- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
614

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Hær og Søværn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stille de til Krigsbrug egnede Heste og Vogne,
og de maa alt være udpegede og synede i
Fredstid, ligesom deres Købesum fastslaaet og
Antallet, der er c. 10 % større end det, der
bruges, bestemt. Indenrigsministeren fastsætter
efter Forhandling med Forsvarsministeren, hvor
mange Heste, der skal udpeges i hver
Kommune, dog ikke ud over 25 % af dem, der er
over 4 Aar, af Synsmænd. Disse fastsætter
ogsaa Købesummen efter Overenskomst med
Ejeren, ellers gøres det af en
Vurderingskommission. Købesummen maa være indtil 20 %
over Handelsværdien; efter et vist Tidsrum
iastsættes en ny Købesum. Hestene afleveres
paa Tid og Sted, som bestemmes af
Forsvarsministeren, med Hestedækken, Dækkengjord,
Mulepose, Hampegrime med Tøjle og 4 gode
Sko. For Arbejds- og Motorvogne gælder
tilsvarende Bestemmelser. Sælges ell. dør en
udpeget Hest, ell. afhændes en udpeget Vogn, maa
det meldes til Kommunalbestyrelsen.

Bevæbningen er ved Fodfolket: et 8 mm
Krag-Jørgensen’s Magasin-Gevær af Model 1889,
men med ny Ammunition (Spidsprojektil), hver
Mand bærer 140 Patroner; Rytteriet har et
forkortet lgn. Gevær; Feltartilleriet en 7,5 cm Krupp’sk
hurtigskydende Kanon af Model 1902, der i
Batteri vejer 1040 kg og udskyder 6,75 kg svære
Granatkardæsker (16 à 20 i Minuttet), hvori 295
Kugler, medens Konstablerne er udrustede med
Batteriets tidligere Karabin af Kaliber 11,44 mm;
Ingeniørerne har samme Gevær som Rytteriet,
Kyst- og Feltartilleriet Remingtongeværet. I hele
Hæren er desuden indført en Bayard-Pistol,
Model 1910, af 9 mm Kaliber, Vægt 1 kg.

Det Madsen’ske Rekylgevær (der kan gøre
noget over 200 Skud i Minuttet), er indført
1904 ved Rytteriet med 1 Sektion paa 3 Geværer
til hver Eskadron og blev under
Krigsberedskab 1914 efterhaanden tildelt Fodfolket (1
Sektion pr Bataillon). Det første vejer med
Støtteben og Skulderkrykke 9,35 kg. Paksadlen med
320 Patroner 57 kg. Det andet har samme Vægt
(2040 Patroner medføres for hvert i 1. Linie).

Ingeniør Aage Westenholz skænkede
1907 Midler til Indkøb af 3 Automobiler, 80
Motorcykler, 80 Rekylgeværer med 3000
Patroner til hvert, hvormed der skulde oprettes et
frivilligt Motorcyklekorps (se Frivillige
Korps
).

1903 anskaffedes Materiel til et Cykelkompagni,
som dog ikke endnu er oprettet; hver
Bataillon, hver Eskadron og hver Artilleriafdeling
er udrustet med de fornødne Telefon- ell.
Telegrafapparater.

1904 blev Indførelsen af graagrønne
Uniformer paabudt for Fodfolket og 1905 for
Rytteriet, men Spørgsmaalet staar fremdeles uløst.

Uddannelseslejre er i H. t. L. af
30. Septbr 1909 for en Sum af c. 5 Mill. Kr
anlagte ved Høvelte og Sandholm (Birkerød) til
een Rekrutbataillon hver, og ved Værløse til 2
Rekrutbatailloner; desuden haves en
Øvelseslejr ved Arresødal til Fodfolkets og Rytteriets
Skydning, Lejre ved Jægerspris og Fuglsø Kro
til Feltartilleriets Skydninger og Lejre ved
Avedøre og Egby til Fæstningsartilleriets 2
Batailloner.

Hæren paa Krigsfod. Alle Linie- og
Reserveafdelinger bringes ved Indkaldelse af de
dertil fornødne Aargange paa Krigsstyrke, i alt
52 Batailloner, 16 Eskadroner, 20 Batterier, 12
Ingeniørkompagnier, 30 Artillerikompagnier.
Krigsstyrken er for en Bataillon c. 20 Officerer
og fra 1000-1100 Mand, for en Linieeskadron 6
Officerer og 180 Mand, for en Reserveeskadron
6 Officerer og 150 Mand, for en
Feltartilleriafdeling c. 20 Officerer og 600 Mand, for et
Ingeniørkompagni 180-250 Mand. Oprettelsen af
Pladskommandantskaber, Arbejdsafdelinger,
Depoter, Forplejningsmagasiner, Proviantkolonner,
Kvægparker, Ammunitionskolonner, Ambulancer,
Lazaretter m. m. skal være forberedt i Fredstid.

Om Hærens Styrke ell. Inddeling for øvrigt er
intet offentliggjort. En Del vil blive anvendt som
Besætningstropper, bl. hvilke der haves c. 4000
Mand Kyst- og c. 10000 Mand
Fæstningsartilleri.

Frivillige Korps, der er organiserede
og øvede saaledes, at de kan være Hæren til
Støtte, kan efter Overenskomst med Ministeren
knyttes til denne.

I Krigstid kan ogsaa Landstormsafdelinger
dannes, forsaavidt dette er forberedt i Fredstid.

Krigsministeriets ordinære Budget for
Finansaaret 1915-16 er 16580516 Kr. Deraf udgives
til Krigsministeriet 166084 Kr, til Lønninger
9207590 Kr, Sygevæsen 417000 Kr, Beklædning
810460 Kr, Indkvartering 435650 Kr, Skoler
278590 Kr, Hestehold 1221400 Kr, Befordring,
Dagtillæg m. v. 1056000 Kr, Krigsmateriel 1796100
Kr, Fæstnings- og Bygningsvæsen 664100 Kr,
Bornholms Væbning 65630 Kr, topografisk
Afdeling 145100 Kr.

Befæstninger. Ved L. af 30. Septbr 1909
fastsattes, at Kbhvn’s Søbefæstning skulde
forstærkes, og at dertil 11 Mill. Kr kunde
anvendes. Derfor anlagdes Saltholmsflak- og
Dragørfortet, Batterier ved Kongelunden og Raagaard
og et lukket Værk paa Saltholmen, medens
Charlottenlund-Fortet ombyggedes. Endvidere
bevilgedes 5 Mill. Kr til Kystbefæstninger paa
Sjælland, nemlig ved Kbhvn: Taarbækfortet (delt
i to), Avedøre-Batteriet og Fortet ved Mosede
(Karlslunde) samt for øvrigt Lynæs-Batteriet
ved Issefjordens Indløb, Helholm Batteri (Agersø),
Masnedøfortet, Haarbølle Batteri paa Møen og
Vejrø Fort. Kbhvn’s nuv. Landbefæstning
skulde derimod inden 31. Marts 1922 desarmeres,
men indtil den Tid vedligeholdes. Ved Udbrudet
af Krigen 1914 blev den ogsaa sat i fuldstændig
Forsvarsstand og kompletteret med en Del
feltfortifikatoriske Anlæg, saa at Regeringen paa
det Tidspunkt ansaa den for nødvendig til
Opretholdelsen af vor Neutralitet.

En anden L. af s. D. bestemte, at
Christianshavns Befæstning skal afhændes, saa snart
Amagers Kystbefæstninger er fuldførte, og at
Kronborg Fæstning nedlægges.

I Jylland findes ikke noget Befæstningsanlæg,
efter at Fredericia iflg. samme Lov er nedlagt
som Fæstning.
P. Nw.

Søværnets Ordning er baseret paa L. af
30. Septbr 1909. Det omfatter Flaaden og
Orlogsværftet med deres Personel.
Flaaden skal bestaa af:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free