- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
718

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 3) 1660 - 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Toldforordningen af 1. Febr 1797
Frihandelsprincippet, for Handelen et lige saa betydningsfuldt
Fremskridt som Stavnsbaandsløsningen for
Landbruget. Endelig nød D. indtil 2 Aar efter
Bernstorff’s Død (1797) godt af en Trykkefrihed,
der var mere udstrakt end i noget andet
enevældigt regeret Land i Europa, og som gjorde
den danske Regering mistænkt for at være
smittet af jakobinske Anskuelser. Under
Guldberg havde Politimesteren haft vilkaarlig
Straffemyndighed i Pressesager; 3. Decbr 1790
lagdes de ind under de ordinære Domstole.
Dette var et Fremskridt fra den legalt
bestaaende Tilstand, men i Virkeligheden maatte
Reskriptet tillige opfattes som en Paamindelse om
ikke at misbruge den faktisk meget vidtstrakte
Ytringsfrihed. Sagen var, at efter den fr.
Revolutions Udbrud antog den offentlige
Diskussion en anden Karakter end tidligere. De
praktiske Opgaver, der stod paa Dagsordenen,
interesserede ikke længere i samme Grad; man
overlod Gennemførelsen til dem, hvem den nærmest
vedkom, og drøftede hellere de store
Statsforfatnings- og Samfundsspørgsmaal. Dulgte
Ønsker om en Forfatning vovede sig frem,
Styrelsen kritiseredes skarpt, og Religionen gik heller
ikke Ram forbi. Ikke blot Regeringen blev
betænkelig, ogsaa brave kbhvn’ske Borgere
ængstedes efterhaanden ved, hvad alt dette kunde
føre til. Og dog var der næppe sket nogen
væsentlig Forandring i Presselovgivningen, hvis
ikke Paavirkningen udefra havde drevet
Regeringen fremad. Bernstorff holdt, saa længe han
levede, fast ved Trykkefriheden, og skønt
Colbjørnsen blev lagt for Had som den
formentlige Ophavsmand til de i den senere Tid
temmelig talrige Pressesager, saa var det ogsaa
hans Ønske at blive ved det bestaaende.
Foraaret 1799 opgav Regeringen, i det mindste
foreløbig, alle Tanker om en Indskrænkning;
men om Sommeren gjorde Rusland
Forestillinger om Nødvendigheden af at træde op mod de
revolutionære Kræfter, og samtidig spærrede
Kejser Poul alle russ. Havne for danske Skibe.
Som en Slags Garanti fordrede han D.’s
Tilslutning til den anden Koalition mod Frankrig.
Nu toges Sagen op paa ny, og allerede 27. Septbr
1799 udkom en Forordning, der forbød
Anonymitet og bestemte Censur for enhver, der
kun een Gang var blevet dømt i en Pressesag.
Snart efter dømtes P. A. Heiberg og Malte
Bruun til Landsforvisning, og dermed ophørte
for længere Tid den offentlige politiske
Diskussion i D., dog maaske mindre som Følge af
Septemberforordningen end under Indflydelse af
den alm. Reaktion, der fremkaldtes Europa
over ved Statskuppet 18. Brumaire.

Havde allerede den noget overilede Beslutning
om at rette sig efter Ruslands Ønsker vist, at
det ikke længere var Bernstorffs koldblodige
og sikre Overlegenhed, der raadede for
Statsroret, saa blev det snart endnu mere
iøjnefaldende. For at undgaa fjendtlige Sammenstød
med England havde Bernstorff, trods alle
Trakasserier, altid holdt paa, at D. ikke burde lade
sine Handelsskibe konvojere. Den ny Regering
gik den modsatte Vej, men opgav dog foreløbig
Konvojeringen, for at Sagen kunde blive afgjort
ved Underhandlinger. I Strid med denne
Overenskomst lod man sig imidlertid af Kejser Poul,
om end kun tøvende og med Forbehold, true til
at tiltræde det ny væbnede Neutralitetsforbund,
som Rusland nys havde afsluttet med Preussen
og Sverige. England svarede med at lægge
Beslag paa de tre neutrale Magters Skibe og
afsende en meget betydelig Flaade til Østersøen
under Anførsel af Parker og Nelson. 2. April
1801 kom det til Slaget paa Reden, der alle
Dage maa regnes mellem den danske Flaades
smukkeste Bedrifter. Allerede i Marts var
Kejser Poul blevet myrdet. Hans Søn Alexander I
opgav den væbnede Neutralitets
Grundsætninger, og D. fulgte Eksemplet.

»Den glimrende Handelsperiode«, som man har
kaldt Tiden fra den nordamerikanske
Frihedskrigs Udbrud, ophørte ikke med 1801. Endnu i
6 Aar kunde Kbhvn’s dygtige og
foretagsomme Købmandsstand benytte de gunstige
Chancer, som Krigen skabte for de neutrale Magters
Handel. Det var, som deres paladsagtige
Ejendomme endnu vidner om, betydelige Summer,
der i den gode Tid var samlede paa de
daværende Handelsmatadorers Hænder, og selv
en Krise som den, der 1799 fra England og
Hamburg naaede ogsaa D., havde det
københavnske Grosserersocietet ved kloge og
omsigtsfulde Forholdsregler forstaaet at komme saa
temmelig uskadt igennem. Men med Tilsit-Freden
1807 var Neutraliteten forbi. Iflg. Aftalerne dèr
skulde, hvis England ikke modtog Ruslands
Mægling, D., Sverige og Portugal tvinges til at
lukke deres Havne for Englænderne og erklære
England Krig. Det var den danske Regerings
Hensigt til det yderste at bevare sin
Neutralitet; skulde den vælge, vilde den foretrække
Alliance med England fremfor Forbund med
Napoleon, og den var forberedt paa et Brud
med ham. Derfor var Hæren opstillet i Holsten,
hvor ogsaa Kronprinsen befandt sig. Den eng.
Regering ansaa imidlertid ikke D. for stærkt
nok til at modsætte sig Frankrig. Desuden var
der i eng. Købmandshuse ikke ringe Harme
over, at D. vilde sidde i Ro og nære sig af
andres Krig, og endelig havde de hyppige
Reklamationer i Anledning af danske og norske
Skibes Opbringelse vakt en hel Del Uvillie.
Imidlertid var dog intet af dette afgørende for
den eng. Regering, da den, i sidste Halvdel
af Juli, uden at kende Aftalerne i Tilsit,
bestemte sig til at slaa til. Canning, der uden at
kende synderligt til de udenrigspolitiske
Forhold, var blevet Udenrigsminister, lededes dels
af Frygt for, at Napoleon skulde besætte
Holsten, dels af Ønsket om at sikre England ved at
bemægtige sig den danske Flaade, da han
afsendte en Flaade med 30000 Mand om Bord for
at tvinge D. til som Sikkerhed for dets
Optræden at forene sin Flaade med den eng. Man
vilde tilbyde Alliance, senere Tilbagegivelse af
Flaaden i komplet Stand, Garanti for de danske
Stater, Skadesløsholdelse for Omkostninger og
Landudvidelser. Landtropperne kunde blive
tilbage som Hjælp under Napoleon’s forventede
Angreb.

I Beg. af Aug. 1807 ankom den eng. Flaade
under Gambier til Sundet, og samtidig indfandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free