Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optog alt for meget af den Tid, der burde have
været anvendt paa hans egen Kunst. Freund
havde sit ejendommelige Syn paa Antikken og
en strengere Opfattelse af den end Thorvaldsen,
hvilket særlig kom ham til gode i hans skønne,
simple Gravmæler. Men endnu mere har han
dog Krav paa at mindes ved sin plastiske
Behandling af Nordens Mytologi. For
Malerkunsten havde den oldnordiske Fantasiverden ikke
været ganske fremmed: Abildgaard,
Kratzenstein Stub, Eckersberg og J. L. Lund havde
behandlet Emner af denne Art, dog uden egl.
Forstaaelse af dens Aand; og Billedhuggere dyrkede
bestandig de gr. og rom. Guder. Men nu havde
Nordens Oldtid gennem Oehlenschläger’s og
Grundtvig’s Digtning faaet nyt Liv for Nationen.
Under sit Ophold i Rom vilde Freund vel næppe
være kommet ind paa disse Opgaver, hvis ikke
en ældre Ven i Kbhvn, Finansembedsmanden
Jonas Collin, udtrykkelig havde henledt hans
Opmærksomhed paa dem og sendt ham Midler
til at sætte sig ind i dem. Fordybelsen i Myterne
gjorde et mægtigt Indtryk paa Kunstnerens
Følelse og Fantasi. Frugten deraf blev i
Særdeleshed den geniale Ragnaroksfrise, som han
dog ikke naaede til helt at gennemføre, og som
først efter hans Død blev fuldført af H. V.
Bissen. Thorvaldsen havde været Manden for at
fremstille de gr. Guder i den evig klare Æter;
men Freund var ikke mindre Manden for
Skildringen af den nordiske Gudeverdens tragiske
Dødskamp under Mulm og truende Skyer: han
overgik paa dette Omraade langt alle
Forgængere og Efterfølgere. Efter Hjemkomsten til D.
kom Freund snart til at indtage en meget
indflydelsesrig Stilling i Forhold til
Kunstnerverdenen, navnlig den yngre, som elskede og
forgudede ham; han blev, indtil Høyen afløste
ham, den vigtigste Bærer af en ejendommelig
kunstnerisk Dannelse, der dannede en Modvægt
mod Samtidens litterære og havde mange
Fortrin for den. Efter at han (1829) var blevet
Professor ved Kunstakademiet og havde faaet en
Embedsbolig anvist i Materialgaarden ved
Frederiksholms Kanal, gennemførte han paa en i
D.’s Kunsthistorie mindeværdig Maade denne
Boligs indre Udstyrelse og Dekoration fra det
største til det mindste i ægte kunstnerisk Aand.
Den antikke Stil i Dekorationen reproducerede
Freund paa Grundlag af de Studier, han havde
gjort i Italien, navnlig Pompeji. Professoren
holdt sig ikke for god til selv at tage Haand
med i alt Haandyærksarbejdet og drog desuden
yngre Kræfter til sig som Medhjælpere.
Derved blev han en kunstnerisk Opdrager for
Kbhvn’s Haandværkere i videre Omfang, først
og fremmest for Metalarbejderne (thi Freund
havde fra Ungdommen af været en udmærket
Tekniker i denne Retning), dernæst ogsaa for
Dekorationsmalere o. a. Her fik f. Eks.
Dekorationsmaleren G. C. Hilker sin kunstneriske
Indøvelse; senere blev han i en lang Aarrække
den første Mand i sit Fag i D. Dekorationen af
Freund’s Bolig blev ogsaa en Forudsætning og
en Forskole for den ovenfor omtalte indre
Dekoration af Thorvaldsens Museum, hvor Hilker
 |
| Af Freund’s Ragnaroksfrise. |
|
| Constantin Hansen: Surt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
