Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 580 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af aarlig Afgangseksamen. Hvad
Havebrugsundervisningen angaar, kan endnu anføres, at
der siden 1872 aarlig har været opført et ret
betydeligt Beløb paa Finansloven til Husmænds
og Arbejderes Sønners Oplæring i økonomisk
Havedyrkning.

Som et Vidnesbyrd om Havedyrkningens
Udvikling her i Landet gennem den sidste
Menneskealder kan henvises til, at Havearealet i 100
ha var:

1876	205
1888	283
1901	360
1912	454

Altsaa er Danmarks Haveareal mere end
fordoblet fra 1876 til 1912.

Efter statistisk Bureaus Opgivelser for Arealet
1912 fordeler Havearealerne i 100 ha sig
saaledes mellem Øerne og Jylland:

	Øerne	Jylland
Erhvervsmæssige Gartnerihaver	19	11
Andre Haver:
Udelukkende Køkken- og Frugth.	88	88
Udelukkende Lysthaver	26	9
Blandet Nytte- og Lysthaver	116	86
Planteskoler	5	5
Læplantning omkr. Boligen	4	37

Gennemsnitlig findes der pr Ejendom i
Landdistrikterne 25 Frugttræer paa Øerne, 15
Frugttræer i Jylland. Frugttræarterne fordeler sig
saaledes:

			paa Øerne	i Jylland
Af	Æbletræer	findes	1267131	868163
-	Pæretræer	-	561397	383973
-	Blommetræer	-	704451	456538
-	Kirsebærtræer	-	691099	501663

Af forsk. Foreninger og Haveselskaber har
der i en Aarrække været anstillet lokale Forsøg
særlig med Frugttræer. Stationære
Havebrugsforsøg under Statens Forsøgsvirksomhed i
Plantekultur er først paabegyndt Foraaret 1915.
Til disse Forsøgs Udførelse er der oprettet en
Hovedforsøgsstation paa Fyn og en Filialstation
i det sydlige og en i det nordlige Jylland.
L. H.

Jagten i D. menes at have en aarlig
Udbytteværdi af c. 3 Mill. Kr, deri indbefattet
Værdien af det Vildt, der fældes i vore Farvande.
Ved Siden deraf har den imidlertid en
Luksusværdi, der efter de i 1914 tilvejebragte
statistiske Oplysninger om Jagtlejen er godt 1/2
Gang større. Paa de fleste af de større Godser
er Vildtbestanden god, men uden for dem
uforsvarligt tynd p. Gr. a. Rovdrift. Dog er Jagten
paa c. 1/8 af Landets hele Areal nu udlejet,
hvilket har gavnet Vildtbestanden noget. - Af
stort Vildt har D. kun de 3 Hjortearter:
Kronvildtet i et Tal af c. 3000 Stkr, Daavildtet noget
og Raavildtet meget talrigere. Desuden af
løbende Vildt: Harer, Ræve, 2 Maararter, Oddere,
Grævlinger og Ildere. Af flyvende Vildt er
Hønsefuglene de vigtigste, først og fremmest
Agerhøns og Fasaner; men der findes ogsaa
Bestand af nogen Bet. af Urfugle; Grouse og
Tjurer i ringe Mængde. Af Svømmefugle fældes
og fanges Ænder, Gæs og Svaner i betydeligt
Antal, og Jagten paa Vadefugle, deriblandt
Snepper, giver et ret anseligt Udbytte. Rovdyrenes
og Rovfuglenes Tal er bragt ned saa meget,
at det ikke er tilraadeligt at gaa videre,
hvorimod Kragefuglene fremdeles er meget for
talrige. - Jagten drives baade som Erhverv og
Idræt. Fangsten i Fuglekøjer og Fiskernes
Fangst i Næt samt deres Skyden ved Vaager
om Vinteren er de mest typiske Udslag af
Jagten som Erhverv; men Tjenestekarles og
Drenges Jagt maa dog gaa ind under samme
Kategori. I intet Tilfælde er det skaansom Jagt.
Idrætsjagten derimod behandler i det hele
Vildtbestanden rationelt, hvorfor den ogsaa øges paa
dens Omraade. Denne Jagt drives væsentlig som
Klapjagt ell. ved Hunde, Støvere ell.
Hønsehunde. Opdræt og Dressur af Hønsehunde staar
ret højt i D. Jagtens Svøber er et udbredt
Krybskytten, den hensynsløse Karle- og
Drengejagt, der intet skaaner, og Anstandsjagten i
Dæmring og Skumring, som ogsaa fører til
meget Dyrplageri. - D.’s Natur og Klima er
meget heldigt for de Vildtarter, der hører hjemme
her, og Bestanden af dem kunde let og uden
Skade for andre Interesser forøges til det
tredobbelte, hvis en rationel Omgang med dette
Naturgode blev indført. Epidemiske Sygdomme
bl. Vildtet kendes, men er i Reglen stærkt
lokaliserede og slukkes altid ud af sig selv.
S. F.

Fiskeriet i D. har fra gl Tid været en vigtig
Erhvervskilde for en stor Del af
Kystbefolkningen. Den senere Tids Opdagelse af
Køkkenmøddingerne med deres store Masser af Skaller
af Østers, Muslinger og Fiskeaffald har vist os
dette. Senere, fra 12. til 15. Aarh., var især
Sildefiskeriet af meget stor Bet. og spillede
dengang en lgn. Rolle for det nordlige Europa, som
nu f. T. de store holl. og skotske Sildefiskerier.
Ogsaa Aalegaardsfiskeriet og Bundgarnsfiskeriet
kendes fra gl Tid som meget vigtige Fiskerier.
Aalegaardsfiskeriet nævnes allerede i de første
oldenborgske Kongers Haandfæstning som
knyttet til Adelens Privilegier, og Bundgarnsfiskeriet
har, navnlig i Limfjorden, fra gl Tid været
tilskødet Ejendomsbesiddere p. Gr. a. dets store
Værdi og været underkastet særlig Lovgivning.
I 17. og 18. Aarh. er der, fraset nogle Forsøg
paa Hval- og Robbefangst i de nordlige Have,
ikke foregaaet nogen nævneværdig Udvikling i
D.’s Fiskerier. Det er først i den nyeste Tid,
efter at Samfærdselsmidlerne og dermed
Afsætningsforholdene er blevne saa væsentlig
forbedrede, og efter at senere Motoren er taget i
Fiskeriets Tjeneste, at Fiskeriet har taget et
større Opsving og er blevet af Bet. for
Eksporten, navnlig til Tyskland og England.

Fiskeriet deles naturligt i 1)
Saltvandsfiskeri og 2) Ferskvandsfiskeri.
Det første atter i a) Havfiskeri og b)
Kystfiskeri.

1) Saltvandsfiskeri, a)
Havfiskeriet. Ved Havfiskeri forstaas almindeligst et
Fiskeri, der - som de store eng. og tyske
Travlfiskerier, de holl. og skotske Sildefiskerier og
lgn. - drives i meget stor Stil, med store
Kapitaler, Damp- og Sejlfartøjer af betydelig
Størrelse, som kan holde Søen i lang Tid, og som
søger ofte fjerntliggende Fiskepladser med det
Formaal at opsøge Fisken, hvor den findes i
størst Mængde ell. af bedst Kvalitet. For at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>