- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
734

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 4) 1814 - 1894

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som derimod erklærede sig villigt til at
forhandle paa Grundlag af Englands Forslag om en
Deling af Slesvig efter Danevirkelinien.
Preussen og Østerrig stillede et Modforslag om en
Deling efter Aabenraa-Tønder-Linien, idet dog
deres Repræsentanter paa Konferencen
erklærede sig villige til at foreslaa deres Regeringer
at nøjes med en Linie N. om Flensborg og Højer
til Tønder. Begge disse Delingslinier afvistes
imidlertid af Danmark, og efter forsk.
frugtesløse Forhandlinger fremkom derefter England
med et Mæglingsforslag, gaaende ud paa, at det
skulde overlades en venskabeligsindet Magt som
Voldgiftsmand at drage en Grænselinie i Slesvig
ikke sydligere end Danevirke- og ikke
nordligere end Aabenraalinien. Dette Forslag
støttedes stærkt af Rusland og Frankrig, medens de
tyske Stormagter ikke vilde acceptere nogen
Voldgiftskendelse, men kun en Mægling af en
paa Konferencen ikke repræsenteret, neutral
Magt, og D. ganske afviste det. Konferencen
opløstes derefter uden Resultat. Den danske
Regerings skæbnesvangre Beslutning hvilede paa
Forhaabninger om endnu at opnaa Ruslands og
Englands Hjælp; men disse Forhaabninger
bristede ganske, da Krigen 26. Juni genoptoges.
Als tabtes, hele Jylland okkuperedes, endog
Sjælland mentes truet, og den isolerede, danske
Regering mente nu at maatte søge Fred. 8. Juli
havde det Monrad’ske Ministerium indgivet sin
Demission og var blevet afløst af et Ministerium
Bluhme. Der indtraadte nu Vaabenhvile, og
1. Aug. afsluttedes de Fredspræliminarier, som
førte til Wien-Freden af 30. Oktbr 1864, ved
hvilken D. mistede alle tre Hertugdømmer.

Efter Freden samledes Bestræbelserne først
om en Afgørelse af Forfatningssagen. Der var
nu ikke længere nogen Mening i at opretholde
de to Forfatninger; men medens Venstre støttede
sig til det Forbehold, Rigsdagen 1855 havde
taget over for Junigrundlovens Indskrænkning
til de særlige Anliggender, nemlig at den kun
skulde gælde, saa længe Fællesforfatningen
opretholdtes »i anerkendt Kraft og Virksomhed«,
og krævede Junigrundlovens Genindførelse som
Rigsgrundlov, forlangte Højre og de
Nationalliberale en Sammensmeltning af denne og
Novemberforfatningen, hvad
Repræsentationssystemet angik. Man fandt nemlig, at
Junigrundlovens Landsting bød alt for ringe Garantier for
de konservative Interesser. Ministeriets Forslag,
som forelagdes i Rigsraadets Landsting og
vedtoges af dette med enkelte Ændringer, som dog
ikke væsentlig berørte Repræsentationssystemet,
gik ud paa, at den ny Rigsdag skulde være
sammensat efter hovedsagelig samme Principper som
Novemberforfatningens Rigsraad; men det fandt
Modstand hos Rigsraadets Folketing, Efter at en
Opløsning af dette havde fundet Sted Maj 1865,
samledes Rigsraadet paa ny i Aug., og efter
ny frugtesløst Mæglingsforslag havnede Sagen
i et Fællesudvalg, hvor der, navnlig gennem
Forhandlinger mellem Grev
Frijs-Frijsenborg og J. A. Hansen, opnaaedes en
Forstaaelse, som førte til, at Fællesudvalget 3. Novbr.
1865 med alle Stemmer mod 1 enedes om et
Mæglingsforslag, gaaende ud paa, at
Repræsentationen skulde sammensættes som fastsat i D.’s
1866-1915 gældende Grl. Dette Forslag kunde
Regeringen imidlertid ikke gaa ind paa, og
samme Dato, som det vedtoges i Fællesudvalget,
veg den derfor Pladsen for et Ministerium
Frijs. Dette gennemførte saa
Forfatningsforslaget, overensstemmende med Fællesudvalgets
Forslag, uforandret i begge Repræsentationer,
efter at de grundlovsmæssige Opløsninger havde
fundet Sted. Forslaget bekæmpedes saavel fra
den Tscherning’ske og den Grundtvig’ske
Gruppes som fra en stor Del af det øvrige Venstres
Side, men man formaaede ikke at hindre dets
endelige Vedtagelse. Grundtvig’s og
Tscherning’s Henvendelse til Kongen for at bevæge
ham til at nægte det sin Underskrift blev uden
Følger, og det blev saaledes L. under 28. Juli
1866. - Forbindelsen mellem en Del af
Bondevennerne og Godsejerpartiet var imidlertid
blevet befæstet ved Stiftelsen af »Foreningen« af
10. Oktbr. 1865, men denne Forening, som
særlig var rettet mod de Nationalliberale, og som
skulde have ført en Politik, støttet paa »de store
og smaa Bønders« fælles Interesser, fik ingen
synderlig Indflydelse og døde snart hen. Under
Ministeriet Frijs gennemførtes en Rk. vigtige
Love, saaledes navnlig Straffeloven af 10. Febr
1866, Hærloven af 6. Juli 1867,
Valgmenighedsloven, de jyske Jernbanelove og Lovene om
Land- og Købstadkommunernes Styrelse. Ved
Prag-Freden, som afsluttede den 1866 førte
Krig mellem Preussen og Østerrig, og som bl. a.
førte til Hertugdømmernes Indlemmelse i
Preussen, fik Napoleon III indført en § 5, ifølge
hvilken Slesvigs nordlige Distrikter, naar deres
Befolkning ved en fri Afstemning tilkendegav
Ønsket derom, skulde forenes med D. De danske
Slesvigere, som lige siden Afstaaelsen paa
enhver Maade havde tilkendegivet deres Ønske
om en Forening med D., knyttede store
Forhaabninger til denne Paragraf; men da
Preussen endelig fandt for godt at knytte
Underhandlinger med D. om dens Udførelse,
strandede denne paa de uantagelige Betingelser, det
stillede navnlig angaaende Garantier for de
tysktalende Undersaatter i de Distrikter, der
skulde afstaas til D., og angaaende en
Tilbageførelse af Sprogforholdene til den 1846
bestaaende Ordning. 1878 ophævedes § 5 fuldstændig
ved en Overenskomst mellem Preussen og
Østerrig.

Ministeriet Frijs havde i det hele staaet i et
godt Forhandlingsforhold til begge Ting og var
derved blevet i Stand til at gennemføre den ovf.
nævnte Rk. af vigtige Love. Nu ønskede Grev
Frijs imidlertid at fratræde, og da Regeringen
i Foraaret 1870 kom i Mindretal i Folketinget
ved Afstemningen over et Par Poster paa
Finansloven, som det havde gjort til
Kabinetsspørgsmaal, indgav det sin Demission. Det
afløstes af et af Grev
Holstein-Holsteinborg dannet Ministerium, som var halvvejs
sammensat af Mænd af Godsejerpartiet,
halvvejs af nationalliberale Ledere som Hall,
Fenger og Krieger. Mod dette
Ministerium traadte de tre Venstregrupper - det
nationale, det J. A. Hansen’ske og det G.
Winther’ske Venstre - i bestemt Opposition. De
sluttede sig sammen i et fælles Parti, »det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free