Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13 Lærere som Lægprædikanter, deriblandt een
kvindelig, samt 134 Bogsælgere. Foreningen
havde 486 Missionshuse, 9 Højskoler og 3
Seminarier samt 580 Missionskredse. En Række
særlige Institutioner staar i Forbindelse med
Foreningen, navnlig de over hele Landet
virkende Søndagsskoler og Børnegudstjenester og
Ungdomsforeningerne (K. F. U. M. og K. F. U. K.).
Kirkelig Forening for indre
Mission i Kbhvn havde 1915 27 lønnede og 5
ulønnede Missionsarbejdere. I Forbindelse med
Foreningen staar en Række Institutioner i og
ved Hovedstaden, saaledes Søndagsskoler,
Ungdomsforeninger (K. F. U. M. og K. F. U. K.),
Mariaforbundet, Magdalenehjemmet og Kirkens
Korshær. I Bethesda har Foreningen sit
Missionshus. Dansk Bibelskole, stiftet 1912,
søger gennem Kursus at hjælpe Menighedens
Medlemmer til større Indsigt i Guds Ord.
Frivilligt Drengeforbund søger at samle
Drenge paa kristelig Grund til Idræt.
Israelsmissionen havde 1914 en
Missionær i Galizien og virker bl. russ. og polske
Jøder i Kbhvn.
Hedningemissionen har gjort gode
Fremskridt. I Grønland overgav
Herrnhuterne 1900 deres Stationer med c. 1600 Kristne
til den danske Mission. Der er endnu Hedninger
paa to Steder, i Angmagsalik i Christian IX’s
Land paa Østkysten og ved Kap York paa
Vestkysten. 1906 dannedes »Udvalget for den
grønlandske Kirkesag« i D., og ogsaa Staten har
hjulpet til at bedre Forholdene for
Missionærerne. Santalmissiorien havde 1914 23
Missionærer og Missionærhustruer, c. 250 indfødte
Medarbejdere, 6 indfødte Præster og c. 18000
Døbte. Det danske Missionsselskab
havde ved Udgangen af 1915 i Indien 44
Missionærer og Missionærhustruer, 211 indfødte
Medarbejdere, 2210 Menighedsmedlemmer og
3484 Børn i sine Skoler og i Kina 47 Missionærer
og Missionærhustruer, 95 indfødte Medarbejdere,
1177 Menighedsmedlemmer og 803 Børn i sine
Skoler. I D. havde Selskabet 28 Kredsforbund
med 1284 Missionskredse. Det har 1908 faaet
sin egen Bygning ved Kbhvn.
Østerlandsmissionen leder et Arbejde i den syriske
Ørken og driver bl. a. Lægemission. I Indien,
tæt ved Afghanistan, driver kvindelig Læge
Marie Holst Teltmission. I Bangalore
er L. P. Larsen Forstander for et College for
Sydindien og Ceylon, der uddanner indfødte
Præster. Novbr 1897 stiftedes i D. Kristelig
Lægeforening, som især støtter
Lægemissionen. Kvindelige Missions
Arbejdere driver Indre Mission i Vestindien og har
Udsendinge i Indien, Syrien og Armenien.
DanskforenetSudan-Mission har
taget et Arbejde op i Sudan.
A. Th. J.
Undervisningsvæsen. Det danske
Folk hører til de mest oplyste af
Kulturfolkene. Reformationens Indførelse (1536)
foranledigede, at der blev draget Omsorg for
den højere Undervisning gennem
Latinskolerne, medens Folkeundervisningen blev
henvist til Hjemmene og til Degnenes Læsning af
Katekismen med de Unge. De danske
Skoler i Købstæderne blev uden nævneværdig Bet.
Danske Lov (1683) fastsatte, at Degnene paa
Landet foruden om Søndagen een Gang ugl.
skulde undervise alle Sognets Børn. Om
Landsbyskoler i egl. Forstand blev der først Tale, da
Frederik IV 1721 o. flg. Aar lod opføre 240
velbyggede og velfunderede Skoler paa
Ryttergodserne, og efter at Christian VI 1739 udstedte
Forordning om Skoler paa Landet. Herefter
kan det siges, at der fandtes faste Skoler ell.
Omgangsskoler i alle Sogne, men dog alt for
faa og ofte med meget lang Vej for Børnene.
Men i Slutn. af 18. Aarh. opstod der en ivrig
Interesse for at skabe en folkelig Grundskole,
og ved den ved Forordning 29. Juli 1814
fæstnede Undervisningspligt i Forbindelse med
Folkets Fremgang i Velvære er det naaet, at
Befolkningen i det hele nyder en god elementær
Undervisning, og hin Skolelovs vide Rammer
har gjort et jævnt Fremskridt muligt. - Iflg.
de 1914 foretagne Prøver over de danske
Værnepligtiges Skolekundskaber viste det sig, at af
11450 Prøvede var der ingen, der ikke kunde
skrive, og kun to, der ikke kunde læse, hvilket
praktisk taget vil sige, at der ikke findes
Analfabeter i D. - I vidt Omfang er der sørget for
Folkeskolen, og skønt Folkeskolevæsenet
væsentlig er en Kommunalsag, kontroleres og
støttes den dog paa mange Maader af Staten.
Der fandtes 1912 af offentlige Skoler paa Landet
3162 Hovedskoler, 26 Biskoler, 14
Omgangsskoler og 26 Vinterskoler samt 914 Forskoler og
42 Pogeskoler med et samlet Elevantal af 244401,
fordelte i 13119 Klasser og underviste af 3862
Lærere og 1595 Lærerinder; i Købstæderne 86
Friskoler, 5 Betalingsskoler, 4 Friskoler med
Mellemskoleklasser, 2 Betalingsskoler med
Mellemskoleklasser og 5 fuldstændige højere
Almenskoler, tilsammen 150 Skoler med et samlet
Elevantal af 76228, fordelte i 2743 Klasser med
1313 Lærere og 1003 Lærerinder; i Kbhvn 1
Mellemskole, 30 Friskoler og 12 Betalingsskoler
(disse er fra 1. Apr. 1915 ogsaa Friskoler) med
17 Mellemskoleafdelinger. Elevantallet, 53596,
undervistes i 1936 Klasser af 43 Inspektører, 716
Lærere og 906 Lærerinder, hvoraf 122
Timelærere og 120 Timelærerinder. - Antallet af
skolepligtige Børn, der undervistes i de
offentlige Kommuneskoler, udgjorde for Landet 92 %,
i Købstæderne 83 % og i Stor-Kbhvn 81 %.
Resten undervistes i Statsskoler, i private Skoler
ell, i Hjemmet. Udgiften til Skolevæsenet
andrager (1913-14) paa Landet c. 32 Kr pr Barn
(deri ikke medregnet Skolekaldenes særlige
Indtægter: Jordlod o. l.), i Købstæderne 62,54 Kr og
i Stor-Kbhvn c. 93,49 Kr (foruden Udgiften til
Skolebygningerne). - Desuden er det alm., at
der i Folkeskolerne enten stadig ell. af og til
holdes Aftenskole for den konfirmerede
Ungdom, snart gratis ell. med Støtte af Staten
og Skolefonden, snart mod et ringe Vederlag.
I Skoleaaret 1911-12 meddeltes Undervisning i
798 Aftenskoler af 1318 Lærere til 16346 Mænd
og 7297 Kvinder i alle Folkeskolens Fag, dog
hovedsagelig i Modersmaalet, Regning og
Skrivning. Hertil ydedes i Bidrag fra Staten 37375
Kr, af Amt og Skolefond 11198 Kr, af
Kommunerne 107328 Kr (heraf alene i Kbhvn og
Frederiksberg 90683 Kr) og fra Private 2899 Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
