Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 5) 1894 - Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemmer imod 12) vedtog Folketinget dette ny
Forslag; men i Landstinget kom det kun til
Udvalgsbehandling og til meget afvigende
Modforslag, og endelig standsedes Sagen helt 3. Apr.
1913 ved en Dagsorden, stillet af Grev M. Frijs,
hvorved der krævedes en grundig Forberedelse
ved en blandet Kommission, dels af
Rigsdagsmænd, dels af udenforstaaende Fagmænd.
Grunden til denne Holdning fra Landstingets Side
maa nærmest søges i, at der i Højre var
opstaaet en stærk Uvilje imod Kl. Berntsen for
hans meget yderlige Forslag og for den
ubetingede Tilslutning, det havde vundet saavel
hos Socialdemokraterne som hos det radikale
Parti. Man frygtede særlig, at de tre
»Grundlovspartier« vilde bruge det store Flertal til at
øve en stærk Tvang paa Landstinget for at faa
Forslaget gennemført, medens der dog syntes
at være Stemning hos en Del af Venstre for at
komme Højre oprigtig i Møde. Desuden havde
Berntsen paadraget sig Partiets Mishag som
Forsvarsminister, fordi han havde nægtet at
modtage 1/2 Mill. Kr, der var indkommet ved
frivilligt Sammenskud for at faa bygget et nyt
Fort; han gjorde nemlig gældende, at han
ikke uden Rigsdagens Samtykke havde Ret til
at flytte ell. anlægge noget Fort, medens han
var villig til at bruge, hvad der frivillig maatte
ydes til Udvidelse af Hærens ell. Flaadens
Materie, efter den milit. Sagkundskabs Raad.
Som Følge af denne Misstemning afbrødes
den Forbindelse, der havde gjort sig gældende
mellem Højre og Venstre ved Folketingsvalgene
1910 og skaffet dette Sejren, ved de ny Valg
1913, og da Højre ikke vilde understøtte
Venstres Kandidater, men endog mange Steder
bekæmpede dem, blev Resultatet, at de Radikale og
Socialdemokraterne vandt tilsammen 63 Pladser
(Halvdelen hver), medens Venstres Styrke sank
til 44 og Højres endda til 7, skønt de tilsammen
havde 10000 Vælgerstemmer fl. end deres
Modstandere. Dette medførte naturlig Ministeriets
Afgang, og 21. Juni dannede Zahle et nyt
Ministerium, hvori Ed. Brandes igen blev
Finansminister, P. Munch Forsvars- og O. Rode
Indenrigsminister. Det gjorde dog ikke noget
Forsøg paa at faa Forsvarsordningen ændret,
og da Verdenskrigen udbrød 1914, maatte det
indkalde og udruste en betydelig Sikringsstyrke
og foretage væsentlige Forstærkninger af
Forsvarsværkerne omkr. Kbhvn for saaledes efter
Evne at værge Landets Neutralitet. Endvidere
indviede det sin Lovgivningsvirksomhed med en
Lov (27. Oktbr 1913) om en aarlig, livsvarig
Hædersgave til de (omtr. 22000) endnu levende
Deltagere i Krigen 1864. Af egl. ny Love kom i
de to første Samlinger kun nogle faa: om
Embedslægevæsenets Ordning, om kommunal
Lægehjælp og om Jordemodervæsenet (1914), alle tre
Frugter af en særlig Medicinalkommissions
Arbejder, og om Statsbanernes Styrelse
(Decentralisering af Forvaltningen), om anerkendte
Sygekasser og om Forholdsregler mod
smitsomme Sygdommes Udbredelse (1915).
Ministeriet satte sin Kraft ind paa at fremme
Grundlovssagen og sluttede sig uden Forbehold
til Kl. Berntsen’s Forslag, som paa ny vedtoges
næsten enstemmig af Folketinget. De forenede
konservative Partier i Landstinget stillede sig
derimod stærkt afvisende, skønt de kun
udgjorde den ene Halvdel af Tingets Medlemmer, og
fortsatte deres Modstand, selv efter at der
Decbr 1913 var blevet nedsat Fællesudvalg, og
der i dette gjordes Tilbud om vigtige
Indrømmelser, saafremt den privilegerede Valgret helt
opgaves fra den anden Side. Da Folketinget 7.
Juni 1914 gav sin Tilslutning til de foreslaaede
Indrømmelser, hindrede Højre i Landstinget
Afgørelsen ved at forlade Salen. Dette førte
selvfølgelig til Landstingets Opløsning - den
første under Grl. af 1866 - og de ny Valg fik
det uventede Udfald, at Højre tabte 5 Pladser.
I den flg. Samling i Sommeren 1914 kom Sagen
dog ikke til Afgørelse, skønt der gjordes ny
Indrømmelser fra de forenede
Grundlovspartier; men Krigens frygtelige Alvor øvede saa
stærkt Tryk paa Sindene, at man fra ingen Side
ønskede at fremkalde et aabent Brud. Der
havde allerede længe været Tanker oppe om ikke
at indskrænke Grundlovens Ændring til
Afsnittet om Rigsdagens Sammensætning, og i
Vinterens Løb modnedes Ønsket om at naa til en
mindelig Løsning, saa at den ny Grundlov
kunde fremtræde som et Udtryk for hele Folkets
Vilje og ikke alene som et Udslag af
Flertallets Sejr over Mindretallet. En løselig Aftale
blev truffet mellem 3 af Ministrene og 3
Højremænd, og den udformedes nærmere af et
Udvalg paa 21 Medlemmer tagne ud af alle
Partier. Det saaledes udarbejdede Forslag
vedtoges April 1915 i Landstinget med
overvældende Flertal og i Folketinget næsten
enstemmig. Den ny Rigsdag, som skulde stadfæste
Beslutningen, valgtes i Maj ved »Fredsvalg« efter
fælles Aftale mellem Partierne, d. v. s. ved alm.
Genvalg uden Valgkamp, og selve Stadfæstelsen
vedtoges i Landstinget med 51 Stemmer imod
12 og i Folketinget med 111 Stemmer imod 1.
Straks efter underskreves den ny Grundlov af
Kongen 5. Juni, s. D. som den opr. af 1849,
hvorhos et stort Tog af Kvinder drog op for at
takke Kongen og Rigsdagen for den Valgret,
som nu var tilstaaet deres Køn. Af Hensyn til
Verdenskrigen blev dog Grundlovens
Ikrafttræden udsat.
Et lgn. Held havde Ministeriet Zahle, da det
opnaaede at lægge den sidste Haand paa Loven
om Rettens Pleje og knytte sit Navn til dens
Udstedelse. Loven var ganske vist stadfæstet 1909,
men til dens Iværksættelse fattedes endnu en Rk.
Tillægslove. Dertil kom, at den ikke helt
tilfredsstillede de radikale Partier, særlig m. H. t.
Nævningernes Udtagelse, som ikke syntes dem
til fulde demokratisk, og Zahle truede ligefrem
rned at standse hele Retsreformen og nøjes med
Ændringer i den bestaaende Ordning. Han
opgav dog denne Plan, og ved gensidig
Imødekommen lykkedes det at gennemføre en Rk.
Ændringer i den vedtagne Lov, hvorved bl. a.
Adskillelsen mellem Retspleje og Forvaltning
droges skarpere. Derefter vedtoges den ny
Retsordning med Tilslutning fra alle Sider samt de
fornødne Tillægslove April 1916; dens
Ikrafttræden fastsattes til 1919, netop 70 Aar efter, at
Junigrundloven havde givet Tilsagn derom. Kort
forinden var vedtaget en ny Ordning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
