Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ravnkilde (Rom), C. Rübner (Baden), S.
Saloman (Petrograd, Sthlm), Ludv. Schytte (Wien
og Berlin).
Musikteori. Forfattere: Barth, Bondesen,
Otto Dütsch, Jul. Foss, Gebauer, Halle, Asger
Hamerik (paa Engelsk), O. Malling, Muth
Rasmussen, Rosenhoff, Wiel-Lange.
Paafaldende er det, saa lidt den Richard
Wagner’ske Retning har gjort sig gældende blandt
Komponisterne. Er det Kontravægten fra den
Hartmann-Gade’ske Tidsalder, som har været
og endnu er for stærk? Man lægge endvidere
Mærke til den betydelige Tilvækst af baade
skabende og udøvende musikalske Kræfter i de
senere Aartier, endvidere til den stadigt voksende
Bet., som Operaen o. a. sceniske Arbejder
har faaet i vort Musikliv. Disse to Ting hænger
uden Tvivl sammen: den stærke Opdrift af ny
Kræfter har nødvendiggjort ny Virkefelter. Var
det i den Gade’ske Tid en Undtagelse, at vore
Komponister helligede sig Operaen, saa er det nu
snart blevet en Undtagelse, at de ikke gør det.
Saa livlig har Tilslutningen her været, at det
for en Del vilde blive en Gentagelse af de alt
nævnte Navne nu at anføre alle dem, der har
gjort sig bemærkede som Operakomponister.
Som »Specialist« her skal nævnes Aug. Enna,
hvis Værker tillige har vundet ubetinget
Fremgang i Udlandet, og ved Siden af ham
Lange-Müller.
Udviklingen af selve Operaen er i 19.
Aarh.’s sidste Halvdel gaaet for sig med stadig
voksende Frodighed. Den festlige Krans af
Operistnavne, som smykker den danske lyriske
Scene, omfatter langt fl. end de, der her hastigt
kan opregnes: Damerne Caroline Lehmann,
Gerlach, Sahlgreen, Liebe, Levinsohn, Riise,
Zinck, Lütken, Erh. Hansen, Keller, Dons,
Krarup-Hansen, Ulrich, Brun, Ida Møller,
Lendrop, Tenna Frederiksen, Herrerne Chr.
Hansen, Schram, Ferslew, Nyrop, Jastrau,
Christophersen, Simonsen, Brødrene Brun, Lange,
Herold, Cornelius, Nissen, Alb. Høeberg, Niels
Hansen. Saa stærkt har Operaens Fremstød
været de seneste Aartier, at man undres over, at
denne Kunstart ej forlængst har faaet sit eget
Hus. Vi har endog haft Raad til en anselig
Eksport af danske Operister til Udlandet:
Forchhammer, Brødrene Schmedes, Emil Holm,
Brødrene Fønss, Poul Hansen, Thyra Larsen,
Frk. Oderwald-Lander foruden Herold og
Cornelius.
Vender vi os til de udøvende
Musikere, træffer vi først den Korporation, der
bærer Operaen, det kgl Kapel. Ogsaa for
dette Musikorgan, der kan føre sine Aner
tilbage endog til Christian II’s Dage, og saaledes
kan se tilbage paa en 400-aarig Historie, har
Udviklingen i 19. Aarh. været idel Fremgang.
Allerede C. M. v. Weber var under sit Besøg i
Kbhvn (1820) fuld af Lovord over det kgl.
Kapel, ja stillede det delvist højere end dets
berømte Navne i Berlin. Siden den Tid har
Kapellet alt andet end staaet stille under de i
Tidens Løb skiftende kgl. Kapelmestre, Fr.
Gläser (ogsaa Operakomponist), H. S. Paulli,
Johan Svendsen, Fr. Rung, Carl Nielsen og
Georg Høeberg. De første Navne i vor
Instrumentistverden tilhører ell. har tilhørt det.
Violin: Tofte, Schiørring, Anton Svendsen,
Hilmer, Axel Gade, Holm, Fini Henriques,
Peder Møller. Violoncel: Rauch, Neruda,
Rüdinger, Ernst Høeberg, Louis Jensen, Salomon.
Kontrabas: Blauhut, Ludvig Hegner.
Flauto: Jørgen Petersen, Joachim og Viggo
Andersen. Obo: Schiemann, Krause, Brøndum.
Klarinet: Mozart-Petersen, Skjerne. Fagot:
Brødrene Andersen, Guldbrandsen (ogsaa kendt
Sangforenings-Dirigent). Trompet: Thorvald
Hansen. Uden for det kongelige Kapel
mærkes Violinisterne Frida Schytte, Gunna
Breuning-Storm, Max Schlüter, Violoncellisterne
Christian Kellermann, Henry Bramsen, Bache,
Sandby, Klaverets Repræsentanter Anton Rée,
Winding, Noach, Langgaard, Schousboe, Anton
Hartvigson, Ove Christensen, L. Glass, V. Bendix,
Wolfgang-Hansen, Agnes Adler, Joh. Stockmarr,
Golla Hammerich, Anna Schytte, Helga Thiess,
H. Knudsen, Fr. Matthison-Hansen, Chr. Møller,
Dagmar Bendix, Fru Anker-Heegaard,
Stoffregen, Müllen. I Udlandet: Frits
Hartvigson (London og Petrograd), Courländer, Emm.
Wad (Baltimore), Otto Bendix (New York og S.
Francisco), Hyllested (Chicago), Violoncellisterne
Rob. Hansen (Leipzig), A. Hegner (New York),
Siegfr. Nebelong (Dresden), Philipsen (Berlin),
Flautisten Viggo Andersen (Chicago).
Af stor Vigtighed for Musiklivets Fremme har
de forsk. musikalske Foreninger i
Hovedstaden og Provinserne været. I Spidsen
staar her »Musikforeningen« i Kbhvn (stiftet
1836) med først Fr. Gläser, senere Niels W.
Gade, Emil Hartmann, Fr. Neruda og Carl
Nielsen som Dirigenter. Bl. dens fremtrædende
Solosangere skal foruden Operaens Kræfter
nævnes Viggo Bielefeldt, Beatrice Diderichsen og
Ellen Beck. Derefter (1851) dannedes
»Cæciliaforeningen« af Henrik Rung som Arnested for
den »historiske« Musik, senere med H. S. Paulli,
Fr. Rung og nu P. S. Rung-Keller som
Dirigenter. »Kammermusikforeningen« (stiftet 1868
af Fr. Neruda) har med stor Fremgang virket
paa sit Omraade og givet Stødet til Dannelsen
af talrige andre Foreninger til
Kammermusikkens Fremme. Paa Mandskorets Omraade har
»Studenter-Sangforeningen« (stiftet 1839) været
Banebryder med Dirigenterne J. P. E.
Hartmann, Chr. Richardt, C. J. Hansen, P. Heise,
Liebmann, Otto Malling, J. Bartholdy, og S.
Levysohn, og i dennes Spor er opstaaet talrige
andre Foreninger, deriblandt »Bel Canto« (Dir.
Vilh. Poulsen). Af ældre, nu indgaaede
Foreninger til Musikkens Fremme skal nævnes
»Euterpe« (Stiftere: Edv. Grieg, C. F. E.
Horneman, G. Matthison-Hansen), »Korforeningen«
(Liebmann, Victor Bendix), »Koncertforeningen«
(C. F. E. Horneman, Otto Malling,
Lange-Müller). Med sin Opgave udelukkende i dansk Musik
virker endnu »Dansk Koncertforening« (stiftet
1901, G. Helsted, Formand, V. Bendix, G.
Høeberg, L. Glass, Dirigenter). En vigtig Faktor
for Musikkens Udbredelse blev de mange
populære Koncerter i den nyere Tid. De tog deres
Beg. 1840 med H. C. Lumbye’s Koncerter med
»Strausserprogram« i Hotel d’Angleterre og fik
senere ved »Tivoli«’s Aabning (1843) deres faste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
