Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 5) 1894 - Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reformpartiet. Strid opkom mellem de to milit.
Ministre, og da Deuntzer ikke forstod at
udjævne den, førte den Jan. 1905 til Ministeriets
Opløsning, idet baade Deuntzer og C. Hage
samt de tvende stridende Parter afgik, og et
nyt Ministerium dannedes med J. C.
Christensen som Konseilspræsident og tillige
som Forsvarsminister. Heri optoges S. Berg, Sv.
Høgsbro og V. Lassen, saa at det nu - med
Alberti - omfattede tre Sønner af Mænd, som
havde hørt til Venstres betydeligste Kræfter.
Med Ministerskiftet fulgte Udskillelse af den
radikale Fløj fra Partiet og Dannelse af en ny
Gruppe paa 13 Medlemmer, som kaldte sig
»Folketingets Venstre« og straks rettede en
skarp Kritik mod Ministeriet og dets
Tilhængere, der beskyldtes for at have svigtet
Partiets tidligere Grundsætninger, særlig m. H. t.
Kravet om Militærudgifternes Nedsættelse. Det
ny Parti gik i mange Spørgsmaal sammen med
Socialdemokraterne, men til Gengæld ydede det
moderate Venstre sine tidligere Modstandere en
trofast Støtte, efter som det blev klart, at der
ikke var synderlig Meningsulighed imellem de
tvende Partier. Derfor kunde Ministeriet ogsaa
i den flg. Tid gennemføre bl. a. en Række
vigtige Ændringer i Straffeloven (skærpet Straf
for Volds- og Sædelighedsforbrydelser,
Afskaffelse af Legemsstraf for Børn, Forhøjelse af
den kriminelle Lavalder til 14 Aar og betingede
Straffedomme), endvidere Love om Behandling
af forbryderske og forsømte Børn og unge
Personer og om Bekæmpelse af Tuberkulosen, i
hvilket Øjemed der 1901 var dannet en saakaldt
»Nationalforening«. Næste Rigsdagssamling
bragte andre vigtige Love: Afskaffelse af
den offentlige Prostitution, en fællesnordisk Lov
om Køb, samt Love om udvidet
Udstykningsfrihed, om Kystfredning og om indenlandsk
Kødkontrol.
Midt under denne Samling døde Christian
IX 29. Januar 1906, efter at have været Konge
i 42 Aar, og dermed afsluttedes et Tidsrum, som
i mange Retninger havde været saare vigtigt for
Landets Udvikling. Den Ulykke, som overgik Land
og Folk i hans første Regeringsaar, var
efterhaanden forvundet, om end Nordslesvigs Tab stadig
nagede Sindene, og den indre politiske Strid,
som var blevet ført i næsten 24 Aar (1870-94)
med større ell. mindre Heftighed, var stilnet
af, siden Folketingets Overmagt var slaaet fast
ved »Systemskiftet« 1901. I Aarenes Løb var
Rigets Folkemængde vokset saa stærkt, at den
ved Kongens Død paa det meget indskrænkede
Landomraade var næsten ligesaa stor, som den
havde været i hele Riget før dettes Lemlæstelse
1864. Hedeselskabets omfattende Virksomhed
havde søgt at raade Bod paa Landetabet ved
at fremme Nørrejyllands Opdyrkning.
Landbruget, Folkets Hovednæringsvej, havde haft en
overordentlig Udvikling, ja havde undergaaet
en væsentlig Omformning, og dets samlede
Frembringelser havde - til Dels takket være
Andelsbevægelsen - faaet en vældig Tilvækst.
Et lgn. Opsving havde baade Handelen - med
Esbjerg som ny Udførselshavn til England -
og Industrien faaet. Jernbaner, som hidtil kun
fandtes paa Sjælland, havde efterhaanden bredt
sig til næsten alle Landsdele, og det forenede
Dampskibsselskab havde gennemført regelret
Samfærdsel baade i Indlandet og med Udlandet,
medens det store nord. Telegrafselskab havde
gjort Danmark til et Midtpunkt for
Telegrafforbindelser mellem Østasien og Vesteuropa.
Frederiksborg havde rejst sig igen af sine Ruiner
og givet Plads for et nationalhistorisk Museum,
og det var nys besluttet, at Christiansborg, hvis
Ødelæggelse næsten faldt samtidig med, at den
politiske Strid naaede sit Toppunkt,
»Provisoriet«, skulde opbygges i ny og bedre Skikkelse.
Det kgl. Teater og den polytekniske Læreanstalt
havde faaet ny Bygninger, og der var opført
baade et Kunstmuseum og et
Kunstindustrimuseum, samt Ny Carlsberg Glyptotek og Kbhvn’s
store Raadhus. Viborg Domkirke var blevet
fuldført, og baade Aarhus, Odense og Ribe
Domkirker var blevne restaurerede. Desuden var
der blevet bygget saa mange ny Kirker rundt
om i Landet, at intet Tidsrum i Danmarks
Historie siden Valdemar’erne kunde opvise et lgn.
Tal, ikke mindst i Hovedstaden, (»Kbhvn’s
Kirkesag«), hvor bl. a. Marmorkirken, paa hvis
Opførelse Enevælden havde forløftet sig i 18.
Aarh., havde rejst sig ved en enkelt Mands
Villie. Folkehøjskoler havde bredt sig over hele
Landet, fulgt af Landbrugs- og tekn. Skoler.
Grundtvigianismen havde naaet sin største
Udfoldelse i »Valgmenighederne«, og jævnsides
med den havde den indre Mission og senere
den kristelige Ungdomsbevægelse arbejdet sig
frem, medens som Modsætning hertil »det
literære Gennembrud« i 70’erne havde medført en
Strøm af Fritænkeri og aaben Fornægtelse i
vide Kredse. Næsten samtidig kom baade
Kvindebevægelsen og Arbejderbevægelsen;
Skyttebevægelsen var vistnok opstaaet kort før Krigen
1864, men fik dog først Opsving efter denne,
og Afholdsbevægelsen var vel en Menneskealder
gl (1843), men kom dog først til større
Udvikling i dette Tidsrum.
Tronskiftet, hvorved Frederik VIII blev
Konge efter sin Fader, medførte ingen
Ændringer i de politiske Forhold. Efter Samlingens
Udløb holdtes ny Valg til Folketinget, men
uagtet en heftig Valgkamp hele Landet over og en
voksende Deltagelse fra Vælgernes Side (omtr.
70 %), blev der ikke stor Forskydning i
Partiernes Styrke: ikke faa Valg af gjordes med ringe
Overtal, og politisk Klarhed over Stemningen
vandtes ikke. Derimod traadte Valgordningens
Grundfejl (Enkeltmandskredse) tydeligt for
Dagen. Reformpartiet og det moderate Venstre fik
tilsammen valgt 65 Folketingsmænd, skønt de
kun samlede 38 % af Vælgerstemmerne; det
radikale Venstre og Socialdemokraterne fik lige
saa mange Vælgerstemmer, men kun 33
Rigsdagsmænd, og endelig fik Højre over en
Femtedel af Vælger stemmerne, men knap en
Niendedel af Tingets Pladser. Intet Under, at der
spottedes over et Flertalsstyre, der hvilede paa saa
usandt Grundlag. Men skønt Modsætningen
mellem Partierne blev større og Angrebene mod
Ministeriet bitrere, især mod Justitsminister
Alberti, fortsattes Lovgivningsarbejdet uhindret
baade i Samlingen 1906-07 og især 1907-08, da
der vedtoges ikke alene fl. Love (91) end nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
