- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
591

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Handel og Skibsfart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udviklingen har i de senere Aar særlig været
karakteriseret ved Anskaffelsen af store Skibe (1913:
27 Skibe over 2000 Reg.-Tons med i alt 82000
Reg.-Tons). Det største Rederiforetagende er
»Det forenede Dampskibsselskab« (stiftet 1866)
med en Flaade paa 129 Skibe med 104000
Reg.-Tons; andre betydelige Rederier (der
hovedsagelig driver Trampfart) er de C. K. Hansen’ske,
Østasiatisk Kompagni, P. Brown’s og L. H.
Carl’s. Sejlskibsflaaden har sit Hovedsæde i
Svendborg og Marstal ell. Egnen der omkring;
derimod har Fanøs Flaade, der bestod af store,
fjerntgaaende Sejlere, været i stærk
Tilbagegang. Mange Sejlskibe gaar efterhaanden over
til Motordrift; af nybyggede Motorskibe har de
store Dieselmotorskibe, hvoraf Burmeister &
Wain’s Skibsværft allerede har bygget
adskillige, særlig tiltrukket sig Opmærksomheden; de
synes heldigt at have bestaaet de første
Prøveaar. - Et Udtryk for Skibsfarten paa
danske Havne
har man i Antallet af
toldmæssige Ekspeditioner af ind- (ell. ud-)
gaaende Skibe og deres Bestuvning; ganske
nøjagtige er disse Udtryk ikke, idet der f. Eks. er
en Del lokal Trafik (Passagerfart i visse faste
Ruter o. l.), der ikke kommer ind herunder,
ligesom ogsaa Bestuvningen kun er et
ufuldkomment Maal for den befordrede Godsmængde;
men i grove Træk fremgaar Udviklingen dog
heraf. Farten mellem danske Havne
indbyrdes
, der som Følge af D.’s geogr.
Forhold altid maa have været af overordentlig
Bet. - i ældre Tid var Vandet snarere en
Forbindelse end en Adskillelse mellem
Landsdelene - er det ogsaa i vore Dage, navnlig
som Følge af de mange faste Dampskibsruter,
der er oprettede (f. Eks. fra Kbhvn til de
allerfleste Søkøbstæder). Dens Omfang fremgaar af
følgende (Bestuvning i Reg.-Tons):
191319001880
Antal FarterBestuvningAntal FarterBestuvningAntal FarterBestuvning
Sejlskibe220003200001700022000015000180000
Dampskibe1900070000016000460000}1000020000
Færger60000116000050000540000


Man vil særlig bemærke Stigningen i den
befordrede Godsmængde for saavel Sejl- som
Dampskibe. Statsbanernes Færgefarter er
opførte for sig, da de jo er af en særlig Karakter
og snarest kan betragtes som et Led i
Landtransporten. Den første Rute af denne Art
(Fredericia-Strib) aabnedes 1872.

For Farten mellem danske og
udenlandske Havne
meddeles
nedenstaaende de tilsvarende Tal, idet dog den
indgaaende Bestuvning her ikke er lig med den
udgaaende, hvorfor de maa anføres hver
for sig:
191319001880
Antal Farter BestuvningAntal Farter BestuvningAntal Farter Bestuvning
Sejlskibe16400 {indg.70000016600 {indg.700000 150000 {indg.600000
udg.216000udg.200000udg.200000
Dampskibe17500 {indg.340000012500 {indg.2010000} 8000 {
udg.1300000udg.600000indg.550000
Færger7500 {indg.5200004500 {indg.180000udg.320000
udg.125000udg.55000


Sejlskibene hævder sig stadig en vis Stilling i
Farten paa Nabolandene med saadanne grove
Varer som Mursten, Cement, Trælast o. l., men
den store Stigning i Godsmængde er ganske
kommet Damperne til Gode. At den indgaaende
Godsmængde kvantitativ er langt større end den
udgaaende, er en Følge af Hovedvarernes Art
(Korn, Kul, Trælast i Indførslen,
Landbrugsprodukter i Udførslen), men er en Ulempe for
Trampfarten paa D., da der som Følge heraf
kun er ringe Lejlighed til at faa Returfragt
herfra for Dampere, der kommer med Ladning
hertil; saa meget mere som næsten hele
Landbrugsudførslen foregaar i faste Ruter.

Medens Farten mellem danske Havne næsten
udelukkende foregaar med danske Skibe, er i
Farten mellem D. og Udlandet kun 6500 af
16500 indgaaende Sejlskibe danske; Resten var
overvejende sv. ell. tyske; af 17000 indgaaende
Dampere er c. 8000 danske, 4000 sv., 3000 tyske,
1000 norske, 600 britiske o. s. v.; det store Tal
for sv. Skibe fremkommer ved, at en stor Del af
Øresundstrafikken er paa sv. Hænder; i Farten
med tyske Skibe er Ruterne
Lübeck-Kbhvn-Göteborg og Hamburg-Kbhvns Frihavn de
vigtigste, med norske Skibe
Kristianssand-Frederikshavn.

Den danske Handelsflaade deltager som nævnt
i stort Omfang i Farten mellem
fremmede Havne
; der er ikke mange
Havnepladser Jorden over, hvor ikke dansk Flag vises
med forholdsvis korte Mellemrum; 1913 var
Antallet af danske Skibsbesøg i fremmede
Havne 28000, hvoraf over 1500 i Havne uden for
Europa. For 1913 er det opgjort, at danske
Skibe har indtjent c. 80 Mill. Kr i ren udenlandsk
Fart; fra Østersøhavne c. 25 Mill., fra britiske
Havne 15, Middelhavshavne 7 à 8, amer. 8 à 9.
I Farten fra D. til Udlandet indsejlede danske
Skibe i s. A. 8 à 9 Mill. og fra Udlandet til D.
22 à 23 Mill. For den indenrigske Fart savnes
en tilsvarende Opgørelse, men alt i alt kan det
Beløb, danske Skibe har indsejlet i dette Aar,
sættes til c. 120 Mill. Kr, hvoraf omkr.
Halvdelen kan antages at blive tilbage som
Fortjeneste (Hyre, Aktionærudbytte, Indkøb,
Havneafgifter) her i Landet. (Litt.: J. C. H. R.
Steenstrup
, »Handelens Historie« [i Hages
»Haandbog i Handelsvidenskab«]; Jul.
Schovelin
, »Fra den danske Handels Empire«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free