Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reglen net, men for ofte uden Saft og Kraft.
Den nobleste Poesi præsterer Kaalund,
Richardt og Chr. Molbech, en betydelig
svagere H. P. Holst. Et bredere,
romanlæsende Publikums Trang er Carit Etlar
(Brosbøll), H. F. Ewald, P. P.
(Rumohr) og Vilhelm Bergsøe Mænd for
at tilfredsstille; navnlig den første og den
sidste af disse ejer et Overmaal af frodig Fantasi.
En journalistisk Begavelse og overordentlig
habil Visedigter finder man i Erik Bøgh.
Som karakteristisk for Tiden, der med
Realiseringen af politiske Drømme ogsaa har
medført en Trang til mere udbredt Læsning blandt
Landalmuen, maa endelig nævnes
»Skolelærerlitteraturen«, Bøger, skrevne af Bønder ell. Folk
af Bondestand (Anton Nielsen, Chr.
Thyregod, senere Mads Hansen og
Zach. Nielsen) for Bønder.
At betragte Livet gennem Æstetikkens Briller
var saaledes blevet Norm i de første 70 Aar af
19. Aarh. Hvor alm. denne Opfattelse var
blevet, ses ikke mindst af de kendelige
Bestræbelser, som J. P. Mynster og H. L.
Martensen, der efter hinanden beklædte den
sjællandske Bispestol, gjorde for at slaa Bro mellem
Religionen og Æstetikken, for paa samme Tid at
se »skønt« og kristeligt paa Livet. Dette
kommer navnlig til Syne i den sidstes »Ethik«, der
er en skærende Modsætning til Grundtvigs
djærve og udfordrende Væsen, ikke mindre end til
Søren Kierkegaard’s strenge
Sandhedskrav, der efter at være blevet klar paa, hvor
lidt Mennesket kan bygge paa det æstetiske og
etiske Standpunkt, med ubarmhjertig
Strenghed peger hen til det religiøse som det ene
frelsende (»Enten-Eller«, »Stadier paa Livets
Vej«).
Med de stærke Fremskridt, Videnskaben har
gjort i det forløbne Aarh., ikke mindst paa
Naturvidenskabens Omraade, har denne tabt
ethvert Skær af Polyhistori, den behandles
derfor rettere inden for hver enkelt Fagvidenskabs
Historie end i en kort Litteraturoversigt. Dog
skal her gives en ganske kort Udsigt over de
Mænd, hvis Fremtræden særlig har haft Bet.
for Aandslivets alm. Udvikling. - Baade det
teol. og det filos. Studium gik i lange Tider i den
Hegel’ske Filosofis Ledebaand, importeret af J.
L. Heiberg og holdt oppe under Martensen’s
Virksomhed som Universitetslærer. J. C.
Sibbern ofrede sig navnlig for Psykologien; bedst
er han kendt som Forf. til de varmt skrevne
»Gabrielis Breve«. Rasmus Nielsen
hævdede som filos. Lærer den absolutte Dualisme
mellem Tro og Viden, og hans Kollega, H.
Brøchner’s Navn er særlig knyttet til
Filosofiens Historie. Som retsfilos. Forf. og som
Tidens ejendommeligste jur. Begavelse bør A. S.
Ørsted nævnes. Hans Broder, H. C. Ørsted,
den navnkundige Naturforsker,
Elektromagnetismens Opdager, var nøje forbundet med fl. af
Tidsrummets. Digtere og viste sig i sit
tankevægtige Værk »Aanden i Naturen« som en ivrig
Tilhænger af Naturfilosofien. Som
Naturvidenskabens Elitearbejdere maa nævnes Botanikeren
J. F. Schouw, Geologen J. G.
Forchhammer, Zoologerne J. C. Schiødte og Jap.
Steenstrup. Den vakte Begejstring for den
nordiske Fortid giver sig Udslag i en forøget
videnskabelig Syslen med denne. C. J.
Thomsen bliver Grundlægger af et »Oldnordisk
Museum« og opstiller for første Gang en Inddeling
af Forhistorien i en Sten-, en Bronze- og en
Jernalder. Hans Efterfølger som Arkæolog er
J. J. Worsaae. I dansk Sprogs og
Litteraturhistories Tjeneste arbejder N. M. Petersen,
hvis Hovedværk er hans danske
Litteraturhistorie i 5 Bd. Bl. D.’s Historikere turde der
være særlig Føje til at nævne C. F. Allen og
C. Paludan-Müller, den første som
Mønster paa en hist. Stilist, den sidste en
Kildekritiker af Rang. Christian Molbech var
i Besiddelse af mange Kundskaber, men ingen
betydelig Fremstillingsevne; han virkede baade
som Historiker og Sprogmand. E. C.
Werlauff arbejdede paa Kulturhistoriens Felt, N.
L. Høyen paa Kunsthistoriens. Som en af de
første sammenlignende Sprogforskere har
Rasmus Kr. Rask vundet sig et europ. Navn.
Som klassisk Filolog er J. N. Madvig blevet
berømt.
J. Cl.
Omkr. 1870 kommer ny Bevægelser op og tager
Fart i Aandslivet og Litt. I det Dødvande, der
havde raadet i det sidste Tiaar, var det egl.
alene Kierkegaard’s Skr, der holdt
Dønning og Gæring vedlige i spredte unge Sind.
Men som Tilbageslag fra Nederlaget 1864
voksede efterhaanden hos den ny Slægt et betydeligt
mere positivt og nøgternt Virkelighedssyn op
end den tidligere Tids og en vaagen politisk og
social Interesse; Landet kom ind i en stor og
stigende materiel Opkomst, men ogsaa i
dybtrækkende politiske og sociale Magtkampe. Og
udefra naaede ny Strømninger fra 1860’ernes og
1870’ernes Europa fornyende ind over
Grænserne. Det var eng.-fr. Positivisme med Aander
som Mill, Spencer, Darwin, Renan, Taine, -
Høffding blev den ny Erfaringsfilosofis
Indfører herhjemme -; det var religionsfjendtlig
Ateisme, moralsk Individualisme, social
Radikalisme i alle Slags Former; det var
naturalistisk Roman ved Flaubert, Turgenjev, Zola,
moderne samfundskritisk Skuespil ved Dumas
fils og Augier, fremfor alt det nynorske Drama,
Ibsen og Bjørnson, som øvede voksende
Indflydelse. Georg Brandes blev den, der
lydeligst og myndigst slog til Lyd for alt det ny.
Hans tændende Forelæsninger og æggende,
befrugtende Skr forkyndte det Kierkegaard’ske
Personlighedskrav, det »realistiske«
Virkelighedsstudium, Kampen om og for Ideer som de
tre Løsener for en moderne Litt. Det var
virkelig Fornyelsens Formler for en saa
abstraktlivsfjern og autoritetslydig Epigonlitteratur som
den daværende danske, og »Brandesianismen«
indeholdt i uklar Blanding de tre
Hovedretninger, som Tiden mere og mere kom til at
paatrykke Litt., og som i de forskelligste
Krydsninger genfindes hos de forsk. Forf. I heftig
Kampstilling over for den ældre Tid og dens
Mænd (Ploug, Molbech, Kaalund, Bergsøe)
sluttede en Skare Forf. sig sammen, under mere
ell. mindre personlig Paavirkning af Brandes,
og til de opr. »Gennembrudsmænd« kom
efterhaanden fl. Hold Yngre; gennem Stiftelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
