- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
691

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Borgerskab ell. Næringsbevis, skal være berettiget
til at indrette og drive offentligt Teater«, og at
»ethvert Teater kan opføre dram. Arbejder af
enhver Kunstart«, men dette Forslag blev ikke
Lov, og senere er Sagen udsat.

Heller ikke for det kgl. Teaters Vedk. har
de efter Udløbet af Teaterloven af 1889 forløbne
Aar bragt nogen ny endelig Ordning. 1. Juli 1903
traadte en Lov om Det kgl. Teaters Stilling og
økonomiske Forslag i Kraft; iflg. denne Lov, der
var tænkt som et administrativt Forsøg for 5
Aar, ydede Staten et fast aarligt Driftstilskud
paa 125000 Kr og udredede desuden
Bestyrelsens Lønninger (c. 12000 Kr) samt Udgifterne
vedrørende Teaterbygningen (c. 42000 Kr); det
mulige Overskud henlagdes til et Reservefond,
der vel bestyredes af Teatret, men tilhørte
Staten, dog kunde Halvdelen af Overskuddet
anvendes til Tantieme for Teatrets Embedsmænd
og Funktionærer. I Rigsdagssamlingen 1907-08
vedtoges paa Kultusministerens Forslag en
Forlængelse paa 3 Aar af denne midlertidige
Ordning. Og senere er denne Ordning blevet
fornyet fl. Gange paa 2 ell. 3 Aar.

Teatrets Repertoire i dette Tidsrum talte ikke
faa danske Nyheder, men ingen af disse
betraadte ell. anviste den dram. Digtning ny Veje
og Former; dette var forbeholdt Nordmændene
Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen; særlig
den sidste giver den senere Del af dette
Tidsrum Karakter ved at paavirke den moderne
danske Forfattergeneration og ved at byde
Skuespillerne Opgaver, betydeligere og rigere end
dem, deres Landsmænd bød dem, Opgaver, der
ofte frigjorde hidtil bundne Evner.

Den danske Nationalscene, hvis officielle Navn
er Det kgl. Teater, har bestaaet uafbrudt i over
halvandet hundrede Aar. Bl. de betydeligste af
den Bk. dramatiske Kunstnere og
Kunstnerinder, der har været knyttede til den, kan i
kronologisk Følgeorden nævnes flg.: fra Midten af
18. Aarh.: Christopher Pauli Rose (1723-84),
Niels Hjersing Clementin (1721-76), Gert
Londemann (1718-73), Marcus Ulsøe Hortulan (1723
-83), Jfr. Caroline Amalie Thielo (1735-54),
Jfr. Anna Catharina Materna, senere den
bekendte Forfatterinde v. Passow (1731-57), Mad.
Utilia Lenkiewitz, f. van Mander (1711-70),
Iver Als (1722-70) og Jfr. Caroline Elisabeth
Amalie Bøttger, senere Mad. Rose (1738-93);
fra Slutn. af 18. Aarh.: Mad. Johanne Sophie
Knudsen, f. Bergmann (1742-96), Fru Caroline
Walter, f. Halle (1755-1826 [senere Fru
Müller]), Frederik Schwarz (1753-1838), Jfr. Mette
Marie Astrup (1760-1834), Gotfried Kemp (1751
-95), Mad. Johanne Cathrine Rosing, f. Olsen
(1756-1853), Mad. Cathrine Amalie Gjelstrup,
f. Moreli (1755-90), Michael Rosing (1756-1818),
Adam Gottlob Gjelstrup (1753-1830), Mad.
Marie Cathrine Preisler, f. Devegge (1761-97),
Joachim Daniel Preisler (1755-1809) og Peter
Rasmus Saabye (1762-1810); fra den første
Trediedel af 19. Aarh.: Ferdinand Ludv. Vilh.
Lindgreen (1770-1842), Peter Jørgen
Frydendahl (1766-1836), Peter Foersom (1777-1817),
Mad. Marie Heger, f. Smidth (1774-1842), Jens
Stephan Heger (1769-1855), Jens William
Kruse (1775-1823), Mad. Johanne Marie Spindler,
f. Nick, gift første Gang Lange (1781-1861),
Hans Rind (1783-1821), Mad. Anna Dorothea
Liebe, f. Sølver (1784-1838), Edouard du Puy
(1773-1822), Jfr. Emilie Rosing (1783-1811),
Aug. Chr. Wilhelm Haack (1788-1821), Carl
Bruun (d. 1846), Mad. Marie Elisabeth Zinck, f.
Thomsen (1790-1823), Mad. Birgitte Elisabeth
Andersen, f. Olsen (1791-1875), Georg Julius
Liebe (1788-1845), Johan Christian Ryge (1780
-1842), Giovanni Battista Cetti (1794-1858), Joh.
Adolph Gott. Stage (1791-1845), Christian
Niemann Rosenkilde (1786-1861), Jfr. Henriette
Jørgensen (1791-1847), Jfr. Eleonora Zrza
(1797-1862), Carl Winsløw (1796-1834), Nicolai
Peter Nielsen (1795-1860) og Anna Nielsen, f.
Brenøe, gift 1. Gang Wexschall (1803-56); fra
Midten af 19. Aarh.: Joachim Ludvig Phister
(1807-96), Christen Martin Foersom (1794-
1850), Fru Johanne Luise Heiberg, f. Pätges
(1812-90), Johan Frederik Kirchheiner (1798-
1865), Mad. Elise Frederikke Margrete Holst, f.
Heger (1811-91), Wilhelm Conrad Holst (1807
-98), Mad. Cathrine Elisabeth Simonsen, f.
Rysslander (1815-49), Jørgen Christian Hansen
(1812-80), Fru Louise Phister, f. Petersen (1816
-1914), Michael Wiehe (1820-64), Peter
Schram (1819-95), Fritz Hultmann (1820-94),
Frederik Ludvig Høedt (1820-85), Fru Julie
Sødring, f. Rosenkilde (1823-94), Adolf
Rosenkilde (1816-82), Kristian Mantzius (1819-79),
Wilh. Wiehe (1826-84) og Mad. Leocadie
Gerlach, f. Bergnehr, gift første Gang Fossum (f.
1827); fra Slutn. af 19. Aarh.: Johan Wiehe (1830
-77), Fru Anna Levinsohn, f. Andersen (1839-
99), Fru Jos. Eckardt, f. Thorberg (1839-1906),
Jens Larsen Nyrop (1831-1904), Rich. Jastrau
(1828-1902), Fru Agnes Nyrop, f. Lange (1841
-1903), Fru Doris Erhard Hansen, f. Pfeil
(f. 1847), Chr. Emil Poulsen (1842-1911), Olaf
Rye Poulsen (f. 1849), Fru Gjørling, f. Dehn (f.
1851), Niels Juel Simonsen (1846-1906), Fru
Betty Hennings (f. 1850), Peter Jerndorff (f.
1842), Fru Augusta Lütken, f. Schou (1855-
1910), Christian Zangenberg (1853-1914), Fru
Oda Nielsen f. Larssen (f. 1852), Karl Mantzius
(f. 1860), Fru Emma Thomsen, f. Lange (1863-
1910), Frk. Elisabeth Dons (f. 1865), Fru Anna
Bloch (f. 1868) og Vilhelm Herold (f. 1865).

Kbhvn, der som ovf. nævnt 1848 havde faaet
sit første Privatteater, fik snart efter endnu et
Teater: først Hofteatret (s. d.), der som
selvstændigt Foretagende kun bestod i
Sæsonen 1855-56, og dernæst 1857-58
Folketeatret (s. d.); derefter hengik et kvart Aarh.,
inden Teatrenes Antal atter forøgedes, dette
skete først Foraaret 1882, da
Dagmarteatret (s. d.) aabnedes, og efter et lgn.
Antal Aar aabnedes Efteraaret 1908 paa Vesterbros
Torv et nyt Privatteater: »Det ny Teater« (s. d.).
(Litt.: Th. Overskou, »Den danske
Skueplads«, I-VII [Kbhvn 1854-76]; Overskou,
»Haandbog«, 4. Udg. ved Edg. Collin [Kbhvn
1879]; P. Hansen, »Den danske Skueplads«,
I-III [Kbhvn 1889-95]; Arthur Aumont,
»Det kongelige Teater 1874-75-1888-89« [Kbhvn
1889]; »Dansk Teater-Aarbog«, I-VIII Aarg.
[Kbhvn 1890-97]; Arthur Aumont og
Edgar Collin, »Det danske Nationalteater 1748

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free