Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnævntes til Direktør med udstrakt
Myndighed; ved Heiberg’s Afgang 1856 medgaves der
den ny Direktør, Prof. N. V. Dorph, en
Kommitteret - Sekretær H. C. Christensen -, og da
Dorph efter et Aars Direktorat trak sig tilbage,
konstitueredes Christensen som Direktør indtil
1. Jan. 1858, da Digteren C. Hauch indtraadte i
Direktionen som 1ste - artistisk - Medlem,
medens Christensen som 2det Medlem varetog
de økonomiske og administrative Anliggender.
Ved Udgangen af 1858-59 afskedigedes begge
Direktionens Medlemmer, og Geheimeraad F. F.
Tillisch udnævntes til Chef for det kgl. Teater og
Kapel, en Titel Teatrets øverste Embedsmand
siden beholdt. Da Tillisch ved Slutn. af 1863-
64 tog sin Afsked, konstitueredes Etatsraad
Kranold i Embedet, og da han Oktbr 1866 trak
sig tilbage, konstitueredes Etatsraad A. C. P.
Linde som Chef, og som Intendant Justitsraad
Berner, der havde lagt en ikke alm. Dygtighed
for Dagen, dels som Teatersekretær under
Heiberg og Tillisch, dels som Teaterbogholder og
endelig som Regissør. Denne Bestyrelse, der
opr. vel var tænkt som et midlertidigt
Gennemgangsled, fik Aar efter Aar sin Konstitution
fornyet, indtil endelig Kammerherre M. E.
Fallesen Sommeren 1876 udnævntes til Chef; efter
hans Død 6. Juli 1894 konstitueredes
Hofjægermester C. C. S. Greve Danneskjold-Samsøe i
Chefsembedet, medens Teatrets Ledelse lagdes
i Hænderne paa Prof. P. Hansen, der
konstitueredes som Kommitteret hos Chefen. P.
Hansen afskedigedes med Udgangen af 1898-99, og
fra næste Sæson udnævntes Forf. Einar
Christiansen til Direktør og efter Grev
Danneskjold-Samsøe’s Død (2. Novbr 1908) konstitueredes
Christiansen til Sæsonens Udgang som Chef;
under en ham meddelt Permission for Slutn.
af Sæsonen udnævntes Kontorchef i Kirke- og
Undervisningsministeriet A. P. Weis og
Skuespiller, Dr. phil. Karl Mantzius til henh.
Teaterchef og Direktør fra den flg. Sæson; den
sidste afskedigedes med Udgangen af Sæsonen
1911-12, og den første med den paafølgende
Sæsons Slutn.; derefter fulgte Grev F. A. V.
Brockenhuus-Schack som Teaterchef og som
Direktør først Prof. Otto Benzon (efter
Ministeriets Anmodning og kun for eet Aar) og
derpaa tidligere Direktør for Folketeatret og
senere for Dagmarteatret, Johannes Nielsen.
Den vigtigste indendørs Begivenhed i dette
Tidsrum er Opførelsen af en ny Teaterbygning;
Loven herom stadfæstedes 18. Juni 1870, 18.
Oktbr 1872 nedlagdes Grundstenen til det ny
Teater, 10. Marts 1874 hejstes Kransen paa
Kuppeltaget, 1. Juni 1874 gaves den sidste
Forestilling paa det gl. Teater; den gaves til
Indtægt for Ballettens private Pensionsfond og
bestod af en Ballet (»Et Folkesagn«), et lille fr.
Stykke (»Efteraarssol«) og et særligt
Balletarrangement (»Farvel til det gl. Teater«).
Programmet for denne sidste Forestilling bliver end
mærkeligere, naar det tages i Betragtning, at
Sæsonens sidste ordinære Forestilling var
Syngestykket »Sovedrikken«. Det tog sig næsten
symbolsk ud, at Syngestykket og Balletten som de
sidste forlod den gl. Teaterbygning - den
Øverstbefalende er jo den sidste, der forlader
det synkende Skib, og det viste sig da ogsaa
ved det ny Teaters Aabning (15. Oktbr 1874), at
man havde faaet en Opera- og Ballet-Scene,
medens Teatrets akustiske Forhold lagde det
reciterende Skuespil - Husets retmæssige Ejer -
store Vanskeligheder i Vejen. Adskillige Planer
har i de forløbne Aar været fremme til
Afhjælpning af disse uheldige Forhold; flg. to er
vel de mærkeligste: i Foraaret 1888 forelagde
Kultusminister J. F. Scavenius Folketinget et
Forslag om Køb af Dagmarteatret, som
derefter skulde bruges til det reciterende
Skuespil, medens det ny Teater paa Kongens
Nytorv overlodes til Opera og Ballet samt
Udstyrsstykker, men Folketinget forkastede
Forslaget; en lgn. Skæbne fik det Forslag, som
Kultusminister Bardenfleth efter Indstilling fra
en under 23. Marts 1893 nedsat Kommission
indbragte i Folketinget Foraaret 1895 om en
omfattende Ombygning af Teatret for at
virkeliggøre den saakaldte »Talescene«, en Plan, der
har foresvævet alle, som har syslet med
Teaterbygningens Ombygning; den senest udkastede
Plan er af Arkitekt Bunch.
Medens den ny Teaterbygning kun vedrører
det kgl. Teaters indre Liv og egen Virken,
griber Loven om Teaterdrift i Kbhvn af 12.
Apr. 1889 ind ogsaa i dets Forhold til de andre
Teatre i Kbhvn. Det kgl. Teater havde indtil
da været i uantastelig Besiddelse af alle de
Stykker, originale som oversatte, der blot een
Gang var spillede paa dets Scene, og de andre
kbhvnske Teatre kunde ikke uden Tilladelse
opføre noget af disse; den ny Teaterlov, der
ind-bragtes i Folketinget af Dr. phil. Edv. Brandes,
og ved Støtte af Kultusminister Scavenius førtes
gennem Rigsdagen, bestemmer, at det kgl.
Teater kun ved at spille Stykkerne kan sikre sig
Eneretten til deres Opførelse: er et Stykke ikke
spillet i et Tidsrum af 10 Aar, kan
Privatteatrene optage det uden først at erhverve det kgl.
Teaters Tilladelse, og selv om det kgl. Teater
senere genoptager Stykket paa sit Repertoire,
generhverver det alligevel ikke sin tidligere
Eneret. Loven forbedrede saaledes betydelig
Privatteatrenes Virkekaar, og Kultusminister
Scavenius førte straks denne Bestemmelse ud i
Livet, skønt dette efter Lovens Bogstav
ingenlunde var nødvendigt; han lod allerede inden
den flg. Sæsons Beg. udarbejde en Fortegnelse
over 160 Skuespil (100 danske og 60
udenlandske). »Samtlige disse Skuespil«, hedder det i
Ministeriets Skrivelse til Teaterchefen, »udgør
det kgl. Teaters Repertoire, som det i de næste
10 Aar ikke tillades at opføre paa noget andet
(kbhvnsk) Teater, naar ikke ganske særlige
Omstændigheder maatte tale derfor og da kun for
en enkelt ell. et Par enkelte Gange og kun med
Ministeriets Tilladelse«. Disse 160 Skuespil
benævnes »Pligtrepertoiret«.
Denne midlertidige Ordning, som Teaterloven
af 12. Apr. 1889 indførte, blev ikke, som det
var dens stiltiende Forudsætning, senere afløst af
fri Teaternæring. Saavel i Rigsdagssamlingen
1898-99 som i den efterfølgende indbragtes i
Folketinget ved privat Initiativ et Forslag til
Lov om, at »enhver, der opfylder Næringslovens
almindelige Betingelser for Meddelelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
