Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Privatforestillinger givne, toakts Syngestykke
»Eremitten«; ogsaa C. A. Thielo skrev et
Syngestykke, »Det ubekendte Land«, men det store
Publikums Smag vendte sig hurtig bort fra
denne Skuespilart, og den fornemmere Portion
yndede mere den ital. Opera, som 1759-60
atter opførtes paa den danske Skueplads og nu
med kgl. Understøttelse. Apr. 1761 bestemte
Kongen, at Staden skulde overtage den ital.
Opera i Forening med den danske Komedie
mod, at der af den kgl. Partikulærkasse
ydedes Teatret et aarligt Tilskud af 8000 Rdl.; 3
Aar efter, 4. Maj 1764, gjorde Direktionen
Indstilling om den ital. Operas Nedlæggelse, »da
dens store Bekostelighed foraarsager, at
Komediehuskassen altid er i saadant Betryk, at
der maa gøres Laan, som ingen Udvej ses til
at betale«. Operaen nedlagdes, men Kongen
inddrog 7000 Rdl. af sit Tilskud. Snart efter døde
Frederik V, og hans Efterfølger Christian VII
antog, da Sørgeaaret var til Ende, først en fr.
Hoftrup, der fik det danske Teater til gratis
Afbenyttelse, indtil Hofteatret kunde tages i
Brug, og Aaret efter (6. Jan. 1768) forordnede
han, at den danske Skueplads mod et aarligt
Tilskud af 8000 Rdl skulde være forpligtet til
at holde et ital. Operaselskab; et saadant
engageredes til den flg. Sæson, Gagerne var høje,
og ved Sæsonens Slutn. var Gælden steget til
35000 Rdl., hvorfor Kongen af Interesse for
Operaen forhøjede sit Tilskud til 13000 Rdl.
Situationen forværredes dog, og ved. Slutn. af
Teateraaret 1769-70 overtog Kongen den danske
Skueplads med den Forpligtelse at betale 3000
Rdl. aarlig i 10 Aar til Gældens Afbetaling.
Teatret henlagdes under det kgl.
Partikulærkammer og overdroges straks efter til
Kapelmester Sarti som privat Entreprise for et
Tidsrum af 10 Aar.
Jævnsides med Kampen mod den ital. Opera
havde Skuespillet stridt en haard Dyst mod den
samtidig fremtrængende Ballet, og her som der
blev Resultatet, at Skuespillet ikke formaaede at
kaste Fjenden ud af det danske Komediehus.
Da Mingetti 1756 gik fallit, engageredes hans
Balletmester Antonio Como og dennes Hustru
Madame Anna Como, født Geringhelli, til den
danske Skueplads; saa snart den første
Nysgerrighed var tilfredsstillet, sank Publikums
Stemning over for hans for al Smag og Vid
blottede Balletkompositioner til Ligegyldighed
og over for hendes snarere frække Stillen sig til
Skue end yndefulde Dans til Væmmelse, og
Parret havde sagtens hurtig maattet fortrække,
hvis ikke Mad. Como havde vundet sig en
formaaende Elsker i den simple Viceborgemester
Chr. Fædder, der 1757 indtraadte i Teatrets
Direktion. Tryg ved Fædder’s Protektion
behandlede Como, der 1761 fik Titel af
Hofballetmester, det ham undergivne danske Personale
med Raahed, og Mad. Como besad alle en
Primadonnas ubehagelige Luner. Da hun først
havde fornærmet den yndede danske Danserinde
Jomfru Knudsen og derefter foranlediget saavel
hendes som hendes Forlovede Danseren Barch’s
Afskedigelse, demonstrerede Publikum 6. Novbr
1761 saa kraftig ved Hyssen og Trampen, at
Rolighed først tilvejebragtes ved den militære
Vagts Tilkaldelse; de Afskedigede maatte atter
antages og Fædder ved Sæsonens Slutn. trække
sig tilbage; Aaret efter drog Parret Como bort
og efterfulgtes som Balletmester og første
Danserinde af en Række Udlændinge.
I Beg. af denne Periode stod Repertoirets
danske og udenlandske Bestanddele omtr. lige,
men efterhaanden forandredes dette Forhold til
Gunst for de sidste: ikke alene opførtes af det
ældre Repertoire fl. udenlandske end danske
Stykker, og de førstes Opførelsesantal var
større end de sidstes - saaledes naaede Molière’s
»Don Juan« som det første Stykke paa den
danske Scene 50 Opførelser adskillige Aar før
nogen af Holberg’s Komedier - men ogsaa i
Repertoirets Tilvækst havde den udenlandske
Tilførsel langt Overtaget over den hjemlige
Produktion, hvilket var helt naturligt, da
Udlandets, navnlig Frankrigs, dram. Litt. ikke blot
var et næsten uudtømmeligt Forraadskammer
for Oversættere, men ogsaa besad Arbejder, der
passede til den ændrede Strømning i Smagen,
som nu stævnede fra Komedien til det alvorlige
Drama og videre mod Tragedien, medens den
danske dram. Litt. indskrænkede sig til nogle
daarlige Efterligninger, først af Holberg
(»Mariane« af A. C. Passow, f. Materna), dernæst af
den fr. Modeforfatter Destouches (Charl.
Dorothea Biehl’s Stykker).
Efter Magistraten fulgte Giuseppe Sarti som
Teatrets Leder. Under denne, der var Italiener
af Fødsel og Musiker med Liv og Sjæl, kunde
bedre Dage ikke ventes at oprinde for det
danske Repertoire ell. for Skuespillet i Alm.;
den første Sæson aabnedes da ogsaa med et
Syngestykke (»Soliman II«), men trods den
Lykke, dette gjorde - det opførtes 12 Gange i
Løbet af Sæsonens 64 Forestillinger - og trods det
ihærdige Arbejde, Sarti nedlagde i Ledelsen af
den ital. Opera, gav Sæsonen saa slet et
finansielt Resultat, at Sarti skal have udbrudt: »Jeg
arme Mand! jeg har 9 Aar endnu«. Fra den
flg. Sæson antog Sarti for helt at kunne hellige
Operaen sine Kræfter N. K. Bredal (se ovf.) til
Underdirektør for de danske Skuespil; Bredal
viste Smag i Valget af de udenlandske Stykker,
han optog paa Repertoiret, og han søgte at
fremhjælpe den danske dram. Litt., men disse
hans redelige Hensigter er i Teaterhistorien
blegnede ved Siden af hans Strid med D.’s
tidligste Teaterkritiker Peder Rosenstand-Goiske.
Denne, der da var en ganske ung Student,
begyndte med Sæsonen 1771-72 Udgivelsen af et
teaterkritisk Ugeblad, »Den dramatiske
Journal«; det første Nummer aabnedes med et
hensynsløst Angreb paa Syngestykket »Tronfølgen
i Sidon« og navnlig paa Teksten, for hvilken
Bredal havde været Mester. Denne gav Svar
paa Tiltale, idet han 25. Novbr lod opføre en
af ham selv forfattet dram. Pamflet »Den dram.
Journal«; under Forestillingen opstod der en
frygtelig Tumult, som først endte, da
Officererne, der holdt med Bredal, havde kastet
Studenterne, der sympatiserede med
Rosenstand-Goiske, ud af Tilskuerpladsen; Stykket var
opført paa den flg. Forestillings Program, men
ombyttedes med et ligegyldigt og gaves aldrig
siden. - Baade de danske Skuespil- og de ital.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
