Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Presse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
økonomiske Tidender« (5 Aargange, 1767-71).
I Provinserne kom der »Almennyttige Samlinger
til Hjertets Forbedring og Kundskabens
Udbredelse« (»og stundom til Morskab«, føjede
Redaktionen senere til) hos Iversen i Odense 1780
-1800, i Aalborg »Maanedlige Tillæg til de
Jydske Efterretninger« (1775-90), i Aarhus »Clio«
(3 Aargange, indtil 1800), i det lærde Sorø en
selvstændig Aflægger af Spectator-Genren,
nemlig J. S. Sneedorffs »Patriotiske Tilskuer« (1761
-63), som fik megen Bet. for Sprogets
Udvikling. De to mest fremragende Tidsskrifter af
alle var dog C. H. Pram’s og K. L.
Rahbek’s »Minerva« (Kbhvn 1785-1807, 90 Bd) og
Rahbek’s »Danske Tilskuer« (smst. 1791-1808).
De indeholdt originale og oversatte Digte og
Fortællinger, Afh. over alle Slags politiske,
nationaløkonomiske, æstetiske o. a. Spørgsmaal,
Teaterkritik (dog ikke i »Tilskueren«) og
satirisk moraliserende Skildringer af de
daværende Sæder; de var Tidens Ledestjerner i D. og
blev for Efterkommerne et ypperligt Billede af
dens Aand -, begges Værd og Indflydelse
forringedes imidlertid stærkt i Aarenes Løb, før
de gik ind. Mere specielt kritiske Tidsskrifter
var foruden de Berlingske »Lærde
Efterretninger« (hvis Redaktør i mange Aar var Rasmus
Nyerup), »Kritik og Antikritik« (1788 ff.), udg.
af et Selskab og i nogle Aar redigeret af
Bibliotekar F. Ekkard; dettes Fortsættelse,
»Kritisk og antikritisk Journal for Litteratur i de
danske Stater«; »Efterretninger om udenlandsk
Litteratur« (1793 ff.); endelig de for
Litteraturhistorien vigtige »Nachrichten von dem
Zustande der Wissenschaften und Künste in den
Kön. Dänischen Reichen und Ländern«, allerede
1754-57, redigerede af en af de mange
indvandrede Tyskere, Busching, og fortsatte af
Lork 1758-66. De faglige Tidsskrifter,
omhandlende specielle Videnskaber og Kunster, f. Eks.
de hist., lægevidenskabelige o. s. v., lades ude
af Betragtning i nærværende Artikel.
III. 19. Aarh. a) Til Frederik VI’s
Død. Aviserne, hvis Virksomhed
besværliggjordes ved forsk. indskrænkende Paabud
(Forordninger af 1799, 1805, 1810, 1814, 1837),
beskæftigede sig foreløbig omtr. kun med
udenrigspolitiske Nyheder; dette gælder navnlig om
den officiøse »Berlingske« (en Stund kaldet
»Statstidenden«), der mødte med sine temmelig
smaa Numre, ofte med Avertissementstillæg, to
Gange ugentlig. Den gl. »Adresseavis« maatte
i Slutn. af 1830’erne udholde en Dyst med et
nyt Blad, »Commissionstidenden«, som gjorde
Indgreb i dens Privilegium og søgte at omgaa
det ved at trykkes i Roskilde og daglig køres
paa Vogn til Hovedstaden, men standsedes ved
en Højesteretsdom; Konkurrentens Redaktør
var den næsten altid procesførende P. Larsen,
Udgiver af et Konversationsleksikon. Denne
Kamptid i »Adresseavisernes Levned udmærker
sig for øvrigt ved, at Bladet, efter i lang Tid
at have været udelukkende et
Avertissementsblad, for en Stund fyldte sine Spalter ikke blot
med Nyheder, men ogsaa med politiske o. l.
Artikler. Den fremmeligste Avis i 19. Aarh.’s
Beg. var »Dagen«, grundlagt 1803 og redigeret
1822-35 af Fr. Thaarup; dette saakaldte
»fortællende« Blad, fra 1806 i Folioformat, i sine
to første Aargange trykt med lat. Typer,
udkom hver Dag, fra 1835 ogsaa Søndag, med
særlig Titel »Søndagen«; det gik først ind 1843.
»Politivennen« skrev om manglende
Rendestensbrætter og knirkende Vejrhaner, til
Opbyggelse og Ængstelse for Smaaborgerne, der
nødig vilde »i Bladet«, medens Ugebladet
»Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn« (Navnet
dannet efter Sébastien Mercier’s berømte Tableau
de Paris), begyndt 1803, fortsat til 1831,
henvendte sig til en noget finere Læsekreds med
sine Artikler om Hovedstadens Forhold.
Stilstanden i det offentlige Liv foranledigede, at
de toneangivende Kredse helligede Litt. og
Teatret deres livligste Interesse. Vel gav et
Blad som »Berlingske Tidende« sig endnu slet
ikke af med Teateranmeldelser e. l., men
særlige Organer beskæftigede sig til Gengæld med
de æstetiske Fænomener. I første Linie J. L.
Heiberg’s »Flyvende Post« (1827-28, 1830
og »Interimsblade«, 1834-37), hvilket Ugeblad,
hvormed Heiberg kæmpede for sine
Smagsprincipper (som Baggesen før ham i »Danfana«
o. fl. af ham selv udgivne Blade og
Tidsskrifter), langt overstraaler saadanne Forsøg i
samme Genre som Boye’s »Aftenblad«, Thaarup’s
»Morgenpost«, C. N. Rosenkilde’s »Brevduen«,
sammes og A. P. Liunge’s »Morgenblad« o. s. v.
Af Tidsskrifter med noget tungere og mere ell.
mindre lærd Præg, men dog alm. litterært,
kritiserende Indhold, fandtes ikke faa, foruden
de hensygnende Rahbek’ske - sidst af dem
»Tritogenia« - R. Nyerup’s og C. Molbech’s
»Athene« (1813-17), kendt bl. a. fra den
Baggesen’ske Polemik, »Dansk Litteraturtidende« (ɔ:
de gl. Berling’ske »Lærde Efterretninger«, til
1835), Molbech’s »Nordisk Tidsskrift for
Historie, Litt. og Kunst« (1827-36), »Blandinger
fra Sorø« (1831-37) og især »Maanedsskrift
for Litt., udg. af et Selskab« (1829-38);
Redaktionen bestod af 14 fremragende
Videnskabsmænd med H. C. Ørsted i Spidsen, og det
lededes dygtigt i human empirisk Aand, men de
fra Udlandet indtrængende politiske
Strømninger skilte lidt efter lidt dets Medarbejdere ad.
For dansk Presses Vedk. gav den voksende
Frihedsbevægelse sig først Udtryk i
»Kjøbenhavnsposten«’s temmelig spagfærdige
Opposition. Dette Blad, stiftet 1827 af A. P. Liunge
og først væsentlig æstetiserende af Indhold
(heri skrev Heiberg’s Modstandere), blev
efterhaanden overvejende politisk; det ophørte ikke
før 1859, efter i sine senere Aar at have haft
Grüne til Redaktør. 1831 begyndte den
frisindede Videnskabsmand J. F. Schouw sit »Dansk
Ugeskrift«, hvis 1. Række sluttede 1836; 1835
udgik første Gang Tidsskriftet »Fædrelandet«,
redigeret af C. N. David og Johannes Hage;
s. A. ligeledes Claudius Rosenhoffs Ugeblad
»Den Frisindede«, fortsat til 1846. Til
Smudsbladenes Kategori hørte nærmest M. Winther’s
ret snedig redigerede »Raket«. Da det 1835 hed
sig, at Regeringen paatænkte yderligere
Indskrænkninger i Trykkefriheden, henvendte et
stort Antal ansete Mænd med Schouw og H. N.
Clausen i Spidsen, sig til Kongen med et
Bønskrift, der fik det siden ofte citerede: »Vi alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
