Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sker i Lovs Form, er dette derimod ikke
Tilfældet med Godkendelsen af Statsregnskabet: en
Beslutning af Rigsdagen, fattet i hvert af
Tingene for sig, er tilstrækkelig hertil. Rigsdagens
Beslutning herom fattes paa Grundlag af en
Betænkning, afgivet af 4 Statsrevisorer, der
vælges ved Forholdstalsvalg af et Fællesudvalg af
begge Ting.
3. Foreløbige Love. Undtagelsesvis kan
Kongen - i H. t. Grl.’s § 25 - udstede Love
paa egen Haand. Det kan dog kun ske, naar
Rigsdagen ikke er samlet, og kun i særdeles
paatrængende Tilfælde. Disse Love maa
naturligvis ikke stride mod Grl., hvoraf følger, som
ovf. anført, at provisoriske Finanslove, der
under Grl. af 1866 en lang Tid faktisk udstedtes,
ikke mere kan udstedes med Hjemmel i Grl.’s
§ 25. Og de af Kongen paa egen Haand
udstedte Love kan endelig kun gives som
foreløbige, og skal derfor straks efter den følgende
Rigsdags Sammentræden forelægges denne, uden
hvis Bekræftelse Loven bortfalder. Foreløbige
Love skal nu behandles først i Folketinget.
Derved kan Landstinget ikke mere som i
Provisorietiden i 1880’erne hindre Folketinget i
Forkastelsen af foreløbige Love, men til Gengæld
vil Folketinget nu lige til Samlingens sidste Dag
være Herre over, naar Landstinget faar
Adgang dertil.
4. Grundlovsbestemmelser.
Medens der efter de tidligere danske Grundlove
til Vedtagelse af Forslag til Forandring i ell.
Tillæg til Grl. kun krævedes, at Forslaget
skulde vedtages af to Rigsdage efter hinanden med
Opløsning imellem, kræver Grl. 1915 § 93 nu
yderligere Forslagets Godkendelse ved direkte
Folkeafstemning. Reglen er derefter den, at
naar et Forslag til en Grundlovsbestemmelse er
vedtaget, og Regeringen vil fremme Sagen, skal
Rigsdagen opløses, og alm. Valg foregaa til
begge Ting. Vedtages Beslutningen da af den
efter Valget flg. Rigsdag, bliver den inden et
halvt Aars Forløb at forelægge
Folketingsvælgerne til Godkendelse ell. Forkastelse ved en
direkte Afstemning, men Forslaget er dog alene
at anse for godkendt, naar ikke blot et Flertal
af de i Afstemningen deltagende, men yderligere
mindst 45 % af samtlige Vælgere stemmer
for det.
VI. Den udøvende Magt. Bl. de
Beføjelser, der iflg. Grl.’s § 2 tilkommer Kongen
som Indehaver af den udøvende Magt, kan flg.
fremhæves:
1. Kongen repræsenterer Staten udadtil. Han
er saaledes berettiget til at erklære Krig og
anvende andre folkeretlige Tvangsmidler. Han
slutter Fred samt indgaar og ophæver Forbund
og Handelstraktater; dog kan han ikke uden
Rigsdagens Samtykke afstaa nogen Del af
Landet ell. indgaa nogen Forpligtelse, der
forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.
Ligeledes tilkommer det Kongen at modtage og
udsende Gesandter og Konsuler.
2. Kongen er hele den indre Statsforvaltnings
Chef. Han drager Omsorg for Lovenes
Fuldbyrdelse, udsteder de dertil fornødne
Anordninger og fatter de dertil fornødne
Beslutninger. Han udnævner og afskediger Ministrene,
bestemmer deres Antal og Forretningernes
Fordeling imellem dem. Han besætter endvidere alle
Landets civile, gejstlige og milit. Embeder, for saa
vidt saadant ikke ved særlig Hjemmel er
overladt andre Myndigheder. Han kan ligeledes
afskedige de af ham ansatte Embedsmænd, der
dog, naar de afskediges af en dem utilregnelig
Grund, har Krav paa Pension efter de
gældende Pensionslove (L. 5. Jan. 1851 og L. 24.
Febr 1858). Han kan fremdeles forflytte de af
ham ansatte Embedsmænd uden deres
Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved taber i
Embedsindtægter, og at der gives dem Valget
mellem saadan Forflyttelse og Afsked med
Pension efter de alm. Regler. Undtagelser fra disse
Regler gælder efter Grl. m. H. t. Dommerne og
kan ved L. fastsættes ogsaa for visse andre
Klasser af Embedsmænd - Ministrene dog
undtagne - men saadan L. er hidtil ikke givet.
3. Kongen meddeler iflg. Grl.’s § 27 dels
umiddelbart, dels gennem vedk.
Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra
Lovene, som enten iflg. de før 5. Juni 1849
gældende Regler er i Brug, ell. hvortil Hjemmel
indeholdes i en siden den Tid udg. Lov.
4. Kongen har, skønt han, bortset fra den
særlige Jurisdiktion over Kongehusets
Medlemmer efter Kongelovens Art. 25, ikke mere har
nogen egl. Andel i den dømmende Magt, dog
visse vigtige Beføjelser Retsplejen vedrørende,
idet han efter Grl. 1915 § 26 kan bestemme, at
Tiltale ikke skal rejses, og kan benaade for
idømt Straf. Medens Kongen tidligere -
bortset fra Grl.’s § 27 - alene kunde benaade og
meddele Amnesti, har han altsaa nu en egl.
grundlovssikret Abolitionsret, se Abolition.
Æresoprejsning kan dog kun meddeles i H. t.
Lovgivningens Bud, og Ministrene kan Kongen
kun med Folketingets Samtykke benaade for de
dem af Rigsretten idømte Straffe.
5. Endelig har Kongen visse Prærogativer af
mindre Bet., saaledes Retten til at lade slaa
Mønt i H. t. Loven saavelsom Ret til at uddele
Titler og Rang og ophøje i Adelsstanden samt
optage i de danske Ridderordener:
Elefantorden og Dannebrogsorden. I sidste Henseende
handler Kongen i Praksis uden
Ministerkontrasignatur.
VII. Den dømmende Magt. 1.
Domstolenes alm. Stilling. Den dømmende
Magt er iflg. Grl.’s § 2 hos Domstolene,
saaledes at ingen andre Statsmyndigheder kan
blande sig i deres Domsafgørelser ell. omgøre disse.
Domstolene er berettigede til at paakende
ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens
Grænser, og deres Medlemmer har i deres Kald
alene at rette sig efter Loven. Dommene afsiges
heller ikke længer i Kongens Navn. Dog
ud-nævnes Dommerne ved Rigets alm. Domstole
endnu af Kongen, ligesom Regeringen
(Justitsministeren) har Tilsyn med, at de opfylder
deres Embedspligter, og eventuelt har Tiltaleret
over for den. Derimod kan Dommerne ikke
afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod
deres Ønske, uden for de Tilfælde, hvor en
Omordning af Domstolene finder Sted, dog at
den Dommer, der har fyldt sit 65. Aar, kan
afskediges, men uden Tab af Indtægter, en Regel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
