dianthus og crassicornis),
Kalkrørorme o. a.; her findes ogsaa Hummeren.
Særlig rig bliver Dyrelivet i Bændeltangbæltet;
foruden de fleste nævnte Dyr træffes her
svømmende og krybende Fisk, talrige Krebsdyr
(Caprella, Mysis, Rejer), nøgne Snegle (Æolis o. a.),
af skalbærende: Hydrobia, Rissoa, Lacuna,
Nassa, Trochus, Acmæa, fastsiddende paa
Tangbladene visse Søanemoner, talrige Hydroider,
Mosdyr og Sækdyr. Af Echinodermer gaar
Søstjerner (Asterias rubens) og Søpindsvin (især
Echinus miliaris) længst ind, noget længere ude
træffes Slangestjerner (Ophioglypha), tillige med
Kong, Macoma calcaria o. a. Mollusker. Bæltet
er meget rigt paa Fisk, oftest af afvigende
Former; Bundfisk som Ulke, Stenbider, Flyndere
og Aal, ell. tilpasset til Livet i Bændeltangen
som Naalefisk. Echinodermerne i det ydre Bælte
menes at være meget farlige for Ynglen (C. G.
Joh. Petersen), mange Fisk har da ogsaa
Yngelpleje (Naalefisk, Hundestejle, Tangsnarre,
Kutling); levendefødende er Aalekvabbe og Pighaj;
Rødhaj og Rokker lægger store, tykskallede Æg,
pelagiske Æg lægger Torsk og Flyndere, de
sidstes Unger søger ind paa det allerlaveste
Vand, og trækker først senere længere ud; kun
Silden lægger sine Æg ubeskyttede paa Bunden.
Mens dette Bælte ofte er ganske smalt i Kattegat,
undtagen i Fjordene, bliver det bredere mod S.,
navnlig i Østersøen; her forsvinder dog
efterhaanden Echinodermerne, ligesom Artstallet i
det hele bliver mindre. Hvor Plantevæksten
begynder at blive sparsom, kommer nye Former
til, saaledes bestemte Muslingearter af
Slægterne Venus, Tellina, Solen o. a. og dybt nede i
Sandet Sømus (Echinocardium cordatum);
endnu længere ude, hvor Bunden bliver blandet,
kommer hertil i uhyre Mængder Sneglene
Turritella og Pelikanfod (Aporrhais) samt
langarmede Slangestjerner (Amphiura), desuden en
Mængde Orme, især rørboende. I Vesterhavet
gaar Sandsamfundene langt dybere ned end i
Kattegat, svarende til Bundforholdene. Hvor
Sandbunden i det dybe østlige Kattegat afløses
af Ler, forsvinder fl. af de nævnte Former
(Venus, Echinocardium); en anden Sømus
(Brissopsis) dominerer tillige med Søfjer
(Pennatula), talrige Amphiura, Rørorme, af Muslinger
en Art Nucula o. a. I det sydlige Kattegatsdyb
træffes den lille Amfipod Haplops, der over
store Strækninger helt kan fylde Bunden med
sine lodrette, fremragende Rør. Endnu i det
dybe Skagerak ligner Bundfaunaen den omtalte,
af Fisk maa her særlig nævnes nogle mørke,
storøjede, spidshalede Former som Havmusen
(Chimæra) og visse Torskefisk. Det aabne Vands
svømmende Dyr er slanke, tenformede:
10-armede Blæksprutter (Loligo o. a.), Fisk (Sild,
Makrel o. a., næsten alle med grønlig Ryg og
sølvglinsende Bug, usynlige baade neden- og
ovenfra) og Hvaler; hjemmehørende hos os
er af de sidste kun Marsvin, der foretager
regelmæssige Vandringer; som Gæster
forekommer af Tandhvaler bl. a. Spækhugger og
Grindehval og af Bardehvaler: Vaagehval og
Rørhval. Sælerne er mere Kystdyr og mere
stedbundne; almindeligst er spættet Sæl, sjældnere
Graasæl og Ringsæl. Vore Haves Plankton
er ret vekslende baade efter Aarstid og
Strømretning, det er klare Former, der holder sig
oppe ved Oliedraaber (mange Fiskeæg) ell.
tynde Legemsforlængelser; der er dels store
Former som Vandmænd (Aurelia, Cyanea), men
især en Vrimmel af Smaaorganismer: Krebsdyr,
navnlig Vandlopper, Fiskeæg og Larver af
Bunddyr (Echinodermer, Orme, Snegle og Muslinger).
Vor Dyreverdens Historie begynder
naturligt ved Istidens Slutning; dog skal det
nævnes, at Daadyret har levet her i en
Interglacialtid. I de underste Lag af Moserne findes
Levninger af Rensdyr samt enkelte Fund af
Kæmpehjort og Hvalros, derimod er Forekomsten af
Mammut og Moskusokse ikke bevist. Som Relikter
fra Istiden maa formodentlig nævnes Ringsæl,
en Del Mollusker (Astarte borealis, Macoma
calcaria), Krebsdyr (Idothea entomon, Mysis
oculata og den beslægtede Ferskvandsform M.
relicta); endelig en lille Samling Insekter:
Døgnfluer, Perlider, især ved jyske Vandløb. Fra den
paafølgende Steppetid er hidtil kun fundet
Steppeegern (Spermophilus), som Relikt
betragtes Birkemus. Sjældne allerede i
Affaldsdyngernes Tid var Urokse og Elsdyr; her og i de
samtidige Moser finder vi ellers de rigeste
Levninger; nævnes maa Bjørn, Ulv, Los, Vildkat,
Svartside (Phoca groenlandica), Vildsvin,
Bæver, Tjur, Gejrfugl, Pelikan, Sumpskildpadde o.
a.; sidst udryddet er Ulv og Vildsvin, i Beg.
af 19. Aarh. Til Gengæld er en Række især
mindre Dyr indvandret, indført ell. indslæbt;
allerede i Oldtiden indvandrede Husmus, i Slutn.
af Middelalderen sort Rotte og i Beg. af 18. Aarh.
den brune; indførte som. Jagtdyr er især Daadyr
og Fasan. Ved Menneskets Handel og Vandel er
en Mængde, navnlig Insekter, indslæbt,
knyttede til Kulturplanterne ell. i indført Tømmer;
de fleste Snylte- og Skadedyr i Husene er
kosmopolitiske, i Bagerier saaledes Kakerlakker
(Periplaneta orientalis og P. amerikana).
Enkelte Mollusker er ligeledes indvandrede, mest
kendt er Dreissena polymorpha, indvandret fra
Østeuropa. Af Forandringer inden for den opr.
Dyreverden kan nævnes Toplærkens Udbredelse
og Solsortens Indvandring i Byerne.
D. har ingen for det ejendommelig
Hvirveldyrart, og de lavere Dyr, der hidtil kun er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
