Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Retsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Landet. Dommerstanden bestod nu helt
igennem af faglærte og eksaminerede Jurister, der
var modtagelige for Paavirkning ad
videnskabelig Vej, og ogsaa gennem den begyndende
Publikation af Domme og de i Kollegialtidende
offentliggjorte Forarbejder til Lovene fik
Dommerne fra nu af bedre Midler i Hænde til at danne
sig en Mening om forefaldende Retsspørgsmaal.
1830-48 var igen kendetegnet ved en
livligere Virksomhed paa Lovgivningens Omraade,
til Dels fremkaldt og i Form og Indhold præget
af Ørsted, der hele denne Periode beklædte
Embedet som Generalprokurør. Blandt
herhenhørende Lovarbejder maa særlig fremhæves en
Række større Love af strafferetligt Indhold (Frd.
4. Oktbr 1833, 11. og 15. Apr. 1840 og 26. Marts
1841), der for første Gang siden D. L.
underkastede denne Del af Retten en gennemgribende
Reform, foreløbig dog kun m. H. t. enkelte,
men ganske vist de vigtigste Grupper af
Forbrydelser (Manddrab og Legemsfornærmelser,
Berigelsesforbrydelser og Falsk, Mened og
Brandstiftelse), forsk. processuelle Love, saavel
vedrørende Straffe- som Civilprocessen, den i
det væsentlige endnu gældende Frd. om Arv 21.
Maj 1845, Frd. om Skøde- og
Panteprotokollerne 28. Marts 1845, der gav
Tinglæsningsvæsenet en mere praktisk og betryggende
Ordning, en Samling Frd. af 8. Juli 1840,
indeholdende en Kodifikation af Reglerne om
Oppebørselsvæsenet og Statens Kasse- og
Regnskabsvæsen, Frd. 24. Juni 1840 om Indførelse af en
ny Matrikel m. fl. Ved Enevælden rokkedes der
vel endnu ikke i denne Periode, men som en
Forberedelse til en senere konstitutionel
Forfatning indførtes ved Frd. 28. Maj 1831 og 15. Maj
1834 raadgivende Provinsialstænder, der fik Ret
til at udtale sig om Udkast til Love vedrørende
Borgernes personlige ell. Ejendomsrettigheder,
Skatterne og de offentlige Byrder, dog uden at
Kongen var bundet ved de fremsatte Udtalelser.
Forbilledet for Provinsialstænderne var at søge
i Preussen, og det samme var Tilfældet med en
anden Cyklus af Love, der ligeledes kaldte
Borgerne til Deltagelse i det offentlige Liv, nemlig
de tre store Kommunalanordninger for
Købstæderne 24. Oktbr 1837, for Kbhvn 1. Jan. 1840
og for Landkommunerne 13. Aug. 1841, ved
hvilke det kommunale Selvstyre dels ligefrem blev
skabt, dels i væsentlig Grad udvidedes.
III. Tiden fra 1849 til Nutiden. Grl.
5. Juni 1849 betegnede et nyt voldsomt Brud i
Forfatningsudviklingen, idet Absolutismen paa
een Gang gav Plads for en
indskrænket-monarkisk Regeringsform paa demokratisk
Grundlag. Af sin tidligere Magtfylde bevarede
Kongen den udøvende Magt, hvorimod han maatte
dele Lovgivningsmagten med Rigsdagen og helt
afgive den dømmende Magt, der for Fremtiden
udøvedes selvstændigt af Domstolene. Fra nu af
maa der sondres mellem Love og Anordninger.
Til de første, der i Alm. er nødvendige, hvor
Borgerne skal forpligtes, kræves en af Kongen
stadfæstet Rigsdagsbeslutning, til de sidste, der
kun binder Administrationen, en Beslutning af
Kongen ell. en underordnet Autoritet. Dog sker
det ofte, at Lovgivningsmagten delegerer sin
Myndighed til Administrationen, og at som
Følge deraf Forskrifter med Lovindhold udgaar
i Form af Anordninger. I St f. den gl.
Kundgørelse af Lovene til Tinge, træder siden 1871
Indrykkelse i Lovtidende.
Lovgivningen efter 1849 kan deles i 3
Perioder. I den første, der strakte sig til c. 1870,
udfoldedes der en rig Lovgivningsvirksomhed,
som bortset fra de gentagne, delvis ved
Forholdet til Hertugdømmerne nødvendiggjorte
Forfatningsændringer (L. 2. Oktbr 1855, 18. Novbr
1863 og 28. Juli 1866) i første Linie gik ud paa
at indfri Grundlovens Løfter om en Nyordning
af visse Forhold ell. paa at gennemføre de af
den nødvendiggjorte Ændringer i Lovgivningen.
Bl. de herhen hørende Reformer kan nævnes,
Udvidelsen af den kommunale Valgret og af
Kommunernes Selvstyre ved L. 4. Marts 1857
og 23. Decbr 1865 for Kbhvn, L. 31. Marts 1860
og 26. Maj 1868 for Købstæderne, L. 22. Marts
1855 og 6. Juli 1867 for Landet, Gennemførelse
af Næringsfriheden ved Ophævelse af Lavstvang
og Indskrænkning af Købstadprivilegiet
(Næringslov 29. Decbr 1857), Indførelse af den alm.
Værnepligt ved L. 2. Febr 1849, 2. Marts 1861
og 6. Marts 1869, Sikring af Embedsmændenes
Pensionsret ved L. 5. Jan. 1851 og 24. Febr 1858,
Forbedring af Folkeskolevæsenet ved L. 8.
Marts 1856, Ændring i liberal Aand af
Presselovgivningen ved L. 3. Jan. 1851, Begrænsning
og nøjere Bestemmelse af Politiets Myndighed
overfor Borgerne ved L. 11. Febr 1863 for
Kbhvn og L. 4. Febr 1871 for det øvrige Land,
Afskaffelse af den patrimonielle
Øvrighedsmyndighed og Jurisdiktion ved L. 28. Apr. 1850,
Udjævning af Forskellen mellem privilegeret og
uprivilegeret Hartkorn ved L. 20. Juni 1850,
Indførelse af borgerligt Ægteskab i visse
Tilfælde ved L. 13. Apr. 1851 o. s. fr. En Række
af Grl’s Løfteparagraffer henstod dog stadig
uindfriede, saaledes Løfterne om en
Kirkeforfatning og om Lens og Stamhuses Overgang til
fri Ejendom, hvilke endnu ikke er opfyldte, samt
i det væsentlige Løfterne om Retsplejens
Adskillelse fra Forvaltningen og om Indførelse i
Processen af Mundtlighed og Offentlighed og i
Straffesager af Nævninger. Disse
Grundsætninger fandt vel Udtryk i enkelte specielle Love
(L. om Rigsretten 10. Marts 1852, om Sø- og
Handelsretten i Kbhvn 19. Febr 1861 og om
offentlige Politisager smst. 11. Febr 1863), men
til en alm. Reform af Processen bragte man det
ikke. Dog nedsattes efter fl. mindre Tilløb 1868
en Kommission til at forberede en saadan. En
anden Gruppe af Reformer var vel ikke
ligefrem paabudte ell. nødvendiggjorte ved Grl.,
men fulgte naturligt af den Aand, for hvilken
de var Udtryk, saaledes Fuldførelsen af
Landboreformerne gennem Fæsteloven 19. Febr 1861,
L. om Afløsning af Hoveri- og Pligtarbejde 4.
Juli 1850 og fl. a. Love. I øvrigt bragte næsten
hvert Aar betydningsfulde Reformer, bl. hvilke
endnu skal nævnes alm. borgerlig Straffelov 10.
Febr 1866, indeholdende en Kodifikation af den
væsentligste Del af Straffelovgivningen under
Hensyntagen til nyere kriminalistiske
Synspunkter, og Toldlov 4. Juli 1863, der uden ligefrem
at bygge paa Frihandelsprincippet dog
betegnede en Tilnærmelse til dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
