Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremmede Mønstre (Molière), har de hjemlig
Grund under Fødderne, hvorfor det heller aldrig
bliver trivielt at betegne ham som det danske
Teaters Skaber. Satiren og Komikken finder for
første Gang i dansk Litt. her et tilsvarende
Udtryk. En Medhjælp i sine Bestræbelser for
paa en let tilgængelig Maade at gøre større
Kredse kendte med filos. Sandheder finder
Holberg i sin unge Samtidige F. E. Eilschow,
som i Udførelsen af sine Tanker dog ikke
kommer Mesteren nær. Kun i Følelsen af at bevare
Sproget rent for fremmede Bestanddele
overgaar han denne. Ligeledes havde Holberg givet
Stødet til en over alle Bredder strømmende
Satiredigtning; Efterverdenen vil af denne
Syndflod kun bevare Navnet paa Chr. Falster.
Tiden var i det hele rig paa skrivende
Elementer - navnlig grasserede
Lejlighedspoeterne -, men kun meget lidet har holdt sig over
Glemselens Vande. Bl. det bedste, Tidens
verdslige Digtning har frembragt, nævnes gerne
Ambrosius Stub’s foraarsfriske Lyrik,
Jørgen Sorterup’s »Heltesange om Frederik
IV’s Sejrvindinger« i den ellers af Mode
gaaede Folkevisestil, og Reenberg’s poetiske
Parnasrevuer. Som aandelig Sanger nyder
Brorson endnu stort Ry. Hans Salmer,
rørende og simple i Modsætning til Kingo’s Kraft,
bringer os en Luftning af det inderlige Trosliv,
Pietismen mellem sine mange Udvækster
førte i sit Skjold. Videnskaben dyrkedes af de
fleste af Holberg’s Samtidige endnu ret
polyhistorisk. Præsten Erik Pontoppidan, der
baade drev religiøse, hist., topografiske, zool.
og sproglige Studier, er i saa Henseende et
oplysende Eksempel. Fortrinsvis talte Historien
mange og betydelige Dyrkere. Fraset Holberg’s
Arbejde paa dette Felt maa vi nævne
Andreas Hojer, D.’s første og grumme lærde
Kildekritiker Hans Gram, samt dennes Elev
Jakob Langebek, Udgiver af D.’s
middelalderlige Krøniker og Stifter af »Selskabet for
Fædrelandets Sprog og Historie«. Man næsten
kappedes om at skaffe Materiale til Veje og
ofrede uegennyttig store Summer herpaa;
Frederik Rostgaard’s og Islænderen Arne
Magnussen’s Bet. for dette Øjemed kan
næppe vurderes for højt. En mærkelig og fint
forstaaende Sprogforsker var Jens
Højsgaard, som Samtiden imidlertid lod
upaaagtet.
I Periodens sidste Halvdel (1750-1800) lod sig
vel enkelte Røster høre, der var paavirkede af
de Strømninger fra Tyskland, som fordrede
Plads for Poesien, opstillede egne æstetiske Krav
og vilde bryde Broen af for det altopslugende
Nyttehensyn. I England overførte man ogsaa i
Digtningens Rige Kravet om at se paa Livet,
som det er; Naturen skal skildres i al dens
Friskhed og Umiddelbarhed, som man føler den,
ej blot ad teoretisk Vej efter den fr. Æstetiks
pseudoklassiske Doktriner (Thompson).
Følelsens Overtag over Forstandens Herredom giver
sig dog i D. hele 18. Aarh. ud kun ganske
enkelte Udslag. Johs. Ewald bliver
Banebryderen for den ny Tid, paavirket, som han
er, af Klopstock, Shakespeare og Macpherson;
men Samtiden stiller sig halvt uvillig, halvt
uforstaaende over for hans Forsøg.
Gennembrudet sker først med det ny Aarh.’s Komme.
For hele Legionen af Tidens Poeter vedbliver
det æstetiske Ideal at være udtrykt ved
Forbindelsen af det nyttige og behagelige.
Læredigtet bliver derfor det sandeste Udtryk for
18. Aarh.’s Poesi. Selve Navnet paa den
Forening af Mænd, der ved Udsættelse af Præmier
vilde vejlede Digtningen og holde den i de rette
Spor, »Selskabet for de skønne og nyttige
Videnskaber«, giver tilstrækkelig Karakteristik af
Formaalet. En af de Mænd, som hyppigst
hjembar dets Præmier, var Nordmanden Tullin.
I det naturbeskrivende Digt »Majdagen« viste
han, at han ikke stod fremmed over for den
eng. Poesi. For Ewald havde det derimod som
oftest kun nogle faa anerkendende Ord om hans
gode Anlæg, der imidlertid maatte hæges og
plejes. Den Bet., der for D.’s Litt. ligger i, at
Ewald - ligesom i Tyskland Klopstock - ved
Valg af Emner knytter Forbindelsen med sit
Lands Fortid (»Rolf Krake«, »Balders Død«) og
derved giver Oehlenschläger og Grundtvig et
højst værdifuldt Fingerpeg, har man i Selskabet
ingen Sans for. Og dog var Ewald meget langt
fra at have frigjort sig for det gamle; Emnet er
nyt, men Behandlingen er væsentlig den
traditionelle efter det fr. Skoledramas Formler. Den
senere Biskop Joh. Nordal Brun’s
Tragedie »Zarine« viser, hvilken Grad af Unatur
man paa det Punkt var naaet til. Det bliver da
Tidens anden betydeligere Digter, Wessel’s
Fortjeneste at blotte Affektationen i sit
Sørgespil »Kærlighed uden Strømper«, en
gennemført Parodi paa det fr. Sørge- og Syngespil.
Fraregnet disse Oaser er al den øvrige Poesi
en March paa Stedet. K. L. Rahbek er et
udmærket Eksempel paa den gennemgaaende
Middelmaadighed. Han er baade Visedigter,
Romanforfatter og dram. Skribent foruden en
grumme flittig Publicist, og dog gaar hans
Virksomhed - naar Tidsskriftet undtages -
næsten sporløst hen for Litt.’s Udvikling. Mange
Navne kan jævnstilles hans, som Pram’s,
Tode’s, Thaarup’s, Samsøe’s, Wiwet’s,
Storm’s o. s. v., men Resultatet er omtr.
det samme for deres Vedk. Naar P. A.
Heiberg’s Navn i den alm. Bevidsthed
fordunkler alle disse, er det hans fremragende
journalistiske Evner og satiriske Begavelse, som
virker; kun hvor han faar Brug for disse, er
han betydelig, medens han som blot og bar
æstetisk Kraft snarere staar under end over de
førnævnte Mænd. Først henimod 18. Aarh.’s
Slutn. dukker en ægte Digternatur frem, en
lyrisk Begavelse med en næsten sygelig
udviklet Fantasi, en fin, udviklet Sprogsans -
Baggesen, en Mand, hvem hans
Fremtræden ved Grænseskellet mellem to forsk.
Tidsaldere gør til et Overgangsmenneske, som for
en stor Del udstykker sine lødige Evner i
Smaamønt.
Tidsskriftet er det mest homogene Udtryk for
Tilbøjeligheden til paa den nemmeste Maade at
udvide sine Kundskaber det mest mulige. Jens
Schielderup Sneedorff’s Ugeblad »Den
Patriotiske Tilskuer« er det første betydeligere
Forsøg paa at imødekomme denne Trang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
