- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
685

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

professionelle Skuespillere og alle Haande Gøglere;
disses Bet. for det danske Teater bestaar ikke
alene i den øjeblikkelige Forlystelse, men
ogsaa deri, at de forberedte den Jordbund, hvoraf
den nationale danske Skueplads næsten
fuldvoksen skulde skyde op. Dog medens de
saaledes paa den ene Side utvivlsomt har virket
til Gavn for den danske Skueplads, var de paa
den anden Side denne til megen Besvær i
mange Aar, idet den maatte udkæmpe mange haarde
Kampe med dem om Publikum.

Den første faste danske Skueplads i D.
aabnedes 23. Septbr 1722 i Lille Grønnegade i
Kbhvn. Denne Skueplads’ Forhistorie var flg.:
17. Maj 1720 fik Etienne Capion, tidligere
Maskinmester og Teatermaler ved den fr.
Hoftrup - han drev tillige en Vinhandel i
Pilestræde - Privilegium paa udelukkende at
maatte »lade indrette Komedier« i Kbhvn; men han
manglede Penge til at sætte Planen i Værk og
laante derfor hos General H. J. Arnold 7000 Rdl.
mod, at denne fik Privilegiet i Pant og Prioritet
i Grunden. I Løbet af Sommeren 1721 opførtes
Teatret; Grunden, der vendte ud baade til Lille
Grønnegade og til Gotersgade, var ingenlunde
ringe; den optog 3 Numre i hver Gade, og
Komediehuset selv var en anselig Bygning, der
havde 31 1/2 m’s Facade til Lille Grønnegade.
Det toges i Brug i Beg. af 1722; den fr.
Hoftrup, der havde maattet vige for en tysk
Operatrup, var sandsynligvis den, der indviede
Scenen, da den gav Forestilling her 20. Jan. 1722;
snart efter optraadte en tysk Trup, Capion
havde indforskrevet, og senere hen paa
Foraaret gøglede den stærke Mand Johan Carl von
Eckersberg paa Teatret. Men Capion gjorde
kun daarlige Forretninger, og han var derfor
slet ikke uvillig til at indgaa Forbindelse med
René Montaigu, der 14. Aug. 1722 havde faaet
Privilegium paa i Kbhvn at indrette og
forestille Komedier i det danske Sprog, dog paa
den Betingelse, at han kom til Enighed med
Capion. En Maaneds Tid efter, at Montaigu
havde faaet Privilegiet, var Sagen i Orden, og
23. Septbr 1722 aabnede »de eneste ved Hans
kgl. Majestæts særdeles Naade privilegerede
danske Komedianter« - som det hed paa
Plakaten - deres Teater med en af Fr. Rostgaard
forfattet Prolog og Molière’s Komedie »Gnieren«
i Overs. af Justitsraad Sechmann.

Det danske Teater fik snart stærkt Tilløb; det
blev Mode at gaa paa dansk Komedie, og det
ikke blot bl. de tarveligere Klasser, nej,
Interessen naaede op i de fornemste Kredse, ja frem
til selve Tronen. Fr. Rostgaard, der havde
skrevet Prologen til Aabningsforestillingen, var som
Oversekretær i det danske Kancelli en
formaaende Mand, og naar han nedlod sig til at
skrive for Scenen, maatte Foretagendet sikkert
kunne regne paa hans Bevaagenhed. Ogsaa
Storkansleren Grev U. A. Holstein’s Gemalinde
Christine Sofie Reventlow, en Søster til
Dronning Anna Sofie, interesserede sig meget for
det danske Teater: ikke alene besøgte hun det
hyppig, men hendes Protektion skyldtes det
sikkert, at den danske Trup 15. Jan. og 9. Febr
1723 nød den Ære at spille paa Slottet for
Kongen og Dronningen. Programmet for disse
Forestillinger var et Par af Molière’s Komedier,
skønt Teatret allerede da havde et nationalt
Repertoire; en Uges Tid efter
Aabningsforestillingen var nemlig Ludvig Holberg’s »Den
politiske Kandestøber« opført, og snart efter var
fulgte Slag i Slag de andre Komedier, han
skænkede den danske Skueplads: »Den
Vægelsindede«, »Mester Gert Westphaler«, »Jean de
France«, og »Jeppe paa Bjerget«. Disse
Komedier vandt næppe Bifald hos Teatrets
fornemme Velyndere, hvis Interesse snart efter
syntes i Aftagende; maaske savnedes disse
»fornemste Tilskuere« ved Forestillingerne dog kun
af den Grund, at de, da Hoffet formedelst
Christiansborg Slots Ombygning 1724-27 opholdt sig
andensteds, ogsaa var borte fra Kbhvn i disse
Aar. Nok er det: finansielle Vanskeligheder
optaarnede sig mod den unge danske Skueplads;
allerede Juli 1723 standsede Forestillingerne p.
Gr. a. Capion’s Fallit, men i Septbr begyndte
Forestillingerne atter, denne Gang under
Eneledelse af Montaigu, der fra Juni Termin 1724
forpagtede Komediehuset paa 4 Aar; dog, hans
Finanser var kun daarlige, og i den første
Halvdel af 1725 maatte ogsaa han lukke
Teatret. Efteraaret 1726 stod Montaigu atter i
Spidsen for et dansk Skuespillerselskab: 14. Oktbr
gaves den første Forestilling, og de danske
Aktører søgte at vinde det fornemme Publikum
ved nogle Aftener at spille Fransk; men ogsaa
dette Middel glippede, og 25. Febr 1727 spilledes
sidste Gang (»Den danske Komedies
Ligbegængelse«), da Teatret p. Gr. a. det daarlige Besøg
skulde lukkes »for bestandig«. Dog allerede Jan.
n. A. aabnedes Skuepladsen atter under Kongens
Protektion: 20. Jan. 1728 tilstod Frederik IV
Montaigu og hans Bande en aarlig
Understøttelse af 1500 Rdl. mod, at de, saa ofte Kongen
befalede det, skulde divertere Hoffet, og paa
Dronning Anna Sofie’s Fødselsdag 16. Apr. 1728
nød de danske Aktører, som nu kaldte sig
»kongelige«, den Ære at opvarte Hoffet med en
af Skuespiller Ulsøe forfattet »Prologus ell. De
danske Skuespils Oprejsning ved den
stormægtigste og allernaadigste Konge og Herre, Kong
Frederik IV«. Fremtiden laa tilsyneladende lys
for de danske Aktører, men blev i
Virkeligheden mørk og trang; Uenighed mellem
Komediehusets Ejer, General Arnold, der havde
mange Penge til Gode hos Montaigu, og Truppen
om Betingelserne for Forpagtningens Fornyelse
forsinkede Teatrets Aabning Efteraaret 1728, og
da den store Ildebrand 20. Oktbr ramte Kbhvn,
var Enigheden endnu ikke opnaaet, og
Aktørerne havde kun spillet ved Hoffet til
Festforestilling paa Kongens Fødselsdag 11. Oktbr.
Dette blev i lange Tider den sidste
Teaterforestilling i Kbhvn; vel stod Komediehuset urørt af
Branden, men i den første Tid efter Ulykken
havde Ingen Tanker for Teater forlystelser, og
senere, da Christian VI havde besteget Tronen,
knevlede den mørke Pietisme enhver Ytring af
Livsglæde; der udstedtes ganske vist intet
ligefremt Forbud mod Komediespil, men de fattige
Aktører kunde ikke uden Understøttelse
genoprejse Komedien. 1733 udbød General Arnold
Bygningen ved Auktion, men først et Par Aar
efter fik han den solgt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:13 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free