Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri - Danmark. Handel og Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oppe paa sit tidligere Stade. Dels fiskes nu de
fleste Laks og Ørred ude i Havet og i Fjordene,
medens i ældre Tid næsten hele Fangsten
foregik under Fiskenes Legeophold i Vandløbene,
dels fiskes der sikkert mange Steder for stærkt
til Skade for Bestanden, og endelig er de
naturlige Betingelser for Legen og for Ynglens
Opvækst i Bække og Aaer gaaet meget tilbage
ved de talrige Stemmeværker (se
Fisketrappe), ved Engvandingsanlæg (se
Engvandingsgitter) og ved de om sig gribende
Vandforureninger fra Fabrikker, Byer, Mejerier
o. l.; herpaa raades der kun i nogen Maade Bod
ved de betydelige (1-2 Mill. Stkr) aarlige
Udsætninger af Yngel og Ungfisk. Fangsten af
Blanklaks i Ferskvand ansloges for 1913 til 5000
kg (20000 Kr), for farvet Laks og Ørred til
20000 kg (40000 Kr), men s. A. fiskedes i
Saltvand 85924 kg Laks og Ørred til en Værdi af
187998 Kr. - I mange Søer er der et godt
Geddefiskeri; det trues fl. Steder af
Vandstandsreguleringer, der ødelægger Legepladserne, men
kan saadanne Steder holdes vedlige ved
Udsætning af kunstig klækket Yngel (f. Eks. Tissø).
Den aarlige Udførsel anslaas (men rimeligvis for
højt) til omtr. 100000 kg (100000 Kr). - I de
Søer, hvor Brasenen trives, er den bl. de
vigtigste Fisk, men mange Steder holder den sig
lille og mager (»Flire«), ofte vistnok som Følge
af Overbefolkning. Udførslen anslaas til 100000
kg aarlig (30000 Kr). - Aborrefiskeriet har
mindre Bet; Udførslen anslaas til c. 30000 kg (c.
15000 Kr). - Skallefiskeriet er af Vigtighed de
Steder, hvor store Mængder kan fanges,
saaledes i Ringkjøbing Fjord (medens den var brak
og fersk), i Nissum Fjord, i Randers Fjord; i
alt udføres efter et Skøn c. 150000 kg aarlig,
de fleste døde (c. 20 Øre pr kg), men nogle
Tusinde kg levende (c. 70 Øre pr kg). Rimten
er Genstand for et særligt Fiskeri i Køge Bugt
og Aaløbene til denne; det indbringer dog
næppe over 10000 kg aarlig. - Hælten fiskes kun i
Jylland, hvor der i de nordligere Søer og i de
vestjyske Fjorde er et godt, men svingende
Udbytte; det anslaas til c. 40000 kg aarlig (c.
20000 Kr), men alene i Ringkjøbing-Stadil Fjord
kunde Aarsfangsten i Brakvandstiden naa op
paa 62000 kg. - Forsvindende Bet. har
Fiskeriet efter Stalling; det samme gælder Fiskeriet
efter Løje; Suder og særlig Karpe fiskes
hovedsagelig i Søer og Damme, der er under rationel
Drift. - Vore ferske Vande huser udover Fisk
kun eet Vanddyr, der er Genstand for Fiskeri,
nemlig Krebsen; denne er imidlertid ikke til
Stede i nær tilstrækkelig Mængde, idet
Bestanden formindskedes stærkt i 1890’erne som Følge
af Angreb af Krebsepest (s. d.). Der gøres alt for
lidt for Krebseavlen og Krebsefangsten; dennes
Værdi er næppe over et Par Tusinde Kroner
aarlig, og vi dækker en Del af vort Krebseforbrug
fra Sverige og Finland.
Endnu er Driften af de fleste af vore ferske
Vande meget gammeldags, men der er dog -
særlig paa Øerne - sket Fremskridt i de senere
Aar. En voksende Fare truer Fiskeriet gennem
Forurening af Vandene, mod hvilken der tages
altfor faa Forholdsregler. For at fremme
Fiskerierhvervet lader Staten nu foretage
Undersøgelser af Søernes Fiskeriforhold. -
Statistikken omfatter desværre kun Udførslen. Denne
foregaar hovedsagelig til Tyskland, dog gaar en
Del Smaaaal til England. Dambrugsfiskene
(Ørred, Karpe, Suder) samt en Del Skaller sendes
levende til Tyskland i Jernbanevogne med
Vandbeholdere og Motorpumpe; anden Fisk sendes
ispakket. Udførslen (Dambrugsfisk og Ørredrogn
medregnet) synes at have en Værdi af 8-900000
Kr; kommer hertil det hjemlige Forbrug, naar
det danske Ferskvandsfiskeri formentlig en
aarlig Værdi af omtr. 1 Mill. Kr.
Først ved L. om Fiskeriet i D. af 5. Apr.
1888 kom vort Fiskeri ind under planmæssig
Lovgivning. Senere (26. Marts 1898) udskiltes
Bestemmelserne om Ferskvandsfiskeri som en
særlig Lov; denne ændredes under 4. Maj 1907,
og en Revision af Ferskvandsfiskeriloven er
atter forestaaende. For Fiskeriet i Randers Fjord
og Gudenaa kom en særlig Lov 7. Apr. 1900;
denne er ændret 18. Maj 1906 og atter 31. Marts
1915. Ferskvandsfiskerilovgivningen bygger paa
det Hovedprincip, at Fiskeriretten ejes af
Enkeltmand (i Modsætning til Saltvandet, hvor alle
har Fiskeriret, altsaa Staten er Ejeren); hvor
ikke særlige Ejendomsforhold gør sig gældende
(Enemærke-Søer o. a.), hører Fiskeriretten i
Ferskvand til den nærmest liggende Bred. Dette
Princip er godt, men kun under Forudsætning
af, at den nødvendige Samvirken om Fiskeriets
Drift findes mellem Lodsejerne ved Fiskevandet;
Erfaringen har vist, at dette sjælden er
Tilfældet, og Loven bestemmer derfor, at der for
Fiskevande med fl. Lodsejere kan vedtages
Fiskeriregulativer; saadanne kan oprettes ved
Flertalsbestemmelse og kan indeholde
retsgyldige Regler for Fiskeriets Drift samt ændre paa
en Del af Ferskvandsfiskerilovens Bestemmelser.
15 Vandløb og 4 Søer er nu under
Fiskeriregulativ. Staten øver Tilsyn med
Ferskvandsfiskeriet gennem en Tilsynsførende. Gudenaaens
Tilsyn sorterer under Fiskerikontrollen. -
Ferskvandsfiskeriets faglige Sammenslutning er
»Dansk Ferskvandsfiskeriforening« (s. d.). -
(Litt.: J. Chr. L. Løfting, »Beretning om
dansk Ferskvandsfiskeri« [i de aarlige
Fiskeriberetninger fra 1899-1900 til nu]; C. V.
Otterstrøm, »Die Gudenaa und ihre
Fischereiverhältnisse« [Rapp. et procès-verb.
du conseil international pour l’exploration de
la mer, Bd XVI, Kbhvn 1913]; Samme, »Fisk«
I og II [Danmarks Fauna Nr 11 og 15, Kbhvn
1912 og 1914]).
C. V. O.
Handel og Skibsfart.
Et Land med et saa begrænset Omraade som
D. og med en saa ensartet Natur maa faa en
forholdsvis stor udenlandsk
Omsætning, idet Landbruget og enkelte andre
Erhverv har Betingelser for at producere mere,
end Landet selv har Brug for, og derfor maa
søge Markeder i andre Lande, medens der paa
den anden Side er mangfoldige Raastoffer og
Fornødenheder, som D.’s Befolkning maa have
andetsteds fra. At største Delen af Landets
udenlandske Omsætning maa foregaa ad
Søvejen, er en naturlig Følge af Landets
Beliggenhed, der endvidere har gjort det til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
