Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 3) 1660 - 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drøftelsen af Landbosagen var kun en enkelt
Side af den litterære Diskussion om
Samfundsspørgsmaal, der, opr. fremkaldt af Holberg, fik
saa stærk Fart under Frederik V. Allerede i
Slutn. af Christian VI’s Regering var
»Spektator«-Litteraturen med England som Forbillede
begyndt. Under hans Efterfølger, der straks
efter sin Tronbestigelse skal have udtalt: »Jeg vil
ikke tillade, at Aandslivet underkastes nogen
Indskrænkning i mit Rige«, var der i
Virkeligheden ikke ringe Ytringsfrihed. Vel pristes den
hjemlige Enevælde, men personlig Frihed
ansaas ikke heller for uforenelig med denne
Regeringsform, og Kravet herom som en
Menneskeret begyndte at arbejde sig frem, ligesom
Følelsen af at være Borgere, der selv maatte
yde hver sin Skærv til Fædrelandets Opkomst,
afløste den tidligere Forestilling om, at man
som trofaste Undersaatter maatte lægge alt i
Kongens Haand. Ved Sorø Akademi, som
Christian VI havde opført fra nyt af og Holberg
ved sin rige Gave sat i Stand til at begynde
Virksomheden, samledes der en Kreds af
fremragende Forf., der blev Ordførere i
Diskussionen. En frugtbar Paavirkning udefra
fremmedes ved Indkaldelsen af Mænd som Klopstock,
Oeder og Reverdil. Jævnsides med den
populære Behandling af almennyttige Emner gik et
dygtigt videnskabeligt Arbejde Til Fremme af
Kunsten stiftedes Kunstakademiet 1754. Som
Vidnesbyrd om Interesse for praktiske
filantropiske Øjemed staar Frederiks Hospital,
Opfostringshuset og Fødselsstiftelsen. Medens
Pengene til alt dette var vel anvendte, ruttedes der
paa andre Punkter uforsvarligt. Marmorkirken,
der blev bygget i den ny pragtfulde Bydel af
Kbhvn, »Frederiksstaden«, men maatte opgives
paa Halvvejen, var ikke mindre bekostelig end
de mange Understøttelser til Industriens
Fremme; ogsaa Hofholdningen fordrede stadig store
Summer, men naar Statsgælden steg saa stærkt
i denne Tid, saa skyldtes det dog især
Rustninger under Syvaarskrigen for at dække Grænsen
og navnlig de endnu langt mere omfattende 1762
for at afværge Ruslands Angreb. Det var ogsaa
disse sidste, der fremkaldte den forhadte, for
Fattigfolk haardt trykkende Ekstraskat.
Bernstorff’s Udenrigsstyrelse var kraftig og dygtig,
maaske kun med lidt for stor Tilbøjelighed til
at lade D. spille en Stormagts Rolle. Han
havde et skarpt Øje for, hvor truende Preussens
og Ruslands stigende Magt var for D., og det
var kun i sin Orden, naar han mente, at Landet
maatte gøre sit yderste for at hindre Karl Peter
Ulrik’s Planer. Ved Elisabeth’s Død 1762 var
han som Peter III blevet Ruslands Hersker, og
noget nær hans eneste Tanke var at komme D.
til Livs. Hær og Flaade sattes da paa Krigsfod.
36 Orlogsskibe krydsede i Østersøen, og 40000
Mand sendtes under den udmærket dygtige fr.
General St. Germain ind i Mecklenburg. De
stod allerede over for Russerne, da Peter’s Mord
og Katarina II’s Tronbestigelse med eet Slag
forandrede alt. Den russ. Hær kaldtes hjem, og
de to Regeringer enedes 1765 om at paabegynde
Underhandlinger om en baade for Rusland og
D. tilfredsstillende Løsning af det gottorpske
Spørgsmaal, der for begge Lande havde vist
sig som Kilde til evig Strid og Splid.
Efter at Christian VII (1766-1808)
havde besteget Tronen, lykkedes det Bernstorff at
faa en Overenskomst i Stand, iflg. hvilken det
holsten-gottorpske Hus skulde godkende
Indlemmelsen af Slesvig 1721 og afstaa sin Part af
Holsten mod at faa Oldenburg og Delmenhorst
i Erstatning. 1773 underskreves denne Traktat
af Katarina’s Søn, den nu fuldmyndige
Storfyrst Poul.
De fire første Enevoldskonger var mere ell.
mindre gaaede op i Arbejdet for Landets Vel,
saaledes som de opfattede det. Frederik V
havde, lidet selvvirksom som han var, dog ønsket
at gøre sit Folk lykkeligt, og hans tidlige Død
skyldtes vistnok til Dels nagende
Selvbebrejdelser over et forspildt Liv, der bidrog til at
drive ham bestandig dybere ud i Udskejelserne.
Christian VII havde hverken Arbejdsevne ell.
Interesse for Regeringen. Fejg, upaalidelig og
lunefuld, som en forfejlet Opdragelse og slette
Omgivelser havde gjort ham, vilde han kun
more sig, rase ud. Han kunde fryde sig ved
efter Øjeblikkets Indskydelser at ind- og afsætte
Ministre. Om det var til Gavn ell. Skade for
Sagernes Gang, var ham ligegyldigt. Kun for et
enkelt Spørgsmaal var det lykkedes hans Lærer
Reverdil at vække nogen Sans hos ham. Det var
Ordningen af Bondens Forhold. Da
Landhusholdningsselskabet stiftedes 1769, kunde det i
Planen for dets Virksomhed siges, at »Landets
daglige Samtale var blevet Bondens Tarv«. Det
var Kongens Hensigt at skaffe hele
Bondestanden Frihed; foreløbig fik Kronens Bønder i
Kbhvn’s Amt Hoverifrihed og deres Gaarde til
Ejendom. Andre paabegyndte Foranstaltninger
førte ikke til noget Resultat, før Struensee kom
til Magten. Da udkom 1771 en Forordning, der
fastsatte, at Hoveriet skulde bestemmes efter
Hartkorn og Bøndergaardenes Afstand fra
Hovedgaarden.
Struensee havde været Kongens Livlæge paa
en Udenlandsrejse 1768 og ved den Lejlighed
forstaaet at indynde sig hos ham. Efter
Hjemkomsten steg han i Gunst, ogsaa hos den unge
Dronning, Karoline Mathilde, hvis Elsker han
Foraaret 1770 blev. Septbr s. A. styrtedes
Bernstorff, Decbr ophævedes Konseil’et, og Juli 1771
udnævntes Struensee til
Geheimekabinetsminister med Myndighed til i Kongens Navn og
under Kabinettets Segl at udstede de Ordrer,
Kongen mundtlig gav ham, og som i denne Form
skulde have samme Gyldighed, som om Kongen
selv havde underskrevet dem. Faa Dage efter
ophøjedes han og Enevold Brandt, der var sat
til at underholde den nu halv sindssyge Konge,
til Grever.
Sin umaadelige Magt benyttede Struensee til
Reformer i Oplysningstidens Aand. I det noget
tungt arbejdende Regeringsmaskineri skulde
der skaffes større Hurtighed, Orden og
Simpelhed, navnlig gjaldt dette Finanserne, Retsplejen
skulde forbedres, den hidtidige Industripolitik
opgives; ved Embedsbesættelser skulde der kun
spørges om Dygtighed, i Privatlivet skulde
Staten saa lidt som muligt gribe ind. I mangt og
meget var han heldig, trods sit ringe Kendskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
