- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
719

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 3) 1660 - 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en overordentlig Gesandt, Jackson, sig i Kiel hos
Kronprinsen, for hvem han fremsatte de eng.
Fordringer. I St f. at indlade sig i nærmere
Underhandlinger skyndte denne sig til Kbhvn,
som han dog forlod efter et Døgns Forløb efter
at have givet de nødvendigste Ordrer om
Forsvarets Ordning. Da man fra dansk Side ikke
vilde indlade sig paa nogen Forhandling om de
tilbudte Vilkaar, gjorde den eng. Hær 16. Aug.
Landgang ved Vedbæk, og snart efter
indesluttedes Hovedstaden. Forsvaret var fra første
Færd haabløst, og nogle kække Udfald førte
ikke til mindste Resultat. Efter en forgæves
Opfordring til Overgivelse paabegyndtes 2. Septbr
et Bombardement, der varede til 5. Septbr og
endte med Kbhvn’s Kapitulation. Da
Kronprinsen ikke havde givet Ordre til Flaadens
Opbrændelse, maatte den udleveres tillige med en
Mængde ypperligt Inventar.

Det havde været den eng. Regerings
Opfattelse, at D. uden noget Forsøg paa Modstand
maatte bøje sig. Efter Flaadens Bortførelse
tilbød den Valget mellem Forbund, Neutralitet
ell. Krig; i første Tilfælde gentog den sine
Løfter, i sidste truede den med at ville virke for
Norges Løsrivelse. Saa skammeligt Overfaldet
forekom alle, havde dog ikke faa for klart Blik
paa, hvilken Ulykke en Krig med England vilde
være, til ikke at haabe paa en fredelig
Overenskomst. Men for Kronprinsen syntes intet Valg
muligt. Han afviste fremdeles enhver
Forhandling, og 4. Novbr erklærede England Krig; faa
Maaneder efter fik D. ligeledes Krig med
Sverige. Et fr.-sp. Korps paa 26000 Mand under
Bernadette ankom for at bistaa med et Angreb
paa Skaane. Ved dets Indmarch i Rendsborg
døde Christian VII 13. Marts 1808 af Skræk
over dets Komme. Tronskiftet forandrede
selvfølgelig intet i Regeringens Politik. Allerede i
en Fjerdedel Aarh. havde Frederik VI
(1808-39) jo været Statens virkelige Overhoved,
og dog fik det nogen Bet. derved, at Reskr. 19.
Marts 1808 bestemte, at alle Forestillinger for
Fremtiden skulde indsendes direkte til Kongen
i St f. at refereres for ham i
Geheimestatsraadet, hvis Indflydelse i Forvejen faktisk var
ringe. Nu sattes det i Virkeligheden helt ud af
Virksomhed, og indtil det aabne Brev 29. Apr.
1814 genindførte den tidligere Ordning, styrede
Kongen gennem Kabinettet med sine Adjutanter,
»de røde Fjer«, som nærmeste Raadgivere.

Planerne om Landgang i Skaane førte ikke til
noget. Englænderne spærrede med Lethed Store
Bælt, og da Linieskibet »Prins Christian
Frederik«, der 1807 havde været i Norge, prøvede
paa at rense Farvandet, saa Hjælpetropperne
kunde komme over til Sjælland, bukkede det
ved Sjællands Odde under for Overmagten. Om
Sommeren gjorde de sp. Tropper Oprør mod
deres fr. Førere og førtes for største Delen paa
eng. Skibe tilbage til Fædrelandet. Imidlertid
fik Frederik VI i Vintermaanederne en
tilstrækkelig Styrke samlet paa Sjælland, og nu
optoges Planen, da Frosten havde tillagt Sundet;
men da det kom til Stykket, veg han dog
tilbage, og denne Skuffelse bragte Alexander I,
der samtidig fra sin Side havde rettet et meget
kraftigt og virkningsfuldt Angreb paa Sverige,
til, trods alle Løfter om at skaffe D.
Oprejsning og Erstatning, ved Freden med Sverige
intet Hensyn at tage til sin Forbundsfælle. I
Jönköping sluttede D. 1809 for sit Vedk. Fred
med Sverige uden at opnaa noget.

Da Gustaf IV 1809 var blevet afsat, havde
der været Tale om at vælge Frederik VI til
Tronfølger, skønt han ikke yndede de sv.
»Insurgenter«; men da han kun vilde love Sverige
en Forfatning, men ikke indrømme ogsaa D. og
Norge en saadan, valgtes i hans Sted den
hidtidige Statholder i Norge, Prins Christian
August af Augustenborg, der under den sv.-norske
Kampagne havde vist Sverige Velvillie. Ved
hans pludselige Død 1810 kom Tanken igen paa
Bane. Frederik VI var nu selv ivrig for en
Fornyelse af Kalmarunionen; men ogsaa denne
Gang strandede Planen, og Bernadotte blev sv.
Tronfølger. Han satte det straks som sit Maal
at vinde Norge, og da Napoleon ikke vilde
hjælpe ham hertil, sluttede han Forbund med
Rusland, hvis Forhold til Frankrig stadig blev
mere spændt, og som lovede sin Medvirkning.
Til sidst vandtes ogsaa England og Preussen
for Tanken om Norges Adskillelse fra D.
Allerede tidligere havde der i danske
Regeringskredse været Misfornøjelse med Kongens
halsstarrige Fastholden ved Forbundet med
Frankrig; men først Febr 1813 forsonede han sig
med Tanken om at slutte Fred med England.
En Tilnærmelse skete, men mislykkedes, da
Vilkaarene var Norges Opgivelse, om end med
Løfte om rigelig Erstatning. Nu blev
Tilslutningen til Frankrig saa meget fastere, men
Resultatet blev kun, at D. fulgte det i Faldet.
Efter Slaget ved Leipzig rykkede Karl Johan
ind i Holsten, og skønt den danske Hær
kæmpede heldig og hæderlig ved Sehested, og en
betydelig Styrke var til Raadighed, vovede
Frederik VI ikke længere at modsætte sig de
Allieredes Fordringer. Ved Freden i Kiel 14. Jan.
1814 afstod han Norge til den sv. Konge mod i
Erstatning at faa en Sum Penge og sv.
Pommern med Rügen, der senere bortbyttedes til
Preussen mod Lauenburg. Samtidig erklærede
han Frankrig Krig og stillede mod Subsidier et
Korps til de Allieredes Raadighed. England fik
Helgoland.

Krig med England var absolut den værste
Skæbne, D. 1807 kunde faa. Det betød ikke blot
Flaadens Tab, men tillige Ødelæggelse af den
blomstrende og misundte danske Skibsfart og
Handel, der hovedsagelig bestod i Ind- og
Udførelse af oversøiske Produkter. Straks ved
Krigens Udbrud beslaglagdes omtr. 600 danske
Skibe, og omtr. lige saa mange mistedes i de
flg. Aar. Men Modet lammedes ikke, og den
efterhaanden voksende Harme over Overfaldet
drev Privatmænd til af al Kraft at støtte
Regeringen i dens Forsøg paa at skabe en ny
Orlogsflaade. Store Skibe evnede man dog, trods,
de betydelige Gaver, ikke at bygge mange af;
det var mest Kanonbaade o. a. Smaafartøjer,
der sattes paa Stabelen, men ogsaa de kunde
sammen med de talrige Kapere, der udrustedes,
gøre god Nytte. Til Tider vovede de sig ikke
uden Held i Kamp med fjendtlige Orlogsmænd;
men den vigtigste Opgave var dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free