Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 4) 1814 - 1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemgaa. Handelsflaades var 1814 kun lidt over
halvt saa stor, som den havde været 8 Aar før,
og Storhandelen, var totalt tilintetgjort ved
Krigen. De forsk. Forsøg, der gjordes paa at
genoplive den, mislykkedes i Reglen; kun Handelen
med Skt Croix og med de nordlige Bilande, som
jo ved Lov var bundet til D., lykkedes det at
faa i Gang paa ny. End ikke Indførslen af D.’s
eget Forbrug og Udførslen af dets Produkter
lykkedes det at bevare paa danske Hænder, og
den dominerende Stilling, som Kbhvn før 1807
havde indtaget for den danske Handels Vedk.,
gik nu over til Hamburg. Navnlig i Jyllands
Byer havde saa godt som alle de betydeligere
Købmænd deres Hovedforbindelser i Hamburg,
og den danske Købmandsstand var
gennemgaaende i stor økonomisk Afhængighed af den
hamburgske. Ogsaa for Industri og Haandværk
indtraadte der efter Freden en Tilbagegang, idet
mange Virksomheder, som var skabte ell.
opretholdtes ved Krigsaarenes Afspærring fra
Udlandet, nu gik til Grunde. Af mest
gennemgribende Bet. blev dog den Krise, som Landbruget
maatte udholde. Landbrugskrisen, som
rasede værst 1818-24, kan først regnes at være
ophørt 1828. Den skyldtes væsentlig det uhyre
Fald i Priserne paa Korn og andre
Landbrugsprodukter, som over hele Europa fremkaldtes
ved Krigens Ophør og Fredsaarenes forøgede
Produktion og friere Omsætning. 1818 var
Kapitelstaksten 15 Kr. for Rug og 12 1/2 Kr. for
Byg, men 1820 var den sunket til henh. 5 og 3
Kr. Der var særlige Aarsager, som gjorde
Landbrugskrisen i høj Grad ødelæggende for D. Dets
privilegerede Stilling m. H. t. Kornudførsel til
Norge var ophørt ved Kiel-Freden, og
Udgifterne var stegne, idet Skatterne ved Sedlernes
stærke Værdifald var satte betydeligt op, hvad
der nu, da Kursen begyndte at bedre sig,
virkede som et yderligere Tryk. Ligeledes var
Arbejdslønnens nominelle Beløb steget stærkt, da
Sedlerne faldt i Kurs, og det var nu ikke saa
let at faa det ned igen, og endelig var
Forholdet særligt ugunstigt for de mange, som havde
gjort Gæld ell. købt Gaarde med indestaaende
Restkøbesummer i de synkende Seddelkursers
Tid. De maatte nu bløde saa meget des mere,
jo højere Kursen blev paa Banksedlerne; thi vel
var Gælden 1813 ved Lov blevet reduceret, men
langtfra saa meget, som svarede til de virkelige
Forhold. - En Mængde Ejendomsbesiddere
maatte under disse Forhold gaa fra deres
Gaarde, og endnu fl. kunde ikke opfylde deres
Forpligtelser, hverken over for Staten ell. Private,
men blev dog hængende ved deres Ejendomme,
fordi Kreditorerne ingen Fordel vilde have haft
af at overtage disse. Krisen gik værst ud over
de afsides og mindre frugtbare Egne og ramte
Proprietærer og Herremænd haardere end
Bønderne. Staten maatte paa forsk. Maade træde
hjælpende til, dels med Eftergivelse og
Nedsættelse af Skatter, dels ved direkte Laan,
hvortil Pengene skaffedes til Veje ved Statslaan.
Disse Laan ydedes især de større
Landejendomsbesiddere og førte for manges Vedk. til,
at Staten maatte overtage de paagældende
Ejendomme og senere sælge dem med stort Tab.
- Paa Reformer af væsentlig Bet. for
Samfundet var Perioden, som man vel kan tænke sig,
ikke rig. Den vigtigste var Skole anordningen af
29. Juli 1814, som dog, af Mangel paa
tilstrækkelige Midler, først efterhaanden virkelig førtes
ud i Livet.
De sidste 10 Aar af Frederik VI’s Regering
var i det hele en Fremskridtstid for Landet.
Allerede i Slutn. af 1820’erne var Forholdene
begyndt væsentlig at bedre sig, og denne
Opgang fortsattes 1830’erne igennem. Banksedlerne
naaede Parikurs 1838 og bevarede denne, indtil
de 1845 blev erklærede for indløselige.
Statsindtægterne forøgedes gennem den større Velstand,
uden at man behøvede at forhøje Skatterne, og
Balancen mellem Statens Indtægter og Udgifter
forbedredes derved betydelig. Landbrug,
Handel, Industri og Haandværk hævede sig paa ny.
Hvad der dog især giver dette Tiaar dets Præg,
er det vaagnende offentlige Liv i Kongeriget
som i Hertugdømmerne. Julirevolutionen 1830
paavirkede vel ikke umiddelbart Stemningen i
Kongeriget i nogen nævneværdig Grad, men til
Holsten og den tyske Del af Slesvig strakte de
Dønninger, Revolutionen havde vakt i Tyskland,
sig næsten øjeblikkelig og satte Liv i det
slumrende holstenske Forfatningsspørgsmaal.
Friseren Uwe Jens Lornsen havde som
Embedsmand i det slesvig-holsten-lauenborgske
Kancelli i Kbhvn sammen med ligesindede yngre
Kolleger drøftet slesvig-holstenske
Forfatningsplaner. Julirevolutionen gav nu disse et Stød
fremad, han søgte og fik Embedet som
Landfoged paa sin Fødeø Sild, og paa Vejen dertil
opholdt han sig i Efteraaret 1830 nogen Tid i
Kiel. Her satte han sig i Forbindelse med forsk.,
navnlig universitetsdannede Mænd, der delte
hans Anskuelser om Ønskeligheden af en
konstitutionel Forfatning for Slesvig og Holsten.
Han formulerede sine Ønsker i et lille Skr. »Om
Forfatningssagen i Slesvig-Holsten«, i hvilket
der, samtidig med den slesvigholstenske
Konstitutions Indførelse, fordredes fuldstændig
Adskillelse fra D. i admin. Henseende, saaledes at kun
»Konge og Fjende« blev fælles. Skriftet
oplæstes i Kiel for en mindre Kreds af
Meningsfæller, som var kaldt sammen fra forsk. Dele
af Hertugdømmerne, og der blev truffet
Foranstaltninger til at udbrede det i 10000
Eksemplarer og til en fortsat Agitation for dets
Grundsætninger. Bevægelsen afbrødes imidlertid
foreløbig ved Lornsen’s Fængsling 15. Novbr og
derefter flg. Domfældelse til Embedsfortabelse
og et Aars Fæstningsstraf. Ridderskabet
protesterede mod de Lornsen’ske Ideer, samtidig
med at det dog pegede hen paa
Nødvendigheden af en Løsning af Forfatningsspørgsmaalet,
og de Kredse, der væsentlig havde været berørte
af Lornsen’s Agitation, skræmmedes tilbage ved
Frygten for at komme til at dele hans Skæbne.
Ikke desto mindre var der nu i
Hertugdømmerne vakt en langt dyberegaaende Interesse for
Forfatningsspørgsmaalet end tidligere. Det var
nu for første Gang rejst paa demokratisk Grund
og fik ikke mere Lov til at hvile. Lornsen selv
udvandrede efter udstaaet Straf og døde nogle
Aar senere i Schweiz.
Paa Regeringen fik Bevægelsen den Virkning,
at den, følte Nødvendigheden af at komme til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
