Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Retsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adoption, medens andre Udkast er under
Udarbejdelse. Den nordiske Familieretskommission skal
ogsaa behandle visse Spørgsmaal af
Personretten, inden for hvilken der i øvrigt kun er
Grund til at nævne Lov om Forandring i
Kvinders Retsstilling 27. Maj 1908. Foruden
Obligationsretten og Familieretten er der endnu et
tredie Omraade af Privatretten, som er blevet
stærkt udviklet i de senere Aar, nemlig
Reglerne om de udelukkende Erhvervsrettigheder
(Forfatterret, Kunstnerret, Patentret m. m.), og
ogsaa om disse er der udkommet en Række ny
Love, til Dels hvilende paa et internationalt
Grundlag, nemlig Bernerkonventionen og
Konventionen om den industrielle Ejendomsret,
hvilke begge er tiltraadte af D. Ogsaa bortset
herfra har D. deltaget i Forsøgene paa inden for
visse Omraader af Civilretten at tilvejebringe en
Verdensret. Som det foreløbig eneste Resultat
heraf foreligger en Novelle til Søloven af 29.
Apr. 1913, udstedt til Opfyldelse af de to
Bryssel-Konventioner om Fællesregler for
Skibssammenstød og Bjergning. Gennemførelsen af
Aftalerne om en Verdensvekselret er derimod
indtil videre standset af Verdenskrigen.
Ligesom i alle andre Lande er den nyere
Retsudvikling i D. stærkt paavirket af
fremmed Ret. Dog er der herved ikke Tale om
Paavirkning fra et enkelt bestemt Land, men
mere om Tilgodegørelse af den alm.
Retssammenligning, som spiller saa stor en Rolle i
moderne Retsvidenskab, og hvorigennem man
søger et lgn. objektivt Støttepunkt, som ældre
Tider fandt i Romerretten ell. Naturretten. I
øvrigt har det, bortset fra Vekselvirkningen
mellem de skandinaviske Lande, hvorom er talt
ovf., som oftest været tysk Lovgivning, der,
hvor direkte Efterligning har fundet Sted, har
været det fulgte Forbillede, men da tysk
Lovgivning atter har modtaget stærke
Paavirkninger fra Vesteuropa, har fr. og eng. Retstanker
foruden direkte ogsaa ad denne Omvej øvet
Indflydelse i D.
Ved Verdenskrigen 1914 er Lovgivningen
ledet ind i en ny ejendommelig Fase, der
navnlig er karakteriseret ved vidtgaaende Indgreb
i det økonomiske Livs Frihed, men hvorvidt
Virkningerne heraf vil blive mere end
forbigaaende, kan endnu ikke overses. D. har ogsaa
under Verdenskrigen faaet en ny Grl. (Grl. 5.
Juni 1915), ved hvilken Kvinder har opnaaet
politiske Rettigheder, og Rigsdagens
Sammensætning er ændret i yderlig demokratisk Aand,
men heller ikke om Betydningen heraf kan der
foreløbig haves nogen Mening. - Hvad dansk
Rets Gyldighed i Bilandene angaar, var
Forholdet indtil 1821 det, at danske Love uden
videre var gældende i Vestindien, hvorimod de
kun mere undtagelsesvis fulgtes paa Færøerne
og Island, der begge havde deres eget
Retsgrundlag, Færøerne den med D. L. nær
beslægtede N. L. 1687, Island den middelalderlige
Jonsbog (1280), suppleret med senere isl.,
norske og danske Love, deriblandt større Partier
af N. L. Efter 1821 blev det Reglen, at danske
Love kun havde Gyldighed i Bilandene, naar
de særlig var satte i Kraft der, men heri er
senere paa ny sket Forandring for Færøernes
Vedk., idet Lovene som Følge af Øernes
Repræsentation paa Rigsdagen nu altid er
gældende der, naar andet ikke udtrykkelig er
bestemt. Ligesom dernæst Lagtinget øver
raadgivende Medvirkning ved Love, der specielt
vedrører Færøerne, saaledes er der for Island,
ved L. 2. Jan. 1871, gjort en Sondring mellem
Fællesanliggender og Særanliggender, i hvilke
sidste, der er langt de fleste,
Lovgivningsmagten udøves selvstændigt af Konge og Alting i
Forening. De af Rigsdagen vedtagne Love har
saaledes nu kun undtagelsesvis Bet. paa
Island, men de efterlignes ganske vist ofte af
den isl. Lovgivningsmagt. Efter lgn. Principper
er Forholdet ordnet i Vestindien, hvor
Lovgivningsmagten i Øernes Anliggender i Alm.
udøves af Kongen og Kolonialraadet i Forening, men
hvor Love ogsaa kan udstedes af Kongerigets
Lovgivningsmagt, saa ofte den finder Anledning
dertil. Ogsaa her maa kongerigske Loves
Gyldighed dog altid have særlig Hjemmel. Den i
Vestindien gældende Ret er paa mange Punkter
meget forældet. I Grønland gælder dansk Ret
for Danske og Fremmede samt for visse af de
Grønlændere, der staar i Handelens og
Administrationens Tjeneste. Andre Personer af
grønlandsk Nationalitet staar under grønlandsk Ret.
(Litt.: Tiden indtil D. L. er behandlet i flg.
systematiske Værker: P. Kofod Ancher,
»En dansk Lovhistorie«, I-II [1769-76, ogsaa
i Ancher’s Samlede jur. Skr, I-III, 1807-11];
J. L. A. Kolderup-Rosenvinge,
»Grundrids af den danske Lovhistorie«, I-II [1822-23;
senere Udg. med ændret Titel 1832 og 1860];
Chr. L. Stemann, »Den danske
Retshistorie indtil Christian V’s Lov« [1871]; H.
Matzen, »Forelæsninger over den danske
Retshistorie. Offentlig Ret«, I-III [1893-95],
»Privatret«, I-II [1895-96], »Indledning og
Retskilder« [1897]; Poul Johs. Jørgensen,
»Forelæsninger over den danske Retshistorie«,
1.-4. Hæfte [1905-08; 1. Hæfte i ny Udg. med
ændret Titel, 1913]. Ang. D. L., se Litt. ved den
særlige Artikel herom. Tiden efter D. L. er
ikke gjort til Genstand for nogen samlet
Fremstilling; som Værker, der yder Bistand til
Oplysning om enkelte Perioder, kan nævnes: L.
M. B. Aubert, »De norske Retskilder og deres
Anvendelse«, I [1877]; Edv. Holm, »D.-Norges
indre Historie 1660-1720«, I-II [1885-86];
Samme, »D.-Norges Historie fra den store
nordiske Krigs Slutn. til Rigernes Adskillelse«,
I-VII [1891-1912]; J. H. Deuntzer,
»Henrik Stampe« [Univ.’s Indbydelsesskrift 1891] samt
Litt. ved A. S. Ørsted. - Som vigtigere
Værker over nugældende dansk Ret kan nævnes:
H. Munch-Petersen, »Den borgerlige Ret
i Hovedtræk« [3. Udg. 1911]; V. Bentzon,
»Personretten« [1916]; Samme, »Den
danske Familieret« [1910]; Samme, »Den
danske Arveret« [1910]; C. Torp, »Dansk
Tingsret« [2. Udg. ved L. A. Grundtvig, 1905]; Jul.
Lassen, »Haandbog i Obligationsretten«, Alm.
Del [2. Udg. 1908], Speciel Del [1897]; Samme,
»Lærebog i Obligationsrettens specielle Del«
[1912]; C. Torp, »Om Interessentskab« [3. Udg.
1904]; L. A. Grundtvig, »Kort Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
