Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa Haandgerningsskoler,
Husholdningsskoler og tekn. Skoler
nyder Støtte og Opmuntring. Som et Tegn paa den
Oplysningstrang, der findes i Folket, maa ogsaa
nævnes Bestræbelsen for at oprette
Folkebiblioteker, af hvilke der foruden
Kommunens 9 Biblioteker i Kbhvn (deraf 6 med
Læsestuer) og 1 paa Frederiksberg (med
Læsestue) findes i Købstæderne 67 (deraf 20 med
Læsestue) og paa Landet c. 1000, der støttes
af Staten (med c. 50000 Kr aarlig) og vejledes
gennem »Statens Bogsamlingskomité«. Endelig
maa nævnes Foredragsforeningerne,
der ved Afholdelse af Foredrag over populære
og almendannende Emner er af stor Bet., idet
de søges baade af Gamle og Unge.
Folkeuniversitetsforeningen øver i denne
Retning en stor og fortjenstfuld Virksomhed. I
denne Forbindelse maa ogsaa fremhæves den
Bestræbelse for at skaffe Folkets brede Lag
sund og god Læsning, som f. Eks. udfoldes af
»Udvalget for Folkeoplysningens Fremme«
(stiftet 1866), der støttes af Staten med 20000 Kr,
og den nu afsluttede Række af
»Studentersamfundets Smaaskrifter«.
Til Uddannelse af vordende Lærere i
Folkeskolen findes 4 Statsseminarier: Jonstrup,
Skaarup, Ranum og Jellinge, og 16 private
Seminarier, deraf to ligesom Statsseminarierne for
Mænd alene (Blaagaard og Den danske
Realskoles Seminarium), 5 for Kvinder (N. Zahle’s,
Femmer’s, Theodora Lang’s i Silkeborg,
Horsens og Aarhus) samt 9 Fællesseminarier.
Lærerinderne (Kvinder fik 1859 Adgang til at blive
Lærerinder ved Folkeskolen, og 1869 blev en
Eksamen forordnet) er saaledes henviste til at
søge deres Uddannelse ad privat Vej. Dog er
der 1893 oprettet et »Statsseminarium til
Uddannelse af Forskolelærerinder« (i Vejle); men
foruden dette findes der private
Forskoleseminarier i Kbhvn, Silkeborg, Varde og Sorø.
Antallet af Mænd, der bestod Skolelærereksamen,
var i 1870’erne 100 à 150 aarlig, i 1880’erne 200
å 250 aarlig, men i 1915 over 400. Kvindernes
Antal er ligesaa stadig i Vækst. Medens det i
1870’erne var gennemsnitlig 34 aarlig og i
1880’erne c. 100 aarlig, er det 1915 vokset til
250. S. A. bestod 80 Prøven som
Forskolelærerinder. - For Lærernes Videreuddannelse sørger
Statens Lærerhøjskole (i sin nuv. Form fra
1895), Statens Tegnelærerskole, Statens
Gymnastik-Institut og Dansk Skolemuseum.
Som en ejendommelig national Institution,
udgaaet fra D. og af Bet. for Folkets aandelige
Liv og Udvikling, maa nævnes
Folkehøjskolen, »Skoler for Voksne« til folkelig
Oplysning og Vækkelse, »til Kundskab om
Fædrelandets Sprog, Historie, Statsforfatning og
Lovgivning og om borgerlige Forhold«. Der ydes
her en Almendannelse, særlig paa hist.
Grundlag, med en mere ell. mindre omfattende
Undervisning i Landbrug. De søges stærkt af unge
Mennesker af Landbostanden, af Karle i fem
Vintermaaneder, af Piger i tre Sommermaaneder.
Af statsanerkendte Højskoler og
Landbrugsskoler fandtes 1915: 89, og de besøgtes af 3514
Karle og 3354 Piger. De faar af Staten en
Understøttelse, der efterhaanden er blevet
meget betydelig (c. 600000 Kr). Paa Højskolen i
Askov (den udvidede Højskole) er der oprettet
Kursus for Uddannelse af Folkehøjskolelærere.
Medens alt højere Skolevæsen tidligere var
»latinsk« og havde »lærd« Dannelse til Formaal,
begyndte i Slutn. af 18. Aarh. den Erkendelse
at gry, at en Ungdom, der ikke netop skulde
gaa den studerende Vej, trængte til en fyldigere
Skoleundervisning af en anden Art, og
Realskolen fremstod som en Mellemskole mellem
Folkeskolen og den lærde Skole og voksede
frem i 19. Aarh., og en særlig
Afslutningseksamen forordnedes (Præliminæreksamen, Alm.
Forberedelseseksamen, nu Realeksamen). -
Samtidig optog den lærde Skole (s. d.),
der har været Genstand for forsk.
Omorganisationer (1809, 1850, 1871 og 1903), mere og mere
Dannelseselementer, som Naturvidenskab og
Nationallitteratur havde skabt; Latin og Græsk
trængtes noget tilbage, der indførtes
Realklasser, og 1871 deltes Skolen i to Grene, en
fortrinsvis sproglig-hist. og en fortrinsvis
mat.-naturvidenskabelig. 1903 omdannedes de lærde
Skoler til »højere Almenskoler«, der nu
omfatter Barneskolen (indtil 11-12 Aars Alderen),
Mellemskolen, der er 4-aarig, samt den 1-aarige
Realklasse og et 3-aarigt Gymnasium. Samtidig
aabnedes der Adgang til de højere Almenskoler
ogsaa for Piger, hvad enkelte Skoler allerede
tidligere havde forsøgt, og Lærerinder fik
Ansættelse ved disse Skoler. I Gymnasiet meddeles
Undervisningen paa 3 forsk. Linier: den
klassisk-sproglige, den nysproglige og den
matematisk-naturvidenskabelige. Lærerne, der tidligere
især var Teologer ell. havde bestaaet den
filol.-hist. Eksamen, har siden 1884 underkastet sig
Skoleembedseksamen (cand. mag.) ell. en
Magisterkonferens (mag. art. ell. mag. scient.). 1913
fandtes 45 Skoler med Gymnasieklasser, deraf
13 Statsskoler (inkl. Sorø), 160 Mellem- og
Realskoler (af hvilke 20 uden Realklasse), 22
Realskoler efter den gl. Ordning samt 6 særlige
Pigeskoler. Elevernes Antal var i
Mellemskoleklasserne 12967 Drenge og 10055 Piger; i
Realklassen 1539 Drenge og 1499 Piger og i
Gymnasieklasserne 2064 Drenge og 535 Piger; af
disse 28659 Elever gik 9316 i Skoler i
Stor-Kbhvn, 15458 i Købstæderne og 3385 i
Landdistrikterne. Ved samtlige Eksamensskoler
underviste 1185 Lærere og 1233 Lærerinder, deraf
i Statsskolerne 13 Rektorer, 61 Overlærere, 121
Adjunkter og 10 Timelærere. Statens Udgift til
Eksamensskolerne var i 1913-14: 1676482 Kr.
Foruden hvad der saaledes er gjort for
Normalskolen, er der i D. ogsaa af Staten vist en
særlig Omsorg for Abnormskolerne
(Blindeinstituttet i Kbhvn med sin Forskole ved
Kalundborg, Døvstummeinstitutterne i Kbhvn,
Fredericia og Nyborg; Aandssvageanstalterne paa
Gl. Bakkehus ved Kbhvn, Den Keller’ske Anstalt
ved Vejle med Filial paa Livø samt Anstalten
ved Ribe; en 4. Anstalt er under Opførelse i
Vodskov ved Nørre-Sundby; Statens Institut for
Talelidende). Herunder maa ogsaa nævnes det
Arbejde, »Samfundet for Vanføre« udfolder.
Selvfølgelig findes der ved Siden af Almenskolen
en Del nærmest private Fagskoler
(Købmandsskolen i Kbhvn, Handelsskoler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
