Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Retsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den anden Periode, der strækker sig fra Beg.
af Halvfjerserne til først i Halvfemserne,
udmærker sig ved en meget sparsom Lovgivning,
idet den storpolitiske Konflikt virkede
hæmmende paa Lovarbejdet, der 1882-87 endog
næsten helt hørte op. Af vigtigere Love fra denne
Periode maa nævnes Konkurslov 25. Marts 1872
og Skiftelov 30. Novbr 1874, der var de første
Prugter af Proceskommissionens Arbejde, samt
Veksellov 7. Maj 1880 og Straffelov for
Krigsmagten 7. Maj 1881. I Halvfjerdserne begynder
ogsaa Bevægelsen for Tilvejebringelse af en
social Lovgivning, d. v. s. en Lovgivning til Værn
for de økonomisk Svage i Samfundet, og som
et første Udslag af denne Bevægelse, som
Tidsforholdene i øvrigt ikke var gunstige, kan
nævnes Fabriklov 23. Maj 1873. I Slutn. af Firserne
begyndte Lovarbejdet igen saa smaat at komme
i Gang, om end foreløbig mest paa neutrale
Omraader, og siden 1891 tager det paa ny Fart,
for derefter at fortsættes uden Afbrydelse til
Nutiden; særlig efter det politiske Systemskifte
1901 har Produktionen af Love været
overvældende stor, saa stor som i ingen tidligere
Periode. Største Parten af disse Love vedrører
Forvaltningsretten, der for store Deles Vedk.
har faaet et nyt Retsgrundlag. Dette gælder
saaledes om Skattevæsenet, hvor de ældre Love
siden 1903 næsten paa alle Omraader er afløste
af ny (Love om Indkomst- og Formueskat til
Staten, om Ejendomsskyld og om den
kommunale Beskatning 15. Maj 1903, om Told-,
Sukker- og Arveafgifter 5., 8. og 27. Maj 1908, om
Forlystelsesskat, Stempel- og
Tinglæsningsafgifter 13. Maj 1911, om Beskatning af Spiritus og
Øl 8. Juni 1912 m. fl.); adskillige af disse Love
er allerede paa ny reviderede ell. ændrede.
Fremdeles maa nævnes den store Cyklus af
Love vedrørende Forsvarsvæsenet 30. Septbr
1909, en Mængde Love vedrørende Kirkevæsenet,
Skolevæsenet og Sundhedsvæsenet, samt som
en næsten ny Gren af Forvaltningsretten den
righoldige sociale Lovgivning, baade
Arbejderbeskyttelseslovgivningen, Lovene om den sociale
Forsikring og de rene Understøttelseslove.
Endelig har de raadende demokratiske
Principper ført til en Række Ændringer i
Forvaltningsorganisationen, saaledes til en stærk Udvidelse
af den kommunale Valgret (L. 20. Apr. 1908).
Hvad Processen angaar, naaede den ældre
Proceskommissions Forslag til en alm.
Retsplejereform aldrig til virkelig Drøftelse i Rigsdagen,
og foruden i Lovene om Konkurs og Skifte satte
dens Arbejde i det væsentlige kun Frugt i
Tvangsauktionslov 9. Apr. 1891. Det flg. Aar
nedsattes imidlertid en ny Kommission, hvis
1899 afgivne Forslag efter langvarige
Forhandlinger og med væsentlige Ændringer omsider
vedtoges 1908 og i lidt afvigende Form igen
det næste Aar (L. 26. Marts 1909). Da Lovens
Ikrafttræden imidlertid var knyttet til
Betingelser, som ikke blev opfyldte, fik den ingen
praktisk Bet., og først de siden 1913 genoptagne
Forhandlinger har ført til et virkeligt Resultat,
idet der 11. Apr. 1916 er udkommet en ny Lov
om Rettens Pleje, hvis Ikrafttræden om et Par
Aar tør anses for sikret. Denne overordentlig
omfangsrige Lov, der indeholder en næsten
fuldstændig Kodifikation af Procesretten, vil give
denne et helt nyt Grundlag i Overensstemmelse
med det i Grl. opstillede Program. Ogsaa paa
Strafferettens Omraade har der i en Aarrække
gjort sig Reformbestræbelser gældende,
væsentlig hvilende paa de af den internationale
kriminalistiske Forening hævdede Synspunkter.
Delvis som en Frugt af disse Bestræbelser kan
man betragte det vigtige Straffelovstillæg 1. Apr.
1905 (revideret og forbedret ved L. 1. Apr. 1911),
hvorimod Arbejdet paa at tilvejebringe en ny
alm. Straffelovbog endnu ikke har ført til noget
Resultat. Inden for Privatretten er
Retsgrundlaget i Hovedtrækkene det gl., men de senere
Aar kan dog ogsaa her opvise en Række ny
Love, som gør dem til den vigtigste
Reformperiode paa dette Omraade siden D. L. Disse
Love vedrører i første Linie Obligationsretten
og Familieretten og skyldes for en stor Del
Bestræbelserne for gennem et skandinavisk
Samarbejde at udvikle Retsfællesskabet mellem de
nordiske Lande. Bestræbelserne herfor udgik
opr. (i Halvfjerdserne) fra de nordiske
Juristmøder og er senere med korte Afbrydelser
blevne fortsatte til Nutiden, hvor de navnlig siden
1909 paa ny har taget Fart. Skønt man ved en
enkelt Lejlighed har behandlet et Emne af den
offentlige Ret (L. om Erhvervelse og Fortabelse
af Indfødsret 19. Marts 1898), har man dog
fortrinsvis holdt sig til Privatretten og ganske
særlig til den Del af denne, som har direkte Bet.
for Handel og Søfart. Som Resultater af
Samarbejdet er foruden den tidligere nævnte
Veksellov fremgaaet Lov om Firma og Handelsregistre
1. Marts 1889, den store Sølov med tilhørende
Love 1. Apr. 1892, Lov om Checks 23. Apr. 1897
samt Lov om Køb 6. Apr. 1906, hvorhos der
foreligger Udkast til Love om Aftaler paa
Formuerettens Omraade, om Køb paa Afbetaling
og om Handelskommission. Til
Obligationsretten henhører ogsaa Lov om Livsforsikring
29. Marts 1904 (revideret 1914), der ligeledes
er udarbejdet af en skandinavisk Kommission.
Derimod er det trods gentagne Forsøg endnu
ikke lykkedes at faa vedtaget en Aktielov. Hvad
Familieretten angaar, har den ny Lovgivnings
Hovedformaal været at forbedre Hustruens og
Børnenes Retsstilling samt at værne om
Samfundets Interesse i Børneopdragelsen. For
Hustruens Vedk. gav disse Bestræbelser sig
tidligst Udslag i Lov om gifte Kvinders Selverhverv
7. Maj 1880, senere navnlig i Lovene om
Formueforholdet mellem Ægtefæller 7. Apr. 1899
og om Hustruers og Ægtebørns Retsstilling 27.
Maj 1908, for Børnenes Vedk. foruden i
sidstnævnte Lov i en Række Love om uægte Børn,
begyndende med L. 20. Apr. 1888 og foreløbig
sluttende med L. 27. Maj 1908 (noget ændret
1913) samt i L. om Behandling af forbryderske
og forsømte Børn 14. Apr. 1905. I Forbindelse
hermed kan ogsaa nævnes Loven om
Understøttelse til Børn af Enker 29. Apr. 1913, der
dog efter sit Indhold nærmest tilhører den
offentlige Ret. Medens disse Love er specielt
danske, er det skandinaviske Samarbejde i de
sidste Aar ogsaa udstrakt til Familieretten, fra
hvis Omraade der foreligger Udkast til Lov om
Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
