- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
652

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mænds Virksomhed som Helhed ikke kunde
blive stort nok i Forhold til deres Begejstring
og Iver.

Hertil knyttede sig et teoretisk
Studium
af Digtningen og de metriske Former.
Det nærmeste Forbillede var her den tyske
Skribent Martin Opitz. Atter her gjorde
Renaissancens Oprindelse sin Virkning. Den klassiske
Metrik var Idealet, og man skulde digte med
Lærdom og Kunst. Efterhaanden blev man dog klar
paa, at der er en Væsenforskel mellem de
klassiske og de nyere Sprog, og at Versifikationen
maa rette sig efter Betoningen og ikke som før
efter den blotte Stavelsetælling.
Yndlingsversemaalet var Alexandrinerne. - Grundlaget til en
stor dansk Ordbog blev lagt af Matthias
Moth
, der samlede 24 Foliobind, som ikke
udkom. Et Sprogmonument af stor Bet. var
Christian V’s Danske Lov.

Digtningen var i høj Grad afhængig af
Impulser fra Udlandet, og kun faa Forf. hævede
sig til virkelig personlig Hengivelse.
Renaissancedigtningen havde paa sin Vandring
gennem Europas forsk. Lande tilsat sin Friskhed og
Originalitet, før den gennem Tyskland naaede
til D. De Danske abede de andre efter heri
som i Anlæg af Haver, Maskeradefester og
Tulipanmani. Poeter var der nok af, og de kunde
digte om Kap til alle Familiefester og om en
Lever, der stod paa Bordet (»Leverrim«).
Resultatet var Genstanden værdigt. Saa afhængige
var de Danske af Tyskland, at da Søren
Terkelsen
oversatte den berømte fr. Hyrderoman
Astræa, skete Overs. fra Tysk. Ogsaa Opitz’
Digte oversattes og »lokaliseredes« paa en
barnagtig Maade. Kun i ganske enkelte Hyrdedigte
findes en hjemlig Tone, f. Eks. i et af Peder
Syv
. De betydeligste Digtere var Anders
Christensen Arrebo
, Anders
Bording
, Petter Dass (norsk) og Thomas
Kingo
. Laurids Kok skrev den kendte
Sang: »Danmark dejligst Vang og Vænge«. Det
var Arrebo, der brød Vejen for de ny metriske
Regler og oversatte det for Efterrenaissancen
saa betegnende Digt Hexaëmeron. Karakteristisk
er det ved sit hele mytologiske Apparat og sin
sirlige Stil. Men hos ham findes ved Siden heraf
friske og jævne Toner, der ogsaa præger Dass’
Beskrivelse af norsk Natur. En let og ofte smukt
klingende Versifikation prægede Bording’s Vers,
malende og kraftige er Kingo’s Salmer, der har
bevaret sig ned til vore Dage. Deres mandige
Tone hæver dem højt over det meget Klynkeri,
der ofte fandtes i Salmerne.

Betegnende for Tiden er en hist.
Lejlighedspoesi, hvori foruden de nævnte Digtere bl. a.
Lyskander var virksom, og »Frydeskrig«,
»Jubelraab« og anden krybende Hyldest af
Enevældens Mægtige. Denne officielle Poesi, hvortil
Tidens betydeligste Digtere misbrugte deres Pen,
frembærer de smagløseste Komplimenter i en
snørklet Rokokostil, hvor kun af og til en
virkelig poetisk Vending kommer til Syne.

En satirisk Digtning begyndes paa denne Tid
af Mænd som Jens Sehested, Jacob
Worm
o. m. a.

Dramaet havde i Middelalderen været
knyttet til Kirken. Det har dog ikke spillet
nogen Rolle i Norden, om end der er Eksempler
paa, at det har eksisteret. Det ældste danske
Skuespil, vi kender, er en versificeret Legende
om Knud Lavard. Fra Brydningstiden mellem
Katolicisme og Reformationen er Chr.
Hansen
’s Skuespil, der giver Eksempler paa de
tre dramatiske Genrer: Mysteriet, Moraliteten
og Farcen.

Da Humanismen gjorde sig gældende,
flyttedes Komedien fra Kirken til Skolen.
Skolekomedien, hvor Plautus og Terents
opførtes, blev et Led i Undervisningen og brugtes
gerne ved festlige Lejligheder. Saa opstod
ogsaa danske Skolekomedier, af hvilke
Hieronymus Justesen Ranch’s er de
betydeligste. Ogsaa paa Dramaets Omraade øvede
Renaissancedigtningen sin Indflydelse. Medens
tyske og eng. Bander agerede for det store Folk,
knyttedes til Hoffet en Række Forestillinger med
Ballet, Opera og Fyrværkeri, hvor ofte de højest
staaende Personer førte an som Guder fra den
klassiske Mytologi. Et Varsel om den
holbergske Komedie var »Grevens og Friherrens
Komedie« af Mogens Skeel.
P. L-n.

4) Medens Renaissancedigtningen kun viser
os sin Karikatur, tilfører de Aandsstrømninger,
som ved 18. Aarh.’s Beg. viser sig i England
og Frankrig, den danske Litt. Kulturelementer
af allerstørste Bet. Den menneskelige Forstand
bliver dog til syvende og sidst det eneste sikre
Udgangspunkt: baade det religiøse og det
statsretlige Samfund bør have Erfaringen til
Grundvold. Det gælder derfor om ved alm. Oplysning
at udvide dennes Grænser det mest mulige.
Tilværelsen skal betragtes udelukkende rationelt
med de menneskelige Forhold som det
centrale. Erkendelsen maa skærpes for at gøre
Individet sandt og ærligt, sundt og godt, for
at gøre det skikket til at udfylde sin Plads i
Tilværelsen, for at bringe det til at indtage en
værdig Plads i Samfundet, hvoraf det er
Medlem. Opgaven er saa stort anlagt, at der ikke
bliver Raad til at ofre den æstetiske Side ved
Livet noget stort Raaderum. Derfor bliver det
karakteristisk for 18. Aarh.’s Aandsliv, at man
paa alle Punkter søger at popularisere den
menneskelige Viden, gøre den saa nyttig og
indbringende som muligt, medens Digtningen i
Forhold hertil betragtes som et næsten
overflødigt Komplement, der vel i ledige Øjeblikke
kan adsprede og fornøje, men som man med
større Maal for Øje ikke finder Lejlighed til at
ofre synderlig Opmærksomhed. Derfor ydes der
hist saare meget og fortjenstfuldt Arbejde, her
forholdsvis grumme lidet. Til en vis Grad bliver
da denne Epoke lige saa ensidig som den
foregaaende og efterfølgende.

Den Mand, som først bringer os i Forbindelse
med de udenlandske Rørelser, bliver
Holberg. Rundt omkr. i hans Skr, navnlig fra
de senere Aar, træffer vi Paavirkninger fra de
eng. og fr. moralfilosofiske Skribenter (Locke,
Bayle, Voltaire, Montesquieu o. a.). Holberg er
dog endnu her kun at betragte som
Foregangsmanden, hvis Tanker senere skal udføres
videre. Hans Hovedbetydning falder som D.’s
første virkelig nationale Digter. Skønt Holberg’s
Komedier delvis ogsaa skyldes Paavirkning fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0682.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free