Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udenlandske Mestre i sin Midte, som
Englænderen John Dowland, Tyskerne Melchior Schild
og Heinrich Schütz o. m. a. Christian IV stod i
Udlandets Øjne som en fremragende musikalsk
Mæcen, hvorom fl. Dedikationer fra
udenlandske Tonemestre vidner. Ogsaa for den nationale
Opvækst sørgede Kongen, idet hans
Opmærksomhed var rettet paa Ophjælpning af unge
danske Musiktalenter, som han sendte til
Italien og til England for at studere hos de
største Mestre. I Mogens Pedersøn, Hans Nielsen,
Hans Brachrogge og Jacob Ørn har vi de
første danske Komponister, der har gjort sig
gældende som saadanne. Ogsaa Orgelspillet har
betydelige danske Repræsentanter fra denne
Periode: Truid Aagesen, Johan Lorenz og den langt
ud over vore Grænser berømte Diderik
Buxtehude, der dog fik sit egl. Virkefelt ikke i D.,
men i Lübeck. I Joh. Mich. Corvinus fik vi den
første danske Musikteoretiker (Heptachordum
danicum, 1646).
En brat Ende fik denne for dansk Musik saa
lovende Beg. ved de Ulykker, der i anden
Halvdel af 17. Aarh. styrtede ind over Landet. For
den nationale Opvækst blev der senere ikke
længere nogen Plads, Udviklingen blev nu
væsentlig baaret af Udlændinge. Den kendte tyske
Musiker Caspar Forster var Fr. III’s
Kapelmester, og Kapellet dyrkede efter fr. Mønster
hovedsagelig Kammermusik med fr.
»Hof-Violons«. Operaen holdt sit Indtog 1689 med
»Der vereinigte Götterstreit«, komponeret af en
af Kongens »Violons«, Poul Chr. Schindler.
Senere kom der tysk Opera fra Hamburg, i
hvilken Anledning den geniale Reinhard Keiser fra
Hamburg gentagne Gange virkede ved
Hoffet. Derefter kom franske Skuespillere med
deres musikalske Intermedier i Hyrdestilen,
endelig den ital. Opera. I Sæsonen 1747-48
begyndte Italienerne deres Forestillinger under
P. Mingotti paa Charlottenborg, Kapelmestre
var Sarti og Scalabrini samt (1748-49) den unge
Gluck, der i Anledning af Kronprinsens
(Christian VII’s) Daab komponerede et Festspil. Skønt
Italienerne var paa Moden, manglede det dog
ikke paa Opposition mod denne Operas
Smagløsheder og Unatur. Navnlig traadte den kendte
tyske Musiker og Forf. Adolph Scheibe, der en
Tid lang virkede i Kbhvn og havde Titel af kgl.
dansk Kapelmester, med stor Energi i
Skranken for en Reform af Operaen. Mulig Gluck
herigennem har modtaget de første Impulser
til sine senere reformatoriske Værker. - Efter
den ital. Opera blev især den fr. Opéra
comique af Bet. for Stilen i Syngestykkerne paa den
danske Skueplads.
Mere end alt dette fremmede, der dog aldrig
slog fast Rod i dansk Jordbund, interesserer de
forsk. indenlandske
Koncertforetagender os. Fra Midten af 18. Aarh. førte de under
vekslende Kaar en ret frodig Tilværelse og
vidner om en til Tider ikke ringe musikalsk
Interesse, der aabenbart har været af Bet. for
Udviklingen. Paa et af de tidligste af dem,
»Musikalske Societet« (1744-49), satte Holberg
saa megen Pris, at han stillede det sammen
med selve den danske Skueplads og kaldte det
»yndet og admireret saavel af Fremmede som
af egne Landsmænd«. Cand. jur. Johs. Erasm.
Iversen (1713-55) var en af Lederne og en af
de faa danske Mænd, som paa dette Tidspunkt
gjorde sig gældende i Musik. Det musikalske
Societet, hvor ogsaa Ad. Scheibe og C. A. Thielo
spillede en Rolle, maatte imidlertid ligge under
i Konkurrencen med den ital. Opera. Men snart
opstod fl. andre lgn. Selskaber af
kunstinteresserede Dilettanter og Musikere, hvis Opgave
det var »at bringe Musikken bl. vore
Landsmænd i Flor«. Enkelte af disse Selskaber
fortsatte deres Tilværelse endog langt ind i 19.
Aarh., rigtignok under noget ændrede Forhold,
idet Klublivet særlig traadte frem. Bl. de
vigtigste kan nævnes det »Kgl. musikalske
Akademi« (1767-1817) og »Harmonien« (1778-
1830).
Det første danske Syngestykke paa det kgl.
Teater er »Belsor i Hytten« (1776), Musik af
Zielche (Flautist i Kapellet). Som saa mange
af sine mere fremtrædende Værkfæller i
Kapellet var denne Mand af tysk Afstamning, saa
noget »nationalt« Værk skabte han ikke. Men
mange af de fremmede Komponister
akklimatiserede sig i D. og skrev Musik, der optog
afgjort danske Træk i sig. Saaledes Joh. Ernst
Hartmann med »Balders Død« og »Fiskerne«
(1779-80), I. A. P. Schulz med »Høstgildet«,
»Peters Bryllup«, Oratorier, danske Sange, F.
L. Æ. Kunzen med de interessante og smukke
Operaer »Holger Danske«, »Erik Ejegod« o. a.,
fremdeles J. G. Naumann og Du Puy, hvilke
sidste dog ikke opholdt sig længe nok her til at
modtage saa megen Paavirkning af det
danske. Det kgl. Teater besad fremragende
Sangerinder i Damerne Walther, Dahlén,
Frydendahl og Zrza. Som Komponister af sceniske
Arbejder virkede Kapelmester Schall, efter ham
J. Fr. Bredal. Det kgl. Kapel talte udmærkede
Kræfter i Violinisterne Lem, Tiemroth, den
geniale Wexschall (norskfødt), Violoncellisten
Fr. Funck, Flautisten Niels Petersen, Oboisten
Barth m. fl. i sin Midte. Den kgl. danske
Syngeskole, der begyndte 1773 under Potenza,
fortsattes senere under J. W. L. Zinck og naaede
til Blomstring under Italieneren Giuseppe
Siboni. Som Klaverspillerinder mærkes Catharina
Wernicke og Josephine Tutein, f. Siboni. Paa
alle Punkter var der Kræfter, som rørte sig.
Men endnu kendte vi ikke vort eget.
Det nationale Gennembrud kom i
Litt. med Folkevisebevægelsen i Beg. af 19. Aarh.
og med Oehlenschläger. I Musikken kom det
dog først henved et Slægtled senere med
Hartmann og Gade. Overgangstiden betegnes ved
Navnene Weyse og Kuhlau, begge tyskfødte
Mænd, men dog begge hver paa sin Maade af
stor Bet. for det danske. Den nordiske
Folketone i vore Kæmpevisemelodier, hvilken
tidligere bl. a. allerede Johan Hartmann d. Æ.
havde anet (»Balders Død«), blev af dem
optaget som kunstnerisk Udgangspunkt. Weyse
komponerede sine herlige Romancer, der blev
en dansk Folkeskat af første Rang, og udgav
den første kunstneriske Bearbejdelse af
Kæmpevisernes Melodier. Kuhlau, der i øvrigt mest
fik Bet. som Formidler af den
Mozart-Beethovenske Tidsalder, viste ved sin geniale Udformning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
