- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Dyreverden - Danmark. Befolkningsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fundne her, vil sikkert ogsaa kunne findes i
vore Nabolande; Dyrene er indvandrede S. fra
efter Istiden, og den ensartede Natur og jævne
Overflade har ikke frembudt nogen Skranke for
Indvandringen ell. Mulighed for Dannelsen af
ny Arter. I dyregeografisk Henseende slutter
D. sig saaledes til det øvrige Mellem- og
Nordeuropa (den palæarktiske Regions første
Afdeling, Wallace). Derimod har en Række
Former en Del af deres Udbredelsesgrænse her;
af vore 12 Flagermus har fl. Nord- ell.
Nordvestgrænse her (Vesperugo abramus og V.
serotinus
). Vor Hare (Lepus europæus) og Sneharen
(L. timidus) mødes netop ved Øresund;
Birkemusen findes kun i Jylland og har sin vestligste
Forekomst her; Nordgrænse i Danmark har
Hasselmus (Fyn og Sjælland) og Sydlig
Markmus (Arvicola arvalis), der kun findes i Jylland
og sikkert først er indvandret efter Landets
Adskillelse i Øer, endvidere Dværgmus og
Brandmus (Lolland-Falster). Af Rovdyrene har
Husmaaren Nordvestgrænse og Ilderen (Jylland)
Nordgrænse; endelig har Ringsælen Sydgrænse
her. Grænsen for Fuglenes Udbredelse er
vanskeligere at drage p. Gr. a. deres Vandreevne;
Nattergalen har Nordgrænse her, Storken yngler
ikke i Norge, en Mængde tilfældige Gæster
kommer her, mest enkeltvis ell. faa, sjælden i
Mængde som fl. Gange Steppehønen (Syrrhaptes
paradoxus
). Ved Krybdyrene maa især nævnes
den i hvert Fald tidligere Forekomst af
Æskulapslangen (Coluber longissimus) i
Vordingborgegnen; den genfindes først i det sydlige
Mellemeuropa. Flere af vore Padder har
Udbredelsesgrænse i D., Nord- og Vestgrænse
saaledes Løvfrø og grøn Frø. Fiskene har ligesom
Fuglene stor Vandringsevne, og vi har haft
mange tilfældige Gæster (Thunfisk, Sværdfisk o. m.
a.), men ogsaa mange af vore regelmæssigt
forekommende Fiskearter kan komme langvejs fra
(Makrel- og Torskefisk). (Litt.: »D.’s Fauna«,
Haandbøger over den danske Dyreverden; udg.
af Naturh. Foren. [Pattedyr, Krybdyr, Padder,
Fisk, Biller, Sommerfugle, Skjoldkrebs,
Landsnegle o. a.; begyndt 1907, fortsættes];
Kjærbølling, »Skandinaviens Fugle«, 2. Udg. ved
Collin [1875-77]; C. Wesenberg-Lund,
»Insektlivet i ferske Vande« [1915]; Warming,
»Bidrag til Vadernes, Sandenes og Marskens
Naturhistorie« [1904]; »Det videnskabelige
Udbytte af Kanonbaaden Hauchs Togter« ved C. G.
Joh. Petersen
[lavere Havdyr; 1893]; C.
G. Joh. Petersen
, »Om Havets Bonitering,
Dyresamfundene paa Havbunden« [i
Fiskeriberetning for 1912]; en god populær Beskrivelse
i »Frem«, Danmarks Natur).
T. K.

Befolkningsforhold.

Folketal og Befolkningstæthed.
Ved Folketællingen 1. Febr 1911 havde det egl.
D, 2757076 Indb., Færøerne 18000, Island 85188,
Grønland 13459 og de dansk-vestindiske Øer
27104, og det hele danske Monarki altsaa 2900827
Indb. 1. Febr 1916 var de tilsvarende Tal for
det egl. D. 2921362 og for Færøerne 19617. Ved
1800 ell. for godt og vel et Aarh. siden boede
der i det daværende danske Monarki c. 2 1/2
Mill. Mennesker ell. ikke meget mindre end
100 Aar senere, men dengang omfattede
Monarkiet ogsaa Norge (dengang 900000) og
Hertugdømmerne (dengang 600000). I det egl. D.
levede der derimod ved Aar 1800 kun 929000
Mennesker, og Befolkningen er saaledes her
nu over 3 Gange saa stor som dengang.
Nogenlunde sikkert kan D.’s Folketal bestemmes helt
tilbage til 1735, da det er opgjort til 788000;
forud herfor har Tallet været lavere, i Midten
af 17. Aarh. maaske helt nede paa 5 à 600000,
medens det i 13. Aarh. menes ikke at kunne
sættes meget lavere end ved Aar 1800. 1769 talte
Befolkningen c. 797000; 1787 c. 842000, og efter
de i 19. Aarh. afholdte Folketællinger havde D.’s
Befolkning til efternævnte Tidspunkter flg.
Størrelse:
1801929000
18401289000
18601608000
18701784741
18801969039
18902172380
19012449540
19062588919
19112757076
19162921362


Det egl. D.’s samlede Areal er 39033 km2, og
Befolkningstætheden pr km2 er altsaa nu 74,8
mod 1911: 70,7; dette falder nogenlunde
sammen med Gennemsnitstætheden for Europa,
naar bortses fra det østlige Europa, hvor
Tætheden er særlig ringe, og D.’s
Befolkningstæthed er saaledes middel; dette er ogsaa
Tilfældet med Ungarn og Frankrig. Langt tættere
befolket er Belgien (254), England (239),
Holland (176) og visse Egne af Tyskland, f. Eks.
Sachsen (321), langt under staar derimod
Norge (7), Sverige (12) og Finland (8).
Folketallet og Tætheden i de enkelte Landsdele i D.
var 1911 flg.:
Folketal 1916Areal km2Indb. pr. km2
Sjælland med Hovedstaden11899427514158,4
Sjælland uden Hovedstaden584170743378,6
Bornholm4355158874,1
Lolland-Falster121693179167,9
Fyn312367347689,9
Sydøstlige Jylland500373732168,4
Nordlige Jylland371082756149,1
Sydvestlige Jylland3823541078235,5
Hele Landet29213623903374,8


Den gennemsnitlige Tæthed var saaledes, naar
Hovedstaden medregnes, langt den største paa
Sjælland, medens ellers Fyn var den tættest
befolkede Landsdel; tyndest befolket er det
sydvestlige og nordlige Jylland. Ogsaa bortset fra
Hovedstaden har imidlertid Byernes Fordeling
ud over Landet ikke ringe Bet. for Tæthedens
Størrelse, om end dette vel ikke væsentlig
forrykker Billedet. Udelader man Byerne og
betragter alene Landdistrikterne, bliver Tætheden
pr km2 for de enkelte Amter 1911 som ndf.
angivet; Amterne er ordnede efter Tæthedens
Størrelse:
Kjøbenhavns112,3
Odense63,8
Svendborg63,6
Holbæk57,7
Frederiksborg57,1
Præstø55,7
Sorø52,6
Maribo50,8
Aarhus46,9
Bornholms44,7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free