Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Handel og Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemled i en ret betydelig Del af Omsætningen mellem
forsk. andre Lande, ligesom Beliggenheden har
været den første Betingelse for, at det til Tider
har haft og ikke mindst i vore Dage har en
forholdsvis stor Handelsflaade, der med Held
deltager i Koffardifarten over hele Jorden.
A. D.’s ældste Handel havde sine
Hovedsæder i Slesvig og Ribe. Paa Ribe Torv traf
man de V. fra kommende Købmænd,
Romafarere og Folk, der for paa Flandern og
England, medens der over Slesvig handledes Ø. og
S. paa. De vigtigste Udførselsvarer var Heste,
Kvæg, Svin, Korn, Honning, Tømmer og Fisk.
Allerede paa Valdemar Sejr’s Tid havde Landet
et halvthundrede Købstæder med Byretter og
Privilegier for deres Købmænd. Omkr. Aar 1200
var der imidlertid opstaaet en Række tyske
Handelsstæder langs Østersøens Kyster, der ved
deres Sammenslutning i Hanseforbundet (1241)
blev en mægtig Organisation, som i fl. Aarh.
kom til at beherske Handelen i Norden og lagde
et stærkt Tryk paa den selvstændige Udvikling
af D.’s Handel, trods de danske Kongers (fra
Valdemar Atterdag til Chr. III) Forsøg paa at
bryde dens Aag. En Støtte for dansk Handel
var i 13. til Midten af 16. Aarh.
Sildefiskeriet, navnlig i Øresund. Paa Markederne i
Skanør og Falsterbo, der knyttede sig hertil,
samledes hvert Aar i nogle Maaneder en
Menneskemængde, som kun faa Steder i Europa;
foruden Handelen med Sild og mange indførte
Varer var navnlig Fragtmarkedet her af Bet.
Under Dronning Margrete støttedes Handels- og
Købstadlivet bl. a. ved bedre Møntordning;
under Erik af Pommern gøres den første Beg. til
Øresundstolden, der opretholdtes i over 400 Aar
(c. 1425-1850) og gav Landet store Indtægter,
især efter at den under Frederik II var
omdannet til en Afgift af hver Læst Vare (1567).
Allerede fra 15. Aarh. var Udførselen af
Fedestude en vigtig Indtægtskilde for
Landbrugerne, der opfodrede dem, Købmændene, der
solgte dem, navnlig til Nederlandene, og
Kronen, der oppebar Udførselstold af dem; da
Tolden 1718 forhøjedes, afbrød imidlertid Holland
Forbindelsen, og dels som Følge heraf, dels som
Følge af Kvægpest-Epidemier svandt Handelen
stærkt ind i Løbet af 18. Aarh. Da Hansaens
Magt var brudt, kom en stor Del af Handelen
paa Danmark over paa holl. Hænder; Holland
var i alt Fald i 17. Aarh. vor vigtigste
Handelsforbindelse og beherskede Handelen paa
Østersølandene. Af D.’s Byer var Kjøbenhavn
efterhaanden blevet den vigtigste Handelsplads,
og Ribe afløstes af Aalborg som Nr 2 i Rækken.
Medens Statsstyrelsen navnlig under Christian
II og de flg. Konger vel havde grebet ind i den
fri Omsætning, idet det ansaas for Regeringens
Pligt ved Hjælp af Udførselsforbud for hele
Landet ell. for enkelte Landsdele, kortvarig ell.
for længere Tid, at regulere Landets Forsyning
med de vigtigste Livsfornødenheder, især Korn,
kom delvis under Christian IV, men i udpræget
Grad under de flg. Enevoldskonger
Regalisme og Merkantilisme til at præge D.’s
Handelspolitik. Staten betragtedes som den, der har
den egl. Ret til at handle og drive Industri,
men kan sælge ell. midlertidigt overdrage disse
»Regaler« til Undersaatterne. Under Christian
IV stiftedes de første
Handelskompagnier (der hører bl. de ældste Aktieselskaber,
som kendes), men hverken med disse ell. med
de forsk. Industrier, der sattes i Gang, havde
han Held. Derimod er hans forsk. Byer
(Christianshavn, Christiania, Christianssand,
Glückstadt m. fl.), Børsbygningen i Kbhvn og den
første Beg. til et ordnet Postvæsen Vidnesbyrd
om hans Interesse for Handels- og
Næringslivet. De merkantilistiske
Principper gik ud paa, at Pengene ikke maatte gaa
ud af Landet, hvorfor dette inden for sit eget
Omraade ell. for sine Kolonier selv skulde kunne
forsyne sig med alle Fornødenheder og fra
Udlandet kun maatte købe de nødvendige
Raastoffer. Toldrullen af 1651 var præget af disse
Principper, der herefter gjorde sig bestandig
stærkere gældende i henved halvandet
Hundrede Aar. Ved Indførselsforbud,
Beskyttelsestold og mange Slags Privilegier søgtes en Rk.
Industrier ophjulpne, men Omsætningen mellem
Landene maatte selvfølgelig hemmes stærkt
herunder. Indførsel af Korn var forbudt, men
D. havde fra 1735 Eneret paa at forsyne det
søndenfjeldske Norge med Korn. Der
udfoldedes mange Bestræbelser for at skaffe D.
Kolonier ell. i alt Fald direkte Handel med
oversøiske Lande. I Slutn. af 17. og i Løbet af
18. Aarh. oprettedes en Rk. Handelskompagnier;
længst og med størst Udbytte virkede det 1732
dannede »Kgl. octr. dansk-asiatiske Comp.«, der
indtil Udgangen af 18. Aarh. drev en efter
Datidens Forhold stor og meget fordelagtig
Handel paa Ostindien og Kina, som der endnu staar
en vis Glans af; Kompagniet blev først ophævet
1844. I særlig Grad kom det dette Kompagni,
men overhovedet den dansk-norske Handel til
Gode, at det lykkedes Regeringen at overholde
en streng Neutralitet under de forsk.
europæiske Krige, i sidste Halvdel af 18. Aarh.,
og at faa de neutrale Landes Ret til fri Sejlads
respekteret. Derved tog Rigernes Handel og
Skibsfart et hidtil uset Opsving, under hvilket
den kbhvn’ske Børsverden dog gentagne Gange
rystedes af stærke Handelskriser (1783 og 1799
m. fl.). D. havde været det Land, hvor
Merkantilismen først havde faaet praktisk
Anvendelse, men blev ogsaa det Land, hvor den
først blev forladt; for Handelen var Afspærring
fra Udlandet kun til Gène, for Industrien havde
den ikke været til Gavn. Korn- og
Kvæghandelens Frigivelse 1788 og
Toldforordningen af 1797 betegner
Kursændringen. Men ved Krigen med England 1807
-14, Adskillelsen fra Norge, vor Flaades
Ødelæggelse, Forvirringen i Pengeforholdene og
Landets mangeaarige Forarmelse lammedes
ganske vor Handel og Skibsfart; især ramtes Kbhvn
haardt. Hamburg og Lübeck blev vore
Provinsbyers Hovedforbindelser, indtil Handelskrisen
1857 og Krigen 1864 atter bragte en Forandring
heri. Det blev Udførslen af
Landbrugsprodukter, der atter bragte Liv i vor Omsætning med
Udlandet. Efter en langvarig Krisetilstand
for vort Landbrug med minimale Kornpriser og
ingen Afsætningsmuligheder i Udlandet, efter at
Monopolet paa Markedet i Norge var ophørt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
