Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dans, visse legemlige, rytmiske Bevægelser, i Reglen nærmere lovbundne ved og ledsagede af Musik - danse macabre, se Dødedans. - Dansemester, egl. en lille af Urmagere brugt Passer, hvis Ben er forlængede ud over Omdrejningspunktet - Dansemusik, Musik, hvis Formaal hovedsagelig er at understøtte Dansen ved at markere Bytmen og stimulere de Dansende - Dansere (dansatores, chorisdntes) var sværmerske Almuesfolk, der drog gennem Tyskland - Dansesyge, d. s. s. Chorea. - danseuse (fr.), Balletdanserinde, i Teatersproget særlig Solodanserinde. - Danska klefven, Hulvej i Bohuslän ved. Søen Bullaren - Dansk Arbejde. Herunder sammenfattes de i de senere Aar fremtrædende Bevægelser inden for Haandværk og Industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdes i Hævd og Ære af hans talrige Elever.
Se i øvrigt Ballet. (Litt.: Czervinsky,
»Tanz und Tanzkunst« [2. Udg. Leipzig 1882];
Vosz, »Der Tanz und seine Geschichte«
[Berlin 1868]; August Bournonville, »Mit
Teaterliv« [3 Dele, Kbhvn 1848, 1865, 1877]).
S. L.
danse macabre [’dã.s-ma’ka.br], se
Dødedans.
Dansemester, egl. en lille af Urmagere
brugt Passer, hvis Ben er forlængede ud over
Omdrejningspunktet, saa at man med D. kan
tage baade udvendige og indvendige Maal, har
faaet sit Navn af en meget fjern Lighed med
en menneskelig Figur, hvis Hoved dannes af
Benene til udvendig Maaling, der er krumme,
og hvis Ben dannes af dem til indvendigt Maal,
idet disses Ender ligner helt udad drejede
Fødder. I Maskinværkstedet benævnes vel ogsaa en
Passer med de karakteristiske Fødder D., selv
om den kun er til indvendig Maaling.
F. W.
Dansemusik, Musik, hvis Formaal
hovedsagelig er at understøtte Dansen ved at
markere Rytmen og stimulere de Dansende. Dens
væsentligste Egenskaber er derfor en udpræget
fremtrædende Rytme, korte og godt grupperede
Perioder, flydende, iørefaldende og livfulde
Melodier med naturlige og enkle Harmonier, og
nutildags en interessant og pikant
Instrumentation. I Alm. forstaas nu ved D. de
Musikstykker, der ledsager vore moderne Danse; men
saa længe der har eksisteret Dans - og dennes
Oprindelse gaar tilbage i den graa Oldtid - har
den vel været ledsaget af Musik, om denne end
i de ældste Tider kun har bestaaet i
Anvendelsen af tonløse Slaginstrumenter, der kun har
angivet den nøgne Rytme, ell. i Sang uden
instrumental Ledsagelse, Folkeviser o. l., thi Sang
og Dans har altid staaet i nær Forbindelse med
hinanden. Med Instrumentalmusikkens
Udvikling fulgte ogsaa D. Skridt for Skridt, idet begge
Arter gensidig laante af hinanden, snart
Indhold, snart Form. De store instrumentale
Former, Sonaten og Symfonien, har deres
Oprindelse fra de tidligere cykliske Former,
Suiten ell. Partita’en, oftest for Klaver
alene, ell. for Violin med Klaver, og disse
bestod atter af en løst sammenkædet Række
Musikstykker, opr. Dansemelodier, der undergik
en videre Udformning og rigere harmonisk
Udsmykning. Af alle disse forsk. Danseformer,
der saaledes overgik i den rene
Instrumentalmusik - Sarabande, Branle, Gavotte, Gigue,
Rigaudon, Courante, Musette, Bourrée,
Passepied, Ciaconne, Paduan, Menuet, o. s. v. - kom
især Menuetten til at spille en fremtrædende
Rolle, idet den, navnlig udviklet gennem Haydn,
fik en fast Plads som en af Symfoniens fire
Afdelinger; men endnu indtil langt op i 19. Aarh.
har de forsk. Danseformer tjent de store
Komponister til Grundlag for klassiske
Kompositioner, saaledes Beethoven (»Deutsche Tänze«,
»Kontretänze«), Weber (»Aufforderung zum
Tanz«, Polonæse), Schubert (Walzer, Ländler,
Ecossaisen), Chopin (Valse, Polonæser,
Mazurkaer), Schumann (»Ballscenen«, »Carneval«),
Brahms (Valse, »Liebeslieder«, »Ungarske
Danse«), Gade (»Folkedanse«), Grieg (»Norske
Danse«) o. s. fr. Den nyere Tids Selskabsdanse,
der bl. a. omfatter Vals, Hopsa, Polka, Galop,
Française, Mazurka, o. s. fr., har givet en
Række særlige »Dansekomponister« Anledning
til paa dette Omraade at yde noget
fortræffeligt, saaledes i Tyskland Strausz, Lanner og
Gungl, i Frankrig Lecocq og Offenbach, i
Danmark H. C. Lumbye. Deres Danse er som
selvstændige Musikstykker gaaede over i det
populære Koncertrepertoire, hvor de danner
en meget væsentlig Bestanddel af de forsk.
folkelige Koncertinstitutioners, Varietéers og
Militærkapellers Musikprogrammer. Hvorvidt
Musikken til den allernyeste Tids Danseformer -
One step, two step, Tango, og hvad de nu alle
hedder, - støbt over ganske ensartet Læst og
uden personligt Særpræg, som den
gennemgaaende er, har Indhold og Livskraft nok til at
trodse det Døgnliv, der synes tilmaalt selve de
forsk. Danse, det maa Tiden vise. - Ogsaa
den moderne Balletmusik maa nærmest
henregnes til D. i udvidet Forstand; af Komponister,
der har knyttet deres Navne til denne
Musikform, hvad enten Balletten fremtræder som
selvstændig scenisk Form ell. som Led af Opera,
Skuespil o. s. v., kan nævnes Beethoven
(»Prometheus«), Weber, Meyerbeer, Rubinstein,
Delibes, Gade og J. P. E. Hartmann.
S. L.
Dansere (dansatores, chorisántes) var
sværmerske Almuesfolk, Mænd og Kvinder, der
noget efter Svøbebrødrenes (s. d.) Fremkomst
drog gennem Tyskland, dansende og springende
under Hallucinationer og Vanvid (1375). Mange
tvivlsomme Eksistenser sluttede sig til dem, og
inden for deres halvnøgne Skarer gik det vildt
til. Præsterne regnede den hele Bevægelse for
Djævelens Spil og søgte at standse den ved
Besværgelser. 1418 begyndte i Strassburg og
Omegn lgn. Fænomener; man paakaldte da Skt
Vitus (Veit) som den, der bedst kunde stille
den krampagtige Dansen. Deraf Udtrykket Skt.
Veits-Dans.
H. O.
Dansesyge, d. s. s. Chorea.
danseuse [dã’sø.z] (fr.), Balletdanserinde, i
Teatersproget særlig Solodanserinde.
Danska klefven [-’kle.vən], Hulvej i
Bohuslän ved Søen Bullaren. Navnet opstod deraf, at
den danske Høvedsmand paa Bohus, Otto Rud,
gemte sig i denne Hulvej med sit Mandskab,
inden han Julenatten 1504 foranstaltede det
berygtede Julegilde paa Olsborgs Slot, hvor den
sv. Besætning overmandedes.
A. M. D.
Dansk Arbejde. Herunder sammenfattes de
i de senere Aar fremtrædende Bevægelser
inden for Haandværk og Industri for at fremme
Anvendelsen af Arbejder af dansk Produktion i
det offentlige og private Liv i St f.
Frembringelser af udenlandsk Oprindelse. Bevægelsen maa
ses paa Baggrund af Kravene paa at beskytte
den nationale Produktion mod den stærke
udenlandske Konkurrence, der er fremstaaet som
Følge af de store Industrilandes industrielle,
politiske og økonomiske Organisation af deres
Industri med det Formaal for Øje at erobre
Verdensmarkedet. Den Skade, som herigennem
voldes det nationale Arbejde, har man ment
at kunne modarbejde, dels ved Fordring paa
Toldbeskyttelse, og dels ved at godtgøre, at et
Land økonomisk staar sig ved at fremme sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
