Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danneskjold-Samsøe, Frederik, Greve af, dansk General-Admiralløjtnant og Statsminister, (1703-1770) - Danneskjold-Samsøe, Otto Sophus, Greve, dansk Generalpostdirektør, (1804-1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deputeret i Søkommissariatet. Christian VI, der
personlig interesserede sig meget for sin Flaade,
fik her efterhaanden Blikket op for D.-S.’s
administrative Evner og overdrog ham 1735 den
øverste Ledelse af Marinen, hvilken forinden
havde været forbundet med Hærens og
underlagt den ansete General Løvenørn. Uagtet
denne hæderlig havde virket for Søetatens Vel,
kan det dog næppe nægtes, at Marinen vandt
ved at faa D.-S. som øverste Leder, om man
end maa indrømme, at han ved Siden af sin
ubestridelige Dygtighed var pirrelig og
vanskelig at komme til Rette med, ja endog i enkelte
Tilfælde ligefrem uretfærdig over for visse
Personer. Under Titel af Oversekretær og senere
(1736) af Intendant de marine udviklede D.-S.
nu indtil 1747 saavel Materiellet som Personellet
i høj Grad, saa at Marinen hævedes til en
Højde, den kun under Niels Juel’s
Administration tidligere havde haft. Med Iagttagelse af
god Økonomi forøgede han Antallet af Skibe,
forbedrede Officerernes Uddannelse, uddybede
Havnen med Flaadens Leje, genoprettede det
nedlagte Indrulleringsvæsen og anlagde den
saakaldte Gammelholms Dok, ved hvilken han
benyttede sig af en holl. Vandbygningsingeniør,
J. H. Dumreicher (1703-61). Paa Nyholm lod
han opføre udmærkede Arsenalbygninger, som
eksisterer den Dag i Dag, ligesom han ogsaa
gjorde de indledende Skridt til Hovedstadens
Sikring fra Søsiden ved faste Batterier. Det var
ogsaa D.-S.’s geniale Blik, der først opdagede
den Bet., som Kalvebodstrands Uddybning til
Sejlløb vilde kunne faa for Kbhvn; han arbejdede
ihærdig for denne Tankes Gennemførelse, uden
at det dog lykkedes ham at realisere den. For
øvrigt bør det herved bemærkes, at han
utvivlsomt gik alt for vidt, naar han samtidig vilde
have Løbet ved Drogden spærret, for
derigennem at tvinge hele Sundtrafikken saa at sige
tværs igennem Hovedstaden. Det smukke
Billede, man faar af D.-S. ved at betragte disse
hans Resultater, skæmmes dog noget ved den
hensynsløse Behandling, han lod vederfares den
ansete og hæderlige, om end for djærve og
opfarende Over-Fabrikmester,
Kommandørkaptajn K. N. Benstrup og dennes Ven Kaptajn Fr.
Lütken. D.-S.’s Mangel paa Evne til at tage
Hensyn til Personer bragte ham endogsaa fl.
Gange i spændt Forhold til selve Kongen o. fl.
a.; kun dennes grundige og retsindige
Karakter kunde han takke for, at disse Rivninger ikke
fik alvorlige Følger for ham. 1735 oprettede
D.-S. paa Kongens Tilskyndelse
General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet, hvis Præses
han vedblev at være indtil 1739, og hvori han
arbejdede med stor Flid og Fædrelandssind;
det var gennem dette Kollegium, at Rigsbanken
stiftedes, men ogsaa ved dettes Initiativ, at
Landets Fabrikvirksomhed lededes ind i et
usundt Spor, der kun kunde opretholdes ved
et kunstigt og uheldigt Beskyttelsessystem. 1722
var D.-S. blevet hvid Ridder; Elefantordenen fik
han derimod først efter Frederik V’s
Tronbestigelse, umiddelbart efter at han var blevet
afskediget af Statstjenesten. Han levede derefter
som Privatmand indtil 1760, fik i denne Periode
et Tilbud af den preuss. Konge Frederik II om
at træde i hans Tjeneste som Organisator af
hans Marine, men afslog det. 1760 kaldtes han
paa ny til Virksomhed, denne Gang som
Overhofmester ved Sorø Akademi. Med den ham
ejendommelige Energi tog han nu fat paa de
for ham ganske uvante Forretninger, udvirkede
en Del, men kom snart efter paa Kant med
Regeringen over de alt for knappe
Pengebevillinger og blev derfor allerede 1764
afskediget. Ogsaa under denne Administration
afspejlede hans Karakter sig, idet han ved Siden
af sine Reformarbejder snart kom i spændt
Forhold til visse Personer, hvoriblandt skal nævnes
Pædagogen J. B. Basedow, hvem han forfulgte
med Haardnakkethed. Da Christian VII havde
tiltraadt Regeringen, lykkedes det D.-S. at
overbevise denne Konge om, at den daværende
Overkrigssekretær T. Chr. Rosenkrantz’
Administration havde været uheldig for Marinen. Han
udnævntes da 1766 til Medlem af Statsraadet og
kom paa ny i Spidsen for Søetatens Forvaltning
med Titel af Surintendant de marine og
Overkrigssekretær; men Tiden havde ikke dæmpet
hverken hans Virke- ell. Stridslyst. Snart kom
han i aabenbar Strid med Udenrigsministeren
Greve J. H. E. Bernstorff; D.-S. angreb ham
skarpt, men trak i denne Kamp det korteste
Straa og blev allerede Efteraaret 1767 atter
afskediget. Bl. hans Modstandere ved denne
Lejlighed nævnes alm. hans Afløser D.-Laurwigen
og den russ. Gesandt v. Saldern. Foruden de
Træk af hans Karakter, der allerede er
omtalte, bør det nævnes, at D.-S. var uberørt af
den paa hans Tid ret alm. Last,
Pengebegærlighed, af hvilken Grund hans Pengeforhold
ogsaa viste sig temmelig derangerede efter hans
Død. I Marinens Historie staar han ubetinget
som en af de mest begavede og storslaaede
Personligheder, der nogen Sinde har staaet i
Spidsen for dens Bestyrelse. (Litt.:
Treschow, »Grev Fr. D.-S.’s Levnetsbeskrivelse«
[1796]).
C. W.-S.
Danneskjold-Samsøe, Otto Sophus,
Greve, dansk Generalpostdirektør, f. 4. Juli
1804, d. 31. Jan. 1894. I en Alder af kun 20 Aar
fik D. ved Reskr. af 9. Novbr 1824 Sæde i
Generalpostdirektionen som Assessor auscultans,
dog uden Anciennitet, Stemme ell. Underskrift.
1832 blev han virkelig Assessor, fremdeles dog
uden Gage, 1833 4. Postdirektør, 1835 3.
Postdirektør, 1840 2. Postdirektør og 12. Maj 1842,
altsaa kun 38 Aar gl, Generalpostdirektør,
hvilket Embede han beklædte til Udgangen af
1873, da han efter Ansøgning blev afskediget.
De Aar, D. fungerede som Generalpostdirektør,
betegner en fortsat Reformperiode for
Postvæsenet: en gennemgribende Forbedring af
Postgangen, Oprettelsen af regelmæssige
Dampskibsforbindelser, Postens Besørgelse ad
Jernbanerne, Indførelsen af Frimærkesystemet og
den lave, ensartede Porto, Oprettelse af
Brevsamlingssteder og Etableringen af
Landpostvæsenet, Indførelsen af Pengeudveksling ved
Postanvisninger og Postopkrævninger m. v. D.
nærede en levende Interesse for Postvæsenets
Fremgang og kæmpede ihærdigt for, at
Postvæsenets Udvikling ikke, som det hidtil havde
været Tilfældet, skulde være afhængig af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
