Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 5) 1894 - Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens Estrup styrede, viste sig i den flg. Tid i
voksende Grad, nemlig Oppositionens
Fremtrængen ved de kommunale Valg i Kbhvn og de
større Købstæder, saa at Højres Magt
efterhaanden smuldrede hen netop der, hvor det
tidligere havde haft sit sikreste Tilhold.
Ministeriets Stilling var saaledes i Virkeligheden
undergravet, og Kløften mellem det og
Folketingets Flertal blev større, da Hørring
Sommeren 1898 under Henvisning til, at nogle
Forviklinger mellem England og Rusland syntes at
kunne føre til Krig, tillod sig at udgive 1/2 Mill.
Kr uden forudgaaende Bevilling til
Forstærkning af Kbhvn’s Søbefæstning. Samtidig voksede
Utilfredsheden bl. de maadeholdne Højremænd
i Landstinget over den fortsatte, ørkesløse og
frugtesløse Vandring paa Stedet, samt Ønsket
om at faa de længe ventede Skattereformer
fremmede ved en Forstaaelse med det andet
Ting. Under disse Forhold kom det til at staa
klart for Hørring, at han ikke kunde fastholde
sin Stilling med mindste Udsigt til Held, og ved
Rigsdagssamlingens Slutn. Apr. 1900 trak han
sig derfor tilbage. - Et nyt Højreministerium
blev dog atter dannet under Hannibal
Sehested’s Forsæde, men afgjort svagt i dets
Sammensætning. Det viste sig ogsaa temmelig
hurtigt, hvor forfejlet det hele Forsøg var, og
ingen Sinde passede Monrad’s forstandige Ord om
»magtesløse Magthavere« bedre. I den flg.
Rigsdagssamling lykkedes det kun at faa vedtaget
27 Lovforslag, medens 75 kom til at henligge
uafgjorte, og den eneste Lov af virkelig Bet.,
nemlig om Indførelse af hemmelig
Stemmegivning ved Rigsdagsvalg, skyldtes endda et
privat Forslag, fremsat i Folketinget. I Vinterens
Løb kom det desuden for Dagen, at Ministeriets
Dannelse i Grunden skyldtes en Misforstaaelse,
nemlig Troen paa, at det vilde kunne regne paa
Støtte fra de moderate Højremænd, medens
disse nu aabent fremtraadte som en særlig
»frikonservativ« Gruppe og ikke lagde Skjul paa,
at man maatte stræbe efter en Forstaaelse med
Folketinget, hvis ikke Lovgivningsarbejdet
skulde gaa i Staa. Efter knap 15 Maaneders Forløb
opgav Ministeriet derfor Ævred og søgte sin
Afsked. Kort forinden havde ny Folketingsvalg
yderligere svækket Højre (fra 31 Medlemmer,
ɔ: en knap Trediedel, før Forliget 1894, sank
dets Styrke 1898 til 16 og 1901 til 8, hvorhos
dets Vælgerstemmer sank til 56000 imod 92000
Aaret 1890), medens Reformpartiet, som 1898
havde vundet 63 Pladser, nu fik 76, ɔ: 2/3 af
hele Tinget.
Endelig indtraadte det politiske
Systemskifte, som var blevet udsat saa længe.
24. Juli 1901 dannedes det første
Venstreministerium med Deuntzer som
Konseilspræsident, og medens der ved tidligere Ministeriers
Sammensætning var taget overvejende Hensyn
til Landstinget (Estrup’s Ministerium talte opr.
kun Landstingsmænd), gik man nu til den
modsatte Yderlighed og tog kun Hensyn til
Folketinget. Paa eng. Vis blev det Oppositionens
Førere, som kaldtes til Magten: 5 af
Finansudvalgets Medlemmer, deriblandt dets Formand
og Ordfører; de tre Afskygninger af
Reformpartiet fik hver to Repræsentanter, J. C.
Christensen og Enevold Sørensen (af Berg’s
Tilhængere), Alberti og Ole Hansen, Hørup og C. Hage,
hvortil føjedes tvende milit. Ministre, Madsen
og Jøhnke, der ligesom Deuntzer selv ikke
havde taget umiddelbar Del i det politiske Liv.
Hvor afgørende Omslaget var, fremgik bedst
deraf, at en Skolelærer og en Bonde for første
Gang fik Sæde i Kongens Raad, som hidtil kun
havde staaet aabent for Embedsmænd og
Godsejere. Det var Parlamentarismen, som lystes i
Kuld og Køn, og vel at mærke en ren
Folketingsparlamentarisme. En tredobbelt Sejr var
saaledes vundet: for Folketinget, for Venstre og
for demokratisk Lighed, og den var vundet
ved Reformpartiets Sindighed, Sejghed og
Sammenhold.
Det ny Ministeriums Opgave maatte være dels
at faa den længe omstridte Skattereform
endelig vedtaget, dels at fremme ell. forberede
andre vigtige Reformer, som de vanskelige
politiske Forhold hidtil havde hindret. Allerede
1902 fik det nedsat en af begge Ting valgt
Kommission til at drøfte Forsvarsvæsenets
fremtidige Ordning, hvorhos det var en stiltiende
Aftale, at der skulde være Ro og alm. Tavshed
om dette vanskelige Emne, som den ved
provisorisk Bevilling opførte Befæstning om
Kjøbenhavn gjorde end mere kildent. Men skønt
der foruden Skattelovene forelagdes baade en
Række kirkelige Forslag og en anden Række
om Retsplejens Omordning, vedtoges i første
Samling kun et Par vigtige Landbolove om
Fæste- og Lejehuse og om samlede Regler for
Statstilskuddene til Husdyravlens Fremme,
endvidere forøgede Tilskud til de private
Realskoler og til Folkehøjskoler og
Landbrugsskoler, samt forhøjede Portotakster. Næste Aar
(1903) gennemførtes derimod Skattereformen, ɔ:
Ophævelse af de gl. Statsskatter paa Hartkorn
og af Bygningsafgiften, samt Indkomst- og
Formueskat og Ejendomsskyld i Stedet; endvidere
ny Ordning af den kommunale Beskatning og
desuden Afløsning af Tienden med væsentlig
Hjælp af Statskassen. Ogsaa de kirkelige Love
vedtoges, nemlig om Dannelse af
Menighedsraad med Valgret og Valgbarhed for Kvinder,
Udvidelse af Valgmenighedernes Ret og af
Sognekirkernes Brug, samt om et kirkeligt
Udvalg af saavel gejstlige som læge Medlemmer
til Drøftelse af kirkelige Spørgsmaal og
Forberedelse af en Kirkeforfatning; endvidere de
lærde Skolers Omdannelse til højere
Almenskoler og en fuldstændig Lov om Forfatter- og
Kunstnerret. I Samlingen 1903-04 vedtoges
vigtige Tillæg saavel til Folkeskoleloven af 1899
som til Loven om Jordlodder til Landarbejdere,
endvidere Love om Navneforandring og om
Udvidelse af Helligdagsfreden. Endvidere
besluttedes Genopførelse af Christiansborg og Anlæg
af en ny stor Personbanegaard ved Kbhvn (en
Godsbanegaard var allerede besluttet 1894).
Lovgivningsarbejdet var saaledes kommet i god
Gang igen; man enedes ogsaa 1902 om at
bevilge 5 Mill. Kr til nyt Feltskyts, medens Planen
om at sælge de vestindiske Øer til Nordamerika
s. A. strandede paa Landstingets Modstand.
I Løbet af Vinteren 1904-05 brast Enigheden
baade inden for Ministeriet og inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
