- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
634

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nu staade saa fast; han waar en daare, om han
hulpe der til
; ieg vilde heller at alle Menniske
vaare lige som ieg er
.

Skønt en stor Mængde forældede Ord er
opgivne, finder man dog paa hver Side i Skr fra
Reformationstiden gl. Ord, som ingen kan
forstaa ved Hjælp af det nuv. Rigssprogs
Ordforraad: det megle (store, talrige), Folck, paa
hall
(glat) ijs, een blind ther gaar oc treffuer
(famler) i mørked, haffuer iett (»forjættet«,
lovet), skøde (agte paa), holde specht
(Fredelighed, »holde Styr«) o. s. v.; ofte har de fra
Nutidens Sprog kendte Ord en anden
(oprindeligere) Bet.: wanwittig (uvidende) oc
wforstandig
; udstyrte sin Skaal i Lucten (Luften);
fructsommelige (frugtbare) træ; orsaghe (ofte:
Undskyldning); hun (Hagar) actede sin hustru
(Husfrue) ringe mod sig (men ogsaa: Abraham
sagde om sin hustru Sara
); Gud gaff hannem
besynderlig
(særlig) naade och hielp; acte paa
Menniskens værelse
(Væsen, Tilstand), Leffnit
oc gode Seder
; den Wgudelige bruger Finantzer
(Rænker); hand nickede at dem, oc bleff dum
(forblev stum); mange af disse forældede Ord
holder sig langt ned i 17. Aarh., Kingo taler
f. Eks. om »Løgn og Finantzeri«. De ny
tyske Laaneord er, naar man tager Hensyn til
den stærke Forbindelse med Tyskland,
forbavsende faa, og mærkelig nok indføres der meget
faa højtyske Laaneord. Eksempler paa tyske
Ord, der er indkomne med Reformationen, er:
Syndflod (tysk Sündfluth, egl. »Storflod«),
grendse (sjældent; som oftest bruges:
landemercke), Slange (H. Tavsen; men i Christian
III’s Ribel: Hugorm); i det hele maa man sige,
at Reformatorerne ikke fortyskede Sproget, de
gengav det i alt væsentligt, som de forefandt
det, hvad Ordforraadet angaar.

I stilistisk Henseende havde de
derimod en stærk og gavnlig Indflydelse: Kr.
Pedersen var meget omhyggelig med sit Sprog,
og han er den, som, særlig ved sin Deltagelse
i Bibeloversættelsen 1550, har faaet størst
Indflydelse paa Eftertidens Sprogudvikling. Højere
som »fødte« Stilister staar dog maaske baade
Hans Tavsen og Povl Helgesen, gennem den
sidstes Sprog hører man ofte en Genklang af
det daglige Talesprog (»the ere saa
twedragtige, ath the wnderstundwm komme icke
nermer sammen en een koo och een
weddermølle
«); tro Gengivelser af det lidet polerede
Talesprog er sikkert ogsaa de talløse, til Dels
ubeskrivelig grove Skældsord, hvoraf de
fleste Reformatorer (særlig Povl Helgesen og
Hans Tavsen) har et næsten uudtømmeligt
Forraad (thijn stympere; thijn sckalck; thijn mørcke
oc gamble graa keltere
; ther haffuer wærid saa
mangen hellig prest oc mwnck, ther tw æst icke
werdwg ath mwge wnder
). I en smukkere
Skikkelse træffer vi Talesproget, naar Palladius
i sin Visitatsbog direkte gengiver Bøndernes
naive Tale under Alvor og Gammen. En Fejl
hos næsten alle Reformationstidens Forf. er
deres mange overflødige Ord, især
Sammenstillinger af ensbetydende fremmede og hjemlige
Ord: conscientie oc samuittighed; hans axel oc
skwldre
; løffte, iæt oc tilsaffn; gaffn, nøtte oc
profit
; thet som er christeligtt oc redeligtt maa
stadfestis
, bliffue bestandigtt oc haffue magtt,
men thet som er wchristeligtt oc wredeligtt af
gijrighed, mijshandell oc mijsbrug forwandlett
eller forbijstrett, maa ænthen affleggis eller oc
forbædris oc reformeeris
o. s. v.

En særlig Bet. for det danske Litteratursprogs
Udvikling fik Christian III’s Bibel, idet
Bibeloversættelsens Ordvalg som oftest er blevet
afgørende for den Bet., man i den flg. Tid
tillagde Ordene, især naturligvis i det kirkelige
Sprog, kun sjælden har Biblen (1550)
Fremmedord, som senere er fortrængte af hjemlige
(maledidelse; predicker Euangelium faar alle
Creature
), oftere har senere Tider sat
Fremmedord i St f. Biblens danske: snilde som
Hugorme
; smørilse (Salve); visdom (Kundskab)
opblæss; vorde (ske) din Villie; bliffue de
Skrøbelige til it Stød
(Anstød); du skalt necte
(fornægte) mig o. s. v.

Som Prøve paa Biblen af 1550 kan tjene flg.
Stykke (1. Kor. 13. Kap.):

Dersom ieg talede met Menniskens oc met
Englenis tunger, oc haffde icke Kærlighed, Da
vaare ieg en liudende Malm eller en klingende
Bielde. Oc der som ieg kunde spaa, oc viste alle
lønlige Ting, oc al visdom, oc haffde al Troen,
saa, at ieg kunde flytte Bierge, oc haffde icke
kærlighed. Da vaare ieg inted. Oc der som ieg
gaffue de Fattige alt mit Godz, oc lode brende
mit Legeme, oc haffde icke kærlighed, Da vaare
det mig inted nytteligt.

Kærlighed er langmodig oc venlig, kærlighed
er icke niedkær, kærlighed bruger icke
fortredelighed, hun opblæss sig icke, hun skicker sig
icke hastmodig, hun søger icke det hende
hører til, hun lader sig icke fortørne, hun
tracter icke effter skade, hun glæder sig icke
aff wretferdighed, men hun glæder sig aff
sandhed, Hun fordrager alting, hun tror alting, hun
haaber alting, hun lider alting. (Litt.:
Molbech, »Sprogskildring af de danske
Bibeloversættelser fra 16. Aarh.« [1840]; Lis
Jacobsen
, »Studier til det danske Rigssprogs
Historie« I [1910]; Samme, »Grundlaget for
Christian III’s Bibel« i »Tidsskr. f. Filologi«,
4. Række, II [1914]; Brøndum-Nielsen,
»Sproglig Forfatterbestemmelse« [1914]; Vilh.
Andersen
, »Danske Studier« [1893]).

M. H. t. det danske Sprogs Omraade
var der under Reformationstiden foregaaet
vigtige Forandringer, nemlig ved det delvise Tab
af Sønderjylland og ved Erhvervelsen af
Norge. Allerede i Middelalderen var Plattysk
ved Indvandring af tyske Embedsmænd og
Haandværkere blevet alm. som Rets- og
Forretningssprog i de fleste sønderjyske Købstæder;
Reformationen bidrog yderligere til at give det
tyske Sprog Raaderum paa det danskes
Bekostning, idet Plattysk (og i 17. Aarh. Højtysk) blev
indført som Kirkesprog i mange dansktalende
Egne; Steph. Klotz (Generalsuperintendent fra
1636) gennemførte saaledes højtysk Kirkesprog
i Flensborg Provsti; derimod blev man ved at
have dansk Kirkesprog overalt paa Landet i de
Dele af Sønderjylland, som hørte til Ribe Stift,
og paa Als. Den flg. Tid bragte ingen
Forbedring m. H. t. det danske Sprogs Stilling,
tværtimod voldte de fra den alm. Historie kendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free