Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overnaturlig Størrelse. Han kom da slet ikke til at
forlade Rom; thi netop da Vognen holdt for Døren,
blev Jason bestilt i Marmor af en rig
Englænder, hvorved Rejsen foreløbig udsattes. Og
saaledes blev det gennem mange Aar ved: uden
fast Plan for sit Liv udsatte han bestandig den
stadig paatænkte Hjemrejse, medens det ene
Arbejde afløste det andet, hurtigere og
hurtigere, alt som Aarene gik. Allerede Jason vakte
alm. Opmærksomhed; der gives endog en
Beretning om, at Canova, som dengang stod paa sin
Berømmelses Tinde, skal have anerkendt en »ny
og grandios Stil« i denne Figur. Heller ikke i den
flg. Tid sparede Canova paa Anerkendelse af sin
nord. Kunstbroder: da denne havde udført sin
skønne Statue af Adonis, omtalte Canova ham
som un uomo divino, hvilket efter gl Tradition
er det højeste Lovord om en Kunstner, som det
ital. Sprog har til sin Raadighed. Overhovedet
vandt Thorvaldsen i Aarenes Løb megen
Berømmelse og Popularitet bl. Italienerne, hvad der
er saa meget mere paafaldende, som han
temmelig tidlig fra den germanske Æstetiks Side
opstilledes som en Slags Modkandidat mod
Canova til den højeste Plads i Skulpturen og som
Bærer af ef andet kunstnerisk Princip, det,
hvorom Winckelmann havde varslet. Ganske
uden Rivninger med Italienerne gik det heller
ikke af.
I Thorvaldsens første kunstneriske
Manddomsperiode (1803-19) fremstillede han aldeles
overvejende ideale Emner fra den klassiske
Oldtid: hans betydeligste Reliefkomposition var
Alexandertoget (1812), hans ypperste Statue
»Hermes som Argusdræber« (1818). 1819-20
foretog han en Rejse til sit Fædreland, hvor
han som verdensberømt Mand blev stærkt
fejret. Men han vendte snart tilbage til Rom og
levede der til 1838. Han var nu kommet i
stærkere Berøring med den Aand, som efter
Napoleon’s Fald havde afløst Klassicismen; og under
Paavirkning af denne Aand udførte han i sin
senere Periode store Rækker af kirkelige
Arbejder (først og fremmest Christus-Statuen,
1821) og tillige et betydeligt Antal af til Dels
meget store offentlige Monumenter af hist.
Karakter til forsk. Lande i Europa: Tyskland,
Polen, Italien, England, D. Han stod nu tillige i
Spidsen for en Skole af talrige Elever fra
mange Nationer, til hvilke han overdrog den
nøjere Udførelse af mange af sine store
Arbejder. Men af egen Drift havde han dog ogsaa
nu Billeder af antikke forestillinger mellem
Hænder; det var jo hans gl. Kærlighed, og det
var dem, som havde skabt hans Ry, der atter
havde draget de andre Opgaver til ham, de
kristelige og de historiske. Ogsaa paa disse ny
Omraader vandt han megen og retfærdig
Anerkendelse, men dog aldrig en saadan Autoritet
som paa det antikke: her begyndte Tiden at ile
forud for ham. Oldingeaarene indtil sin Død
(1844) tilbragte Thorvaldsen for det meste i D.,
fejret og hædret af sine Landsmænd som næppe
nogen anden Mand før ell. senere. Dengang var
man endnu ikke ret begyndt at tale om
national Kunst; og paa en Maade vilde dette Begreb
jo heller ikke kunne anvendes om Thorvaldsen,
der levede sit produktive Kunstnerliv fjernt fra
D., sysselsat med Opgaver, der ikke vedkom
hans Nation mere end alle andre. Og dog var
Thorvaldsen baade som Menneske og som
Kunstner en af de mest udprægede danske
Typer, som hele vor Kulturhistorie har kendt:
endog i hans antikke Guder og Gudinder,
saavel som i hans Oldtids og Middelalders Helte,
genkender den danske Nation let sit eget
sjælelige Væsen. Der er ved hele hans Kunst et
gennemgaaende Træk af nord. Blyhed og
undseligt Væsen, der paa en skøn og ganske
ejendommelig Maade forbinder sig med hin antikke
Følelse af Blu (αιδως), som er Grundtrækket i
den ældre og gode gr. Kunst. Vi genkender hos
Thorvaldsen Nordboens Tilbøjelighed til rolig
Kontemplation, Nordboens Kølighed og Mangel
paa Lidenskab, endog en særlig dansk Løjhed
og Magelighed, der for Folk af andre Nationer,
ja selv for mere ildfulde danske Naturer, kan
faa et Præg af Søvnighed. Men i Henseende til
Udtrykket for en vis naiv, uforstyrret og
fuldkommen Lyksalighed og Livsalighed har ingen
moderne Kunstner været hans Lige; og det var
vel til syvende og sidst det, som hans Tidsalder
bøjede sig for.
Allerede længe inden Thorvaldsen’s Død var
den Tanke modnet og iværksat at danne et
Museum i Kbhvn for hans Værker og hans hele
kunstneriske Efterladenskab; thi han var en
ivrig Samler af Malerier og Levninger af antik
Kunst. Det var et i Historien hidtil aldeles
enestaaende Foretagende og et ejendommeligt
Vidnesbyrd om Tidsalderens høje Vurdering af
Kunsten, saa meget mere som Museet kom til at
slutte sig om Thorvaldsen’s Grav som sit
Centrum og altsaa ikke alene blev et Kunstmuseum,
men et Hædersminde over den store
Kunstnerpersonlighed. Det var tillige et nationalt
Foretagende, til hvilket der indsamledes Bidrag fra
hele Folket. Bygningen opførtes af M. G.
Bindesbøll og var færdig 1848; uagtet
Bygmesteren havde alle Haande Vanskeligheder at
kæmpe med, og allermest den, at han skulde benytte
en til Christiansborg Slot hørende gl
Vognskursbygning, blev Museumsbygningen et af de
gedigneste og ædleste arkitektoniske Værker af
dansk Kunst. Stilen er antik, idet Bindesbøll
drog Fordel af sine Studier saavel i ægypt, gr.
som ital. Arkitektur. Han frygtede ikke for at
anvende den antikke Polykromi, ogsaa paa
Bygningens Yderside, hvilket i D. var aldeles
nyt; og Samtiden blev ogsaa noget forskrækket
ved at se Sydens og Oldtidens rige Farver i det
moderne Kbhvn’s tilvante, graalige Omgivelser.
De farvede Billeder uden paa Museet udførtes
efter Kartoner af J. V. Sonne. En særegen
Bet. fik Bygningens udmærkede indre
Dekoration i Stuk og Farver, der satte en Mængde
flinke Kunstnerhænder i Virksomhed under
Bygmesterens Ledelse.
Hvilken Magt Thorvaldsen’s Virksomhed og
Ry var i D.’s Kunst, føltes overhovedet paa
mange Maader. 1818, medens han modelerede
sin Argosdræber, ankom til Rom en ung
Stipendiat fra Akademiet i Kbhvn, Hermann Ernst
Freund, egl. tysk af Fødsel, men allerede
fuldt ud knyttet til D. Han blev for Thorvaldsen
paa mange Maader en Medhjælper, hvilket dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
