Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 595 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Haandværk og Industri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nobel); endvidere i Tekstilindustrien (Nordisk
Tekstilfabrik, Crome & Goldschmidt, J. C.
Modeweg & Søn, Danske Gardin- og Tekstilfabrikker,
Wessel & Vett’s forsk. Fabrikker og Industrier),
i Trikotage- og Konfektionsindustrien, hvor en
Del Firmaer beskæftiger et meget stort Antal
hjemmearbejdende Kvinder (Moresco, Truelsen
i Herning m. fl.); det samme gælder
Skotøjsfabrikationen og Læderindustrien,
Entreprenørvirksomhed (Monberg o. fl.), Teglværker
(Frederiksholm), Grus- og Skærvefabrikker,
Elektroplet- og Metalvarefabrikker (Ernst Voss,
Nordisk Metalvarefabrik), Blikvarefabrikker (Carl
Lund’s Fabrikker, Glud & Marstrand),
Jernstøberier og Maskinfabrikker (De forenede
Jernstøberier, Hess i Vejle, Atlas, Titan, N. A.
Christensen [Nykjøbing Mors], F. L. Smidth & Co.,
Thomas B. Thrige [Odense], Akts. Frichs
[Aarhus], Nielsen & Winther’s Værktøjsfabrik),
Fabrikker af elektrisk Materiel (Lauritz
Knudsen), Gummivarer (Schjønning & Arvé), Olie
(Aarhus Oliefabrik, Dansk Soyakagefabrik) o.
s. v. I forsk. Fag arbejder alle de større
Virksomheder i gensidig Forstaaelse efter visse
Aftaler ell. ligefremme Overenskomster; i mange
Tilfælde er dette dog ikke Offentligheden
bekendt, men Ring- og Trustdannelser, der i de
store Industrilande er et Fænomen af største
Bet., har ogsaa vundet Indpas paa ikke saa faa
Omraader inden for dansk Industri (Margarine-,
Sprit-, Glas- og Cementindustrien for blot at
nævne nogle mere fremtrædende Eksempler),
navnlig gaaende ud paa en Regulering af
Afsætningsforholdene. Af økonomisk Bet. i anden
Retning er Andelssystemets Anvendelse i Mejeri-
og Slagteriindustrien, samt - men dog i ringe
Udstrækning - i enkelte andre Fag.

Industriens lokale Fordeling er kun
for enkelte Industrier bestemt af de naturlige
Forhold (Træindustri i skovrige Egne, mineralsk
Industri, hvor der findes Ler, Kridt, Kalk,
Granit o. s. v.), Vandkraft, Udskibningsforhold o. l.,
ligesom heller ikke den hist. Udvikling i særlig
Grad har præget den (som f. Eks. Byernes
Monopol før Næringsfrihedens Indførelse); man
kunde nævne Uldindustrien i jyske Hedeeegne,
men Storindustriens Fremtrængen sletter den
Slags lokale Ejendommeligheder ud; det har et
mere tilfældigt Præg, hvor den finder Stedet
bedst egnet for at anbringe sine Virksomheder;
Transportforholdene pr Bane ell. via Havn og
Bosættelsen af Arbejderne er ofte afgørende;
man kan dog sige, at f. Eks. den grafiske, den
kem. og for en stor Del den kunstindustrielle
Industri er specifik kjøbenhavnske;
Tekstilindustrien mest hjemmehørende i Provinsen. Alle de
mange Smaavirksomheder, for hvem det gælder
at skaffe sig en Kundekreds i deres nærmeste
Omegn, maa naturligt sprede sig ud over hele
Landet, men det er ofte mærkeligt at se, hvor
mange Virksomheder af samme Slags det
ofte kan lykkes at opretholde Tilværelsen paa
et meget begrænset Omraade; f. Eks. fandtes
der i Odense 1914: 82 Bagerier og Konditorier,
141 Skomagerforretninger, 72 Malerforretninger,
27 Urmagerforretninger o. s. v. At visse
Haandværk i særlig Grad bosætter sig paa Landet,
andre i Byerne, skyldes Kundekredsens forsk.
Behov.

Industriens samlede Personel, der som
allerede nævnt i 1914 er opgjort til 350000, er
sammensat paa flg. Maade. Af Indehavere,
Direktører, Forretningsførere e. l. er der 82000,
et Antal, der omtr. svarer til Antallet af
Virksomheder og derfor ligesom dette er ret
stillestaaende; af de 82000 er der 12000 Kvinder,
hvoraf atter 10800 findes i Konfektionsindustrien
(Indehavere af Systuer); paa Tilsynshavende
og tekn. Personale er Tallet 5700, paa Kontor-
og Butikspersonale 13900 og paa faste
Formænd 3300; tilsammen udgør hele denne
Mellemklasse c. 23000 Personer, og er som Følge
af Storindustriens voksende Udbredelse i stærk
Tilvækst; 1897 talte den 8900, 1906 12400
Personer. Endelig beskæftigede Industrien -
foruden 12300 Bude og Kuske - 176000 mandlige
og 56500 kvindelige Arbejdere; skolepligtige
Børn beskæftiges nu saa godt som ikke i
Haandværk og Industri; Tilgangen af Lærlinge og
unge Arbejdere er meget omdebatteret; det er
i Arbejdernes Interesse, at Tilgangen reguleres,
og at de faar en forsvarlig Uddannelse, og der
gør sig mange Bestræbelser gældende for at
modarbejde, at den enkelte Arbejdsgiver
beskæftiger et større Antal Lærlinge end det, der
staar i et passende Forhold til Antallet af
Svende, saavel som for at hvert Fag faar en
rimelig Tilgang af unge Arbejdere.

Anvendelsen af Maskinkraft har
udviklet sig enormt i den sidste Snes Aar, som det
ses af flg.:

	1897	1906	1914
Antal Virksomheder med mek. Kraft	3856	6735	15579
Antal Kraftmaskiner	4479	8615	23705
Maskinstyrke i H. K.	48057	113336	230455

I Tallene er Virksomheder med Vind- og
Vandkraft ikke medregnet og heller ikke
Elektricitetsværker. Den stærke Vækst i
Antallet af Kraftmaskiner skyldes, at saa mange
smaa Virksomheder har faaet mek. Kraft
(1897 var dette Tilfældet med 3 % af alle
Virksomheder med indtil 5 Arbejdere, 1906 med 5
%, 1914 med 15 %); derimod skyldes
Tilvæksten i anvendt Hestekraft
baade, at Storindustrien, som i de Aar, der her er
Tale om, kun undtagelsesvis ikke har haft mek.
Kraft (dog f. Eks, adskillige
Byggevirksomheder), i stort Omfang har udvidet sine
maskinelle Anlæg, og at den lille Industri nu
lægger Beslag paa adskillige Hestekræfter;
nærmere ses dette af flg. Tabel:

Virksomheder				Antal Kraftmaskiner		Antal Hestekræfter
				1906	1914	1906	1914
0	-	5	Arbejdere	4214	13834	24430	65344
6	-	20	-	1994	4859	19867	36086
21 og derover				2407	5012	69039	129025

Det er en kendt Sag, at Grunden til, at den
mek. Kraft i de senere Aar i saa stort Omfang
har kunnet tages i Anvendelse af den lille
Industri, er Opfindelser og Forbedringer paa
Olie- og Elektromotorernes Omraade; det er
navnlig disse sidste, der nu finder en mægtig
Udbredelse, samtidig med, at smaa Elektricitets-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>