Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Handel og Skibsfart - Danmark. Haandværk og Industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Kbhvn 1899]; Falbe-Hansen og
Scharling, »D.’s Statistik«, III [Kbhvn 1878];
J. Warming, »D.’s Statistik« [Kbhvn 1913];
Will. Scharling, »Handelspolitik« [Kbhvn
1904-05]; forskellige Afsnit i Hages
»Haandbog i Handelsvidenskab« [3. Udg., Kbhvn
1910]. De officielle Handels- og
Skibsfartstabelværker. Statistisk Aarbog).
J. D.
Haandværk og Industri.
Jo længere man gaar tilbage i Tiden, des
vanskeligere vil det af fl. Grunde være at danne sig
et Begreb om Omfanget af det Haandværk, der
er drevet her i Landet. Selve de fremstillede
Genstande, der kendes og er opbevarede endog
helt fra Oldtiden, vil ofte vise sig at være
indførte fra Romerriget ell., senere, fra Tyskland
ell. Flandern. Landets store Skovrigdom i ældre
Tid har dog affødt en Virksomhed med
Tildannelse og Benyttelse af Træ til Hus- og
Skibsbygning; af Myremalm udvandtes en Del Jern;
der findes Møller og Kalkværker, hvis Levetid
kan føres c. 1000 Aar tilbage; men meget af det,
der nu forarbejdes industrielt, var tidligere
udelukkende Led i den huslige Gerning (Bagning,
Vævning, Slagtning o. s. v.), og har
efterhaanden - først i Byerne og siden paa Landet -
skilt sig ud herfra og er gaaet over til at blive
selvstændig, haandværksmæssig Virksomhed; en
stor Del af det Haandværk, der fandtes i ældre
Tid, er gaaet for sig under den Form, at man
bearbejdede Stof, som Kunderne indleverede;
naar bortses fra Reparationsarbejde, finder man
endnu kun spredte Rester tilbage heraf (Mølleri,
Farvning m. fl. Fag); endelig kom rejsende
Svende i deres Vandreaar hertil i stort Tal fra
de sydlige Lande, der var D. overlegne i
industriel Udvikling, og disse satte i vidt Omfang
deres Præg paa Haandværket herhjemme,
saaledes at det kun uegentligt blev dansk
Haandværk, og det fremmedartede ved Haandværket
forstærkedes ved, at de indvandrede Svende ofte
blev og bosatte sig her, ell. ved, at fremmede
Haandværkere ligefrem indkaldtes hertil af
Kongerne. Tysk Sprog og tyske Skikke
beherskede dansk Haandværk.
Der er næppe mange
Haandværksvirksomheder, der har naaet noget betydeligt Omfang,
maaske med Undtagelse af Byggefagene, for
hvilke der jo kunde frembyde sig større
Opgaver ved Opførelsen af Kirker, Slotte o. l.,
men selv om Christian IV’s Tid udtales det, at
Haandværket som Regel ikke kunde mere end
knap ernære sin Mand fra Dag til Dag; endog
i Kbhvn var det en ren Undtagelse, at en
Mester havde mere end højst to Svende. I social
Henseende naaede Haandværkets og Industriens
Udøvere i ældre Tid ikke nær op til samme
Bet. som Købmændene, og navnlig naar man
undtager Hertugdømmerne og kun taler om det
egl. D., spores der gennemgaaende ringe Initiativ
og Dygtighed; Teknikken er stillestaaende og
selve Retsordningen hemmende for Fremskridt.
Det vil føre for vidt her at gaa nærmere ind
paa de enkelte Fags Udvikling, forsaavidt de
kan følges tilbage i Tiden, men til Belysning af
Forholdene før Næringsfrihedens Indførelse
(1857) skal kort beskrives den
industrielle Tilstand i D. i Beg. af 19. Aarh.
En betydelig Del, maaske endog største Delen
af de Industrivarer, der forbrugtes, leveredes af
Husfliden, der dreves flittigt adskillige Steder
paa Landet, især af Husmands- og Bønderkoner.
Vævning af Lærreds-, Uld- og Bomuldstøjer og
Strikning (Uldbinding), Knipling o. l. var de
vigtigste Grene; Træskomageri,
Trævareforarbejdning, Pottemageri, Teglbrænderi, Kalkbrænding
var af Bet. hver i sine Egne af Landet. Af al
denne Husflidsvirksomhed er der nu kun ringe
Spor tilbage. Haandværket, der med faa
Undtagelser var bundet til Byerne, og her igen til
Lavene, var der gjort forsk. til Fremme for i
Aarh.’s første Aar (Adgang til Kunstakademiet,
Rejersen’ske Fond o. s. v.), men de trange Tider
efter Krigen, Landbrugs- og Pengekrisen, maatte
virke trykkende, og ser vi paa f. Eks. Antallet
af Lavsmestre i Kbhvn, var det i det Hele
stillestaaende i Aarh.’s første fire Tiaar; der taltes
2500 à 3000 Mestre med c. 6000 Svende og 2000
Drenge; enkelte Fag var dog i ret betydelig
Udvikling (Smede, Snedkere m. fl.), og ikke saa
faa enkelte Mænd hævede sig over det alm.
Niveau og kastede Glans over deres Fag.
Nedadtil i Forhold til Lavsmestrene findes et efter
Lovgivningsreglerne skiftende Antal Frimestre
og Smaavirksomheder, der dreves som fri
Næring, opadtil et vist Antal »Professionister«, der
med kgl. Bevilling drev Fabrikker: Forløbere
for en kommende Storindustri. Merkantilismen
havde det efter dens Program været om at gøre
at fremelske en egl. Industri, og allerede under
Christian IV ser vi Fabrikker oprettede (Silke-
og Klædevæverier, Farveri, Sukkerraffinaderi,
Oliemøller m. v.), dels drevne af Staten, dels
af Private med Privilegier, men største Delen af
denne kunstige og med store Ofre opretholdte
Industri, der manglede tilstrækkelige
Afsætningsmuligheder, ophævedes efterhaanden (bl.
a. af Struensee) igen, og først ind i 19. Aarh.
kan man tale om en begyndende Fabriksdrift,
som den tekn. Udvikling og den friere
Omsætning mellem Landene gav virkelige
Fremtidsmuligheder. De betydeligste Fabriksindustrier
var Sukkerraffinaderierne, hvis Monopol
opretholdtes lige indtil 1839, Tekstilindustrien, som
det dog var gaaet stærkt tilbage for, da
Statshjælpen holdt op, bl. a. fordi fl. Fabrikker var
ødelagte ved Bombardementet 1807; omkr. dette
Aar begyndte de Jacob Holm’ske og
Holmblad’ske Virksomheder (Olie, Sæbe, Farveri m.
m.), og i 1820’erne oprettedes ell. udvidedes
Modeweg’s Klædefabrik, Holmegaards
Glasfabrik, forsk. Jernstøberier (bl. a. Heegaard’s
og Lunde’s), de Frederiksværk’ske
Virksomheder (Jernstøberi, Maskinfabrik, Krudtværk
m. m.), der var grundlagte 1751; endvidere skal
nævnes Papirfabrikationen, der især er knyttet
til Navnet Drewsen. J. C. Drewsen paa
Strandmøllen indlagde sig i fl. Henseender stor
Fortjeneste af Industriens Udvikling; han indførte
bl. a. 1821 den første Dampmaskine. En anden
Foregangsmand var J. B. Dalhoff, paa hvis
Initiativ Industriforeningen oprettedes (1838).
Endelig kan nævnes Porcelænsfabrikationen, der
var paabegyndt 1775 og 1779 overtoges af
Staten (til 1868); den naaede tekn. og kunstnerisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
