Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bladet »Politiken« og Forbundet med det
Hørup’ske Venstre fik »Brandesianismen«, særlig
ogsaa ved Edv. Brandes’ Kritikervirksomhed,
gennem et Par Tiaar en dominerende Stilling i
Litt., omend Tilhængerne efterhaanden - til
Dels under eklatant Brud (Drachmann,
Gjellerup) - udviklede sig bort fra Føreren, som
samtidig ogsaa selv undergik en Del
Forvandling. Drachmann’s Sangkunst var for sig
alene et nyt Foraar i dansk Poesi; det var en
rig og fri Lyrisme, som den aldrig før var set
paa Dansk, og i en Overflødighed af Vers- og
Prosadigtning gav han 30 Aar igennem sit
mangfoldige Stemningsliv, sine romantiske Fantasier,
sit friske Virkelighedssyn og alle Tjdens Ideer
stedse skiftende kunstnerisk Udtryk. En hel
sproglig og digterisk Fornyelse betød dernæst
J. P. Jacobsen’s Prosakunst; det moderne
Sjælelivs indre Uendelighed blev hos ham
gengivet med en sproglig Tonerigdom og
Sanseindtrykkenes Naturverden med en sproglig
Farverigdom, som aabnede helt ny Felter for
Litt. Schandorff gav brede, saftige
Bondehistorier og Smaafolksskildringer, humoristiske,
demokratiske og uforfærdet tumlende sig i
»Naturligheder«. Edv. Brandes skrev
Dagligstueskuespil med moderne Tendens, under
fransk og nynorsk Paavirkning. Uafhængigt af
Brandesianismen havde Topsøe udformet en
fin, diskret Virkelighedsskildring af moderne,
dansk Dannelsesliv, og fra ham, fra Jacobsen,
fra de norske og fr. stammer 1880’ernes og
1890’ernes ene store naturalistiske
Romanforfatter: Herman Bang med sin nervøse,
impressionistiske Kunst, sin psykologiske
Intuition og Følelsesfinhed. Den anden betydelige
Naturalismens Epiker var H.
Pontoppidan, som fra Landboskildringer gik over til i
stort anlagte Helhedsbilleder at stille Samtidens
nationale og kulturelle Brydninger i
indtrængende kritisk Belysning. Udenom disse
Hovedforfattere grupperer sig en Mængde moderne
Virkelighedsskildringer i Roman- ell.
Dramaform. Der er Rist’s Militærlivsskildringer, E.
Skram’s Herregaardsbilleder; adskillige
Landboskildringer af Zach. Nielsen, J.
Skytte o. a,, der viser tilbage til
Skolelærerlitteraturen og Schandorff; der er P. Nansen’s
udpræget kbhvn’ske, dandy-agtigt erotiske
Novellistik; der er det kbhvn’ske Nutidslystspil af
Benzon, Esmann, Fru Gad o. a.; der er
G. Wied’s Satyrspil og drastisk-burleske
Landlivsskildringer.
Imidlertid var Traditionerne fra før 1870
ingenlunde uddøde, men satte mange Slags ny
Skud; Traade, der var afbrudte af
Gennembrudsslægten, toges atter op af Yngre, og det Gamle
og det Ny indgik efterhaanden i allehaande
Blandinger. E. v. d. Recke’s romant. Drama,
R. Schmidt’s Dramaer og Noveller, Thom.
Lange’s romantiske Fortællinger, S.
Bauditz’ humoristiske Provinsfortællinger
fortsatte nærmest i de ældre Spor. K.
Gjellerup fandt efter sin første ultrarøde
Naturalisme frem til en Art Klassicisme i Schiller’s
Aand og svinger frit mellem idealistisk
Tankedigtning og naturalistiske Skildringer. En lgn.
Blanding af gammelt og moderne er der i E.
Blaumüller’s Vers og Prosa. E.
Christiansen har snart skrevet Nutidsskuespil,
snart digtet Tankedramaer af en friere
Fantasiflugt. Thor Lange og Alfr. Ipsen
dyrkede Lyrikken. Hist. Fortællinger skreves med
naturalistisk Kunst af Woldemar, i
folkeligere, H. F. Ewald’s Maner af I.
Bondesen, V. Østergaard og Børge
Janssen m. fl., satiriske Nutidsromaner af
Brøndsted. En »idealistisk«, udpræget kvindelig
Novellistik er Johanne Schjørring’s og
C. Levetzow’s.
Omkr. 1890 var imidlertid en ny Slægt
kommet frem, som i Realiteten stod temmelig fjernt
fra den opr. »Brandesianisme«. Baade
Drachmann’s Lyrisme og Jacobsen’s Stemningsfantasi
havde mere Tag i de unge Sind end
»Realismen« og »Samfundsspørgsmaalene«; eng. Lyrik,
fr. Dekadenter og Symbolister øvede
Indvirkning; Nietzsche (hvis Indførelse i øvrigt atter
skyldtes G. Brandes) slog stærkt an i mange.
V. Stuckenberg’s intenst personlige
Digtning i Vers og Prosa er lyrisk og malende;
N. Møller’s Lyrik er pompøs og mandig,
Claussen’s Vers lunefuldt kaade, yndefuldt
erotiske; ogsaa Holstein og L. C. Nielsen
er Lyrikere. S. Michaëlis’ Vers og hist.
Prosadigtning bæres af høj, kunstnerisk
Kultur og Skønhedssans. H. Rode kan i sine
Vers og sine Dramaer med stilfærdige Ord
udtrykke dybsindige Tanker og fine
Stemninger. I Joh. Jørgensen har et religiøst
Livssyn og en religiøs Følelsestone, som allerede
mærkedes i hans første Vers og Fortællinger,
skabt en dybere, inderligere Poesi end
maaske nogen af de Jævnaldrendes, men
efterhaanden ført ham bort fra egl. Digtning. K.
Hoffmann hører, omend noget yngre, nærmest
sammen med disse Lyrikere. - Mere i
Fortsættelse af 1880’ernes »Naturalisme« ligger Sv.
Lange’s Forfatterskab, som vil aflytte
Samtiden dens Pulsslag og fange Livets levende
Træk; maaske ogsaa K. Larsen’s
skarpsindige og smidige Kunst, der spænder over et
stcrt psykologisk, sociologisk, filologisk
Omraade. C. Ewald var en kvik Ræsonnør og
en god Æventyrfortæller efter 80’ernes
Program.
Omkr. 1900 begyndte Litt.’s Fysiognomi igen
at skifte. Landet, Folket, det sociale og
nationale, gør sig stærkt gældende. V.
Rørdam’s Lyrik er friskere, frejdigere end
1890’ernes, mere vendt ud mod Virkeligheden,
didaktisk og patriotisk. Joh. Knudsen’s
Romaner viser med Kraft hen paa Naturgrunden
og Traditionen, alt det, der peger ud over
Individ og Intelligens. En hel Række Digtere,
navnlig Jyder, fremtræder som Skildrere og
Besyngere af Hjemstavnen og Almuen, ofte
med en renlivet demokratisk-pædagogisk
Tendens: Aakjær med sine Fortællinger og
Sange, Skjoldborg, Bornholmeren
Andersen Nexø, Knud Hjortø o. m. a.
En ejendommelig Blanding af de nævnte
Tendenser og af 1890’ernes artistiske og nietzscheske
Individualisme frembyder Johs. V. Jensen,
den største Prosaist og digteriske Tænker i de
sidste Slægtled. Udenom disse Forfattere gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
