Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ottesang, Rakke (Hund), væn o. s. v. Af Ewald,
Oehlenschläger, Grundtvig og
enkelte nyere bruges islandske (»oldnordiske«)
Ordformer som (hos Ewald): Alf, Alfader,
Valkyrie; hos Oehlenschläger m. fl.
desuden Blot (Offer), Drot (tidligere kun brugt i
Sammensætningen Jorddrot), Hal, Sejdmand,
vennesæl m. fl.
I nær Sammenhæng med Ordforraadet er
Stilen, som er blevet uddannet paa utallige
Maader: det højere, patetiske Digtersprog (baade
i bunden og ubunden Stil) med stærk Brug af
forældede Ordformer (at sjunge, du skarst, de
funde) og gammeldags Ordstilling (hos Ewald,
Oehlenschläger, Grundtvig, Hauch
m. fl.), det lettere, gratiøse Digtersprog hos
yngre Forf. (Heiberg, Hertz, Chr.
Winther, Paludan-Müller o. fl. nyere Digtere).
En skønlitterær Prosa formedes i 18.
Aarh. især af Baggesen og udvikledes
yderligere ved 19. Aarh.’s store Novelle- og
Romanlitteratur. En stadig Tilnærmelse til
Talesprogets Konstruktioner iagttages tydelig (man
sammenligne f. Eks. Fru Gyllembourg’s
Sætningsbygning med Goldschmidt’s eller H.
Pontoppidan’s!); dog finder man ogsaa bl.
de ældre Forf. tro Efterligninger af Talesproget,
først og fremmest i H. C. Andersen’s
Eventyr. En tilsvarende Udvikling viser sig paa
Lystspillets Omraade (Heiberg, Hertz,
Hostrup m. fl.). En malende Kunstprosa er
skabt af J. P. Jacobsen og videre udviklet
af fl. Yngre, f. Eks. Herm. Bang. Side om
Side med de skønlitterære Forf. har
Videnskabsmændene virket for at uddanne
Sproget baade ved at bruge det til strengt
videnskabelige Undersøgelser og ved i lettere,
fortællende Stil at fremstille Tænkningens
Resultater. Den største Mester i begge Slags
videnskabelig Stil er Søren Kierkegaard.
Som det danske Sprog er nu i Beg. af 20.
Aarh., staar det m. H. t. Rigdom og
Brugbarhed til at udtrykke Tanker af enhver Art
paa ingen Maade tilbage for de store
Kulturlandes højt udviklede Sprog.
(Litt.: Sprogets Historie: N. M.
Petersen, »Det danske, norske og sv. Sprogs
Historie« I [1829; naar kun til Aar 1700]; L.
Wimmer i »Nordisk Konversationsleksikon«
[3. Udg. 2. Bd 1885; kortfattet Oversigt];
Verner Dahlerup, »Det danske Sprogs
Historie i almenfattelig Fremstilling« [1896].
Ordbøger: Dansk Ordbog, udg. under
Videnskabernes Selskabs Bestyrelse, I—VIII
[1793—1905]; Chr. Molbech, »Dansk Ordbog«, I—II
[1833, 2. Udg. 1859]; B. T. Dahl og H.
Hammer, »Dansk Ordbog for Folket«, I—II
[1907—1914]; om haandskrevne Ordbøger og
Ordbogssamlinger, se I. Levin, M. Moth og Fr.
Rostgaard; Haandordbøger [især til
Retskrivningsbrug] af Sv. Grundtvig [1872 og
oftere] og V. Saaby [1891 og oftere].
Fremmedordbog af L. Meyer [1837 og
oftere].
Synonymik: B. G. Sporon, »Enstydige
danske Ords Bemærkelse« [1778 og oftere]; P.
E. Müller, »Dansk Synonymik« [1829, 3. Udg.
1872].
Sproglære: Om ældre Grammatikere, se
H. Gerner, J. Høysgaard, E.
Pontoppidan, P. Syv. — Senere Værker: J.
Baden, »Forelæsninger over det danske Sprog«
[1785 og oftere]; W. H. F. Abrahamson,
»Versuch einer vollständigen dänischen
Sprachlehre« [1812]; S. N. J. Bloch, »Fuldstændig
dansk Sproglære« [1817]; R. Rask, A
Grammar of the danish language [1830]; N. M.
Petersen, »Dänische Sprachlehre« [1830]; E.
Jessen, »Dansk Sproglære« [1868]; H. H.
Lefolii, »Sproglærens Grundbegreber« [1871];
Kr. Mikkelsen, »Dansk Sproglære med
sproghistoriske Tillæg« [1894]; H. G. Wiwel,
»Synspunkter for dansk Sproglære« [1901]; J.
Byskov, »Dansk Sproglære« [1910].
Til Brug for Udlændinge: Th.
Möbius, »Dänische Formenlehre« [Kiel 1871]; S.
Broberg, Manuel de la langue danoise
[Kbhvn 1882]; J. V. Lindgren, »Dansk och
norsk grammatik« [2. Udg. Sthlm 1915]; P.
Groth, A danish and dano-norwegian
Grammar [Kria 1895]; G. Frisoni, Grammatica
della lingua danese-norvegiana [Milano 1900].
Lydlære m. m.: I. Levin, »Dansk
Lydlære og dansk Kønslære« [1844]; A. Torp og
Hj. Falk, »Dansk-Norskens Lydhistorie« [Kria
1898]; Otto Jespersen, »Modersmålets
Fonetik« [1906].
Metrik: C. A. Thortsen, »Forsøg til en
dansk Metrik« [1833—34]; E. v. d. Recke,
»Principerne for den danske Verskunst« [1881];
Samme, »Dansk Verslære« [1885]; O.
Jespersen, »Den psykologiske Grund til nogle
metriske Fænomener« [i »Oversigt over det kgl.
danske Vidensk. Selsk.’s Forhandlinger« [1900].
Syntaks: Hj. Falk og A. Torp,
»Dansk-Norskens Syntax« [1900]; Kr. Mikkelsen,
»Dansk ordføjningslære« [1911].
Orddannelseslære: N. M. Petersen, »Dansk
Orddannelseslære« [1826]. Ordforraad: K. J.
Lyngby, »Forøgelsen og udviklingen af det
danske sprogs ordforråd efter Holbergs tid« [i
»Tidsskr. for Philologi og Pædagogik«, V, 1864];
N. M. Petersen, »Dansk Litteraturhistorie«
[2. Udg., V. [1], 101 ff. V, [2] 102 ff.]; om
nydannede Ord i 19. Aarh.: H. Dahl, »Dansk
Hjælpeordbog« [1875]; hele Ordforraadets
Oprindelse: Hj. Falk og A. Torp,
»Etymologisk Ordbog over det norske og det danske
Sprog«, I—II [1903—06]; om
Folkeetymologi: Kr. Nyrop, »Sprogets vilde Skud«
[1882]; om Betydningsudvikling:
Sammes, »Ordenes Liv« [1901]; Retskrivning:
R. Rask, »Forsøg til en videnskabelig dansk
Retskrivningslære« [1826]; R. Nyerup, »Det
danske Sprogs Retskrivningstheorier« [1805]; V.
Boberg, »Den danske retskrivnings historie
i de sidste 200 år« [1895]. Mange Afh. om Dansk
i ældre og nyere Tid især i
Tidsskrifterne: »Tidsskr. f. Philologi og Pædagogik« I—X
[1860—73]; »Nord. Tidsskr. f. Filologi«. Ny Rk.
I—X [1874—92], 3.—4. Rk. [1892 ff.]; »Aarbøger
f. nordisk Oldkyndighed og Historie« [1866 ff.];
»Blandinger til Oplysning om dansk Sprog i
ældre og nyere Tid«, udg. af
Universitets-Jubilæets danske Samfund, I—II [1881 ff.]; »Arkiv
f. nordisk Filologi« I—IV [1883—88]; »Arkiv för
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
