Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig Italiens livfulde og lunefulde
middelalderlige Bygningskunst, og de fik Sans for den
uregelmæssige (usymmetriske) Grundplan og
en deraf flg. større Bevægelighed i
Bygningernes ydre Rejsning. Endelig dyrkede de
Materialierne: først og fremmest Murstenen, men
ogsaa Granit, Kridtsten og Sandsten. De første
Prøver paa denne ny Retning var
Landsarkivbygningerne i Viborg, Odense og Kjøbenhavn.
Hovedværket blev dog M. Nyrop’s Raadhus i
Kbhvn. Til Forargelse for det ældre Slægtled,
der lagde Hovedvægten paa Enhed i Stilen, har
Kunstneren her taget Motiver fra Danmark og
Italien, Middelalderen og Renaissancen, og har
stræbt at skabe en kunstnerisk Helhed ud af
Mangfoldigheden. Andre Arkitekter af den
Holm’ske Skole er H. Kampmann, en frisk
skabende Kunstner, M. Borch, der har en
udviklet og sikker Stilfølelse, og den lærde og
kundskabsrige O. V. Koch. Fritz Koch
havde megen Sans for kraftig Virkning. Til
Retningen hører ogsaa Thorvald
Jørgensen, Magdahl Nielsen, H. Wenck, G.
Tvede o. a. Paa en vis Maade maa enhver
selvstændig Kunstner opdage Kunsten, og skønt
denne Gruppe Arkitekter naturligvis ogsaa har
støttet sig til deres Kunstarts Traditioner, har
de betydeligste af dem dog søgt at skabe helt
ny Skønhed: i Bygningernes Proportioner og
Inddeling, i Farverne gennem Materialiernes
Sammenstilling, i Linie- og Rumvirkning.
Derved har de gjort Arkitektens Arbejde
vanskeligere end tidligere; men Følgen er ogsaa
stundom blevet, at Enkelthederne er groede stærkt
op, saa Helheden er blevet over skygget. Andre
Arkitekter, der ligesom de forud nævnte er
Dyrkere af Materialierne, har vidst at bevare
Bygningernes arkitektoniske Helhedspræg. Det
er Kunstnere som A. L. Clemmensen,
Ulrik Plesner, der har skabt en god Type
paa et dansk Vaaningshus, og den mangesidigt
begavede P. V. Jensen Klint. En
fantasifuld Arkitekt er Anton Rosen, en af de
faa danske Arkitekter der har modtaget
Impulser fra samtidig Bygningskunst i Udlandet.
Den hvasseste Kritik af det ene Slægtleds
kunstneriske Opfattelse fremsættes gerne af det
umiddelbart flg. Slægtleds Kunst, og Reaktionen
mod den lige skitserede Arkitektur er heller
ikke udeblevet. C. F. Hansen, der lige siden
sin Død har staaet paa Smagens sorte Tavle
her i Landet, er efterhaanden for de yngre
Arkitekter blevet noget af et Fanemærke. Han har
lært dem Bet. af den strenge, regelmæssige
Plan og Rejsning, Virkningen af de store
Flader og de rolige Rum. Fra den danske Empires
barske Bygmester har man søgt videre til hans
Forbilleder, navnlig Palladio, og spredtvis kan
der spores Indflydelse fra moderne, fremmede
Arkitekter, navnlig Tyskeren Messel. M. a. O.:
efter det foregaaende Slægtleds Arkitektur, der
er udgaaet væsentligst fra nordiske og fra
middelalderlige Traditioner, har der i de senere
Aar gjort sig en stærk Bevægelse gældende mod
Antikken og Klassicismen. Med størst
Konsekvens er Retningen optaget af Carl
Petersen. Andre, som Henning Hansen, Ivar
Bentsen, P. Baumann, Jesper Tvede
o. s. v., har stillet sig noget friere overfor
Klassicismen.
Ogsaa til Villabygninger er der i den sidste
Snes Aar anvendt meget kunstnerisk Arbejde,
og hvad der har større kulturel Bet.: der er
Bestræbelser i Gang for at indpode Byggeriet
paa Landet, fra Husmandshuset til
Landsbyskolen og Præstegaarden, elektriske Kraftanlæg og
Andelsmejerier nogen kunstnerisk Kultur. Disse
Bestræbelser falder sammen med Tidens
demokratiske Udvikling, og de bæres af Ønsket om
ikke at ødelægge det smukke Land ved raat
Byggeri (hvad unægtelig tidligere er sket i en
betænkelig Grad). Fra det enkelte Hus med dets
Tilbygninger er man gaaet videre til større
Helheder. Under Indflydelse af lgn. Bestræbelser i
Udlandet har man i de sidste Aar haft
Opmærksomheden vendt mod samlet Planlæggelse af
Bydele, med Veje ell. Gader og Torve, ell. hele
Smaabyer (Havebyer). Ogsaa Anlæg af Haver
og Parker er, paa hist. Grundlag, udviklet af
Mænd som Edv. Glæsel og E.
Erstad-Jørgensen.
Billedhuggerkunsten har i de sidste 20-30 Aar
ikke haft den Bet. som Arkitekturen. Det er
ogsaa vanskeligt at faa Øje paa de ledende
Tanker inden for Periodens danske Plastik. Men
spredtvis er der gjort mangt et dygtigt Arbejde.
Saaledes har L. Brandstrup ud fra et
forstaaende Kendskab til rom. og florentinsk
Portrætkunst udført en Rk. djærve, formfine og
karakterfulde Portrætbuster. C. J. Bonnesen
har følt sig tiltrukket af orientalske Typer, han,
Fru Marie Carl-Nielsen o. a. er dygtige
Dyrfremstillere, og i fr. Skole har Viggo
Jarl udviklet et fast og sikkert Formsprog. I
H. V. Bissen’s Retning som monumental
Portrætbilledhugger har Rasmus Andersen
været virksom, og Traditionerne fra Jerichau
er, med Aarsleff som Mellemled, fortsatte af R.
Bøgebjerg, Edv. Eriksen og Carl M.
Hansen. Ved de større Byggeforetagender
har der ogsaa været Brug for Billedhuggere
til dekorative Arbejder (det gælder særlig om
Bundgaard, Jens Lund og Rolf
Harboe), og i det hele taget har dansk
Billedhuggerkunst i de seneste Aaringer lagt mere Vægt
paa dekorative Egenskaber end paa et
indgaaende Formstudium. Heraf forklares, at
Kunstnere, der egl. er Malere - J. F.
Willumsen, Brødrene Joakim og
Nils Skovgaard - har skabt fremragende monumentale
ell. plastisk-dekorative Arbejder. Det er ogsaa
den dekorative Linievirkning, der er det
ejendommelige ved Rudolf Tegner’s Plastik,
hvis Svaghed netop er Formbehandlingen. Og
foruden de traditionelle Materialier, Broncen
og Marmoret, har Billedhuggerne dyrket den
hjemlige Granit, Sandsten og Kalksten,
Porcelæn, Brændtler og Træ. Bl. Billedhuggere, der
er stærkt optagne af de forsk. Materialiers
dekorative Virkning, kan nævnes Carl
Mortensen, N. Hansen-Jacobsen, en dygtig
Keramiker, Mester for fl. fantasifulde
Skulpturer, Siegfried og Olga Wagner,
Utzon-Frank, der har lært en Del af den
florentinske Ungrenaissances Broncer, og den
originale Jean Gauguin. Ogsaa for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
