Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Presse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vide« (o. s. v.) til Svar. Det næste Skridt fra
liberal Side var Stiftelsen af »Selskabet for
Trykkefrihedens rette Brug«, hvilket 1835-48
udgav Ugebladet »Dansk Folkeblad«, i sin
første Tid redigeret af en Komité, hvoraf bl. a.
Schouw, Clausen, H. C. Ørsted, L. N. Hvidt,
Sibbern, J. C. Drewsen var Medlemmer, senere
under skiftende Redaktion af en enkelt (F. C.
Olsen, D. G. Monrad og Hother Hage).
b) 1840’erne. Saa snart den gl. Konge
havde lukket sine Øjne, røbede Haabet om
større politisk Frihed end den,
Stænderinstitutionen frembød, sig straks i den periodiske
Presse. »Fædrelandet« udgaves i forstørret
Format som Ugeskrift, snart (fra 6. Decbr 1839)
udvidet til et Dagblad, hvortil der var knyttet
Politikere som Monrad, Orla Lehmann,
Balthasar Christensen, endvidere J. F. Gjødwad,
tidligere »Kjøbenhavnsposten«’s Redaktør, og
C. Ploug, - de to sidste dets Ledere næsten
lige til dets Ophør 1882, nemlig Gjødwad
til 1878, Ploug til 1881. Som Bannerfører
for den nationale, intelligente Opposition
under den ny Regering, der inden føje Tid
skuffede det liberale Partis Forhaabninger,
kæmpede det, til Dels sekunderet af
»Kjøbenhavnsposten« og »Den Frisindede«, men
hemmet af Beslaglæggelser, Mulkter og Censor, imod
de konservative, loyale Organer, »Berlingske
Tidende« (M. L. Nathanson) og »Dagen«. Af
disse var »Berlingske« Efteraaret 1831 begyndt
at udkomme hver Søgnedag, fra 1840 ogsaa
Søndag (dette vedblev dog ikke) og fra 1845
med Morgen- og Aftennummer daglig. Mest
læst af Datidens Blade var imidlertid
»Corsaren«, D.’s tidligste illustrerede
Vittighedsblad; det redigeredes, i alt Fald reelt, af M.
Goldschmidt fra den første Aargang (1840)
i 6 Aar og førte derpaa et betydningsløst Liv
indtil 1855. Over dette i uafhængig,
halvrepublikansk Aand skrevne Blad var det navnlig, at
der i Christian VIII’s Tid regnede Mulkter,
Fængselsstraffe o. l., og det var i den
Anledning, at »Corsaren«, som den første i D., gav
sig til at holde »Straamænd« som Redaktører.
Det ny Bondevenneparti fik 1842 sit Organ,
»Almuevennen«, udg. fra 1843 af J. A. Hansen og
fortsat under denne Titel til 1854 (begyndtes
igen 1873 efter omtr. 20 Aars Hvile, men da
ikke mere som Bondevennernes Hovedorgan;
den varede til 1877), medens de genvakte
skandinaviske Bestræbelser fandt Udtryk i Fr.
Barfod’s »Brage og Ydun, et nordisk
Fjerdingaarsskrift« (1839-42), med Bidrag fra alle 3
nordiske Riger, det tidligste i en Række lgn.
Foretagender i 19. Aarh., hvis nyeste Led er det
»Nordiske Tidsskrift for Videnskab, Industri og
Kunst«, udg. af den Letterstedt’ske Forening i
Sthlm. For Danskhedens Sag i Sønderjylland
virkede P. C. Koch’s »Dannevirke«, grundet
1838 i Haderslev, Fr. Fischer’s Ugeblad i
Aabenraa og C. Manicus’ Blad i Flensborg. -
Mere »blot til Lyst« var den europæiserede G.
Carstensen’s kbhvn’ske Ugeblade,
»Portefeuillen« (1839-41), »Figaro« (1841-42) og »Ny
Portefeuille« (1843-44), alle med Litografier,
til Dels Portrætter af kendte Personligheder,
det førstnævnte ogsaa med Modebilleder. 1845
begyndte Edv. Meyer »Flyveposten«, der
henvendte sig til de »bredere Lag« og navnlig
ekscellerede i Feuilletonromaner, oversatte fra
Fransk; den blev siden redigeret af G. Siesbye
og Jac. Davidsen og ophørte 1870. J. L.
Heiberg søgte forgæves at dæmme op mod Tidens
demokratiserende Retning i Litt. og Politik ved
sit Tidsskrift »Intelligentsblade« (1842-44),
modarbejdet, ikke uden Talent, af P. L. Møller
i »Nye Intelligentsblade«; og han trak sig
mismodig tilbage til en snævrere Kreds ligesom
mange andre af den ældre Tids mere
aristokratiske Aander, bl. hvilke f. Eks. F.
Paludan-Müller i »Adam Homo« har udtalt skarpe Ord
om Dagspressen overhovedet og især hans
Samtids. - Litterærkritiske Tidsskrifter i denne
Periode var F. C. Petersen’s »Tidsskrift for Litt.
og Kritik« (1839-42), »For Litt. og Kritik«,
Fjerdingaarsskrift, udg. af Fyns Stifts litterære
Selskab (1843-48), Schouw’s »Dansk Ugeskrift«,
2. Række (1842-46), og Sammes »Dansk
Tidsskrift« (1847-51).
c) Den nyere Tid indledes ved
5.-Juni-Grundlovens Bud om Pressefrihed, efterfulgt
af den liberale Presselov af 1851, og
Hovedstadens Dagspresse fik allerede 1851 en anselig
Forøgelse ved »Dagbladet«, redigeret med
Livlighed og Talent af C. St. A. Bille i en
længere Aarrække; sammen med »Fædrelandet«,
der var præget af Ploug’s ejendommelige
Personlighed og ved sin velredigerede Feuilleton
bl. a. gjorde Publikum bekendt med megen god
udenlandsk Litt. (Macaulay, Dickens o. a.),
repræsenterede det under Frederik VII det
herskende nationalliberale Parti. »Folkets Avis«,
stiftet af Erik Bøgh 1860, tog Sigte paa en
noget større Læsekreds og opnaaede ogsaa et
saa stort Abonnenttal, som ingen tidligere dansk
Avis; som den første egl. Feuilletonist i D.
morede selve Redaktøren sit Publikum og havde
megen Indflydelse ved den lange Række
Causerier, som Bladet bragte Aar efter Aar med
Titlen »Dit og Dat«. I til Dels lgn. Retning gik
ogsaa »Dags-Telegraphen«, grundlagt 1864 af C. V.
Rimestad, 1891 opgaaet i »Nationaltidende«,
hvilket Blad (fra 1876), udkommende med
baade Morgen- og Aftennumre, kom til at danne
Kernen i det store Ferslew’ske
Bladforetagende, der ogsaa omfattede »Dagbladet« og Rob.
Watt’s, derpaa C. Carstensen’s »Dagens
Nyheder« (begyndt 1868), der havde opslugt
»Folkets Avis« 1884. Den dybe politiske Spaltning i
1870’erne, mellem »Højre« og »Venstre«,
affødte et nyt Oppositionsorgan i Kbhvn,
»Morgenbladet« (fra 1873), der eksisterede til 1892.
Et udbredt Højreblad med folkeligt Tilsnit var
»Avisen« (1885-96). Ny indenrigs-politiske
Bevægelser gav 1884 Stødet til, at et stort
Oppositionsblad til saa Lyset. Det var »Politiken«,
der under V. Hørup’s Ledelse (senere E.
Brandes’, H. Cavling’s) har vundet megen
Udbredelse og haft stor Indflydelse paa Pressens
Udvikling i moderne Retning i Danmark. Da den
socialistiske Bevægelse fik Indpas i Landet efter
1870, fik den sit eget Organ, »Socialisten« (1871),
siden benævnt »Social-Demokraten«. Senere
Hovedstadsblade er »København« (fra 1889),
»Dannebrog« (1892-1910), »Vort Land« (fra 1896),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
