Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Teater - Danmark. Presse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-1889«, en statistisk Fremstilling af Det kgl.
Teaters Historie fra Skuepladsens Aabning
paa Kongens Nytorv 18. Decbr 1748 til
Udgangen af Sæsonen 1888-89, I-V [Kbhvn 1896
-1900]).
A. A.
Presse.
I. Indtil 18. Aarh. Den periodiske
Presses Oprindelse er i D. væsentlig den samme som
i andre Lande, nemlig de saakaldte Flyveblade.
Allerede i Bogtrykkerkunstens første Tid
begyndte man rundt om i Europa at udsende
smaa, tarvelig udstyrede og hastig trykte Skr
med Beretning om en ell. anden nys forefalden
politisk Begivenhed, et Slag ell. en
Fredsslutning, et Fyrstebryllup ell. en Berømtheds Død,
ell. en mærkelig Naturbegivenhed. Det ældste
Flyveblad paa Dansk, fra 1542, er »Sandtru og
forferdelige Ny tiender, som skede i Schlessien
i dette Aar MDxlij den XV daw Augusti. Om
saadanne græsshopper som ingen haffuer seet
tilforn. Huor mange de haffue wærid, och huad
skade de haffue gjort« (o. s. v.) [4 Blade i Kvart].
Titlen paa den flg. Tids Flyveblade er oftest
enten »Tidende« ell. »Relation« (en Gang
imellem ogsaa »Avis«); de kan være i Prosa (da
almindeligvis i Kvartformat) ell. paa Vers (da
Oktav), sjælden paa mere end 8 Blade; daarlig
udførte Træsnit giver tit en Illustration af de
fortalte Begivenheder. Forfatternavn findes som
oftest ikke, Trykkested angives kun ved en Del
af dem; man ser, at et stort Antal er komne til
D. fra Tyskland. Indtil Midten af 17. Aarh.
udkom der over et Par Hundrede danske
Flyveblade (dog ingenlunde alle paa Dansk), i
Krigsaarene 1657-60 omtr. lige saa mange, de fleste
paa Tysk. I den tidligere Tid omhandler de
mest mystisk-advarende Hændelser og Jærtegn
samt - af udenlandske hist. Begivenheder -
Papisternes Færd og Tyrkerkrigene; først siden,
i 17. Aarh., kommer Fædrelandets egne
Anliggender væsentlig paa Tale. Diskussion gennem
Pressen om Spørgsmaal af almen Interesse
taalte Regeringen ikke; men derimod sørgede
den selv i ikke ringe Maal for at sætte
Publikum i Kundskab om de diplomatiske Forhold
til udenlandske Stater ved at aftrykke
Gesandters Korrespondance o. l.; denne Art Flyveblade
tager deres Beg. fra den Tid, da Christian IV
selv overtager Regeringen. - Men en Forløber
for de egl. Aviser er ogsaa de skrevne
Indberetninger, som regelmæssig indsendtes til Kongen
fra udenlandske Korrespondenter. Mænd som
Melanchthon og Bugenhagen forsynede Christian
III med »Zeytungen« af denne Art, og de flg.
Konger betalte stadig faste Nyhedsreferenter i
Udlandet. Det er rimeligt, at ogsaa højtstaaende
Embedsmænd og Byernes Magistrater har ladet
sig forsyne regelmæssig med skrevne Nyheder,
hvorpaa de formelig har abonneret, mest
utvivlsomt fra Hamburg, hvor der tidlig fandtes Folk,
der ernærede sig som Tidendeskrivere. Efter
Indførelsen af et ordnet dansk Postvæsen under
Christian IV blev Forbindelsen med andre
Lande lettet saa meget, at virkelige danske
Aviser, regelmæssig og offentlig udgivne,
indeholdende Postefterretninger, kunde begynde
at udkomme. Det var Boghandler Joachim
Moltke (d. 1664) og Bogtrykker Melchior Martzan
(Universitetsbogtrykker, d. 1654), der fik
Privilegium 29. Juni 1634 paa at udgive »ugentlige
Aviser paa Dansk og Tydsk«, medens Flyveblade
angaaende en enkelt Begivenhed gerne maatte
trykkes af andre. 1657 fik
Universitetsbogtrykker Peder Morsing og 1659 hans Enke
Avisprivilegium; i samme Periode udgav den anden
Universitetsbogtrykker, Peter Hake, og derefter
hans Enke en Rk. Relationer, der maa
betegnes som Aviser. Baade de Morsing’ske og de
Hake’ske Blade er paa Tysk; enkelte Nummere
er blevne bevarede til vor Tid. Paa Tysk - og
omtr. kun indeholdende udenlandske Nyheder
- er ogsaa den Avis, som kgl. Bogtrykker
Henrik Göde udgav i Kbhvn med Privilegium fra
1663. Den hedder først »Europäische
Wochentliche Zeitung«, senere »Ordinarie Post-Zeitung«,
og Brudstykker af Aargangene 1663, 1664, 1665,
1667 og 1669 eksisterer i det kgl. Bibliotek.
Bladet kom først een Gang ugentlig, siden to Gange
(der er dog ogsaa Spor af Ekstranummere),
rettende sig efter de udenlandske Posters
Ankomst. Hvert Nummer er paa 2 Kvartblade og
har en hornblæsende Postrytter som Vignet.
Med Avisen fulgte af og til en officiel
Fortegnelse over Ægteviede, Fødte og Døde.
Aaret 1666 betegner et Vendepunkt i den
danske Journalistiks Historie: da var det, at
Anders Bording begyndte sin versificerede
Avis paa Dansk med Titel »Den Danske
Mercurius«, udgiven efter kgl. Befaling. Omtr. i 11
Aar vedblev den at udkomme - Bording døde
1677 - een Gang om Maaneden med to
Kvartblade; de inden- og udenlandske Nyheder er
fortalte i flydende Aleksandrinervers ledsagede
af smaa poetiske Ræsonnementer. I
Meddelelserne fra selve D. breder Hofnyhederne sig
mest, men Bording har dog ogsaa sin
Opmærksomhed henvendt paa meget andet, som
fremmede Diplomaters Ankomst, Udnævnelser,
meteorologiske Fænomener, Ildebrande o. l.
Navnet »Mercurius«, efter Gudernes Sendebud, var
allerede benyttet til udenlandske Blade
(saaledes Mercure françois fra 1605), men i sin
Form var den danske Avis en Efterligning af
den rimede Muse historique, som Jean Loret
skrev for Mademoiselle de Longueville, senere
Hertuginde af Nemours, fra 1650. »Den Danske
Mercurius« fortsattes i 14 Aar efter sin Stifters
Død, men ikke med hans Talent, af Jesper Als
og Ahasverus Bartholin. - Lidt efter Bording
optræder Daniel Paulli (d. 1684), den
første egl. Journalist i D., med danske og tyske
Aviser i Prosa. Hans Privilegium er fra 1672,
og i dette Aar udgik det første Nummer af hans
tyske »Extraordinaire Relationes«, i Beg. mest
indeholdende Krigsnyt fra Ludvig XIV’s holl.
Krig, uregelmæssig udkommende Ugeblad i
Oktavformat, ofte med Tillæg, fra 1676 med en
Særafdeling: »Extraordinaire Oeresundische
Relation«; Bladet synes at have bestaaet til omtr.
1680. Vigtigere for dansk Presses Historie er
Paulli’s »Maanedlige Relationer« paa Dansk,
ligeledes fra 1672, der udkom lige til Slutn. af
1685, ofte med Tillæg, ja en Tid med en hel
Bogfortegnelse, »Mercurius Librarius Danicus«,
af og til med Kobberstik (Prospekter og Kort
af belejrede Stæder o. l.) som en formelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
