Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 765 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Fajancer - Danske Flag (hertil l farvetrykt Tavle)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1771-86), der frembragte en Mængde smukke
Ovne ell. Topstykker til saadanne, hvoraf der
findes et smukt Eksemplar i dansk Folkemus.
Der findes desuden her i Landet mange
smukke Ting fra disse Fabrikker. De er dels
dekoreret med »Brogetmaling«, dels med den
violette Manganfarve, der først p. Gr. a. Store
Kongensgade Fabrikkens Privilegium (det
ophævedes 1770), senere af Smagshensyn synes at
have fortrængt den meget yndede blaa
Kobaltfarve. Signaturen er oftest Forbogstaverne af
Stedets, Ejerens og Malerens Navne, f. Eks.

S	ɔ: Slesvig, Rambusch og Maleren.
R
H

6) Fajancefabrikken Aluminia
begyndte sin Virksomhed 1863. Stifteren cand.
polyt. Aug. Schøtt købte af den kgl.
Porcelænsfabrik en Grund paa Christianshavn i den
Hensigt at benytte Fangerne i Christianshavns
Fængsel til Arbejdere. Han fik en ung
Englænder, William Edwards, hvis Fader var
Fabrikmester paa Gustafsborg i Sverige, til at oplære
Fangerne og lede Virksomheden. Schött dør
allerede Decbr 1863, og Ritmester Beck, der
bliver Ejer, driver den nu uden nogen Fremgang
til 1868, da Ingeniør og Købmand Philip Schou
overtager Ledelsen og flytter Fabrikken til dens
nuv. Beliggenhed i Smallegade. Han danner
1872 Aktieselskabet »Aluminia« med en Kapital
af 400000 Rdlr. Der blev nu arbejdet meget
energisk. Hovedproduktionen var billige
Nyttegenstande, men man forsøgte sig ogsaa i
kunstnerisk Retning, dog uden nævneværdigt
Resultat. 1901 træder Ph. Schou tilbage og
overdrager Ledelsen til sin Svigersøn Fr. Dalgas,
der i nogle Aar havde været hans Sekretær.
1903 knyttes Maleren Harald Slott-Møller til
Fabrikken, og denne sammen med Keramikeren
og Maleren Chr. Joachim (Petersen) skaber nu
den moderne Stil, der er karakteristisk for
Fabrikkens Kunstvarer. Foruden disse to har
Billedhuggerne Harbo og Kai Nielsen støttet
Fabrikken med nogle ypperlige Smaafigurer i
god Fajancestil. Fabrikken, der nu ogsaa har
antaget Navnet »Københavns Fajancefabrik«,
beskæftiger c. 250 Mennesker og ejes af »Den
kgl. Porcelænsfabrik & Fajancefabrikken
Aluminia, A/S.«. (Litt.: I. W. Frohne, »Danske
Fajancer«; C. Nyrop, »Den danske
Porcelainsfabriks Tilbliven«; Samme, »Danske
Fajance- og Porcelainsmærker«
[Industriforeningens Maanedsskrift, 1881]; J. Brinckmann,
»Fürer durch das Hamburgische Museum für
Kunst und Industrie«).
Arn. K.

Danske Flag (hertil 1 farvetrykt Tavle). Idet
der i øvrigt henvises til Danebroge, skal
her nævnes, at dette Flag, Splitflaget, er
anvendt i Orlogsflaaden allerede fra 15. Aarh.,
dog først reglementeret og obligatorisk fra
Christian IV’s Tid (langt senere indførtes
Danebroge som Fane, Stutflag, i Hæren under
Christian VIII).

I Søkrigsartikel-Brev af 1752 omtales
Orlogsflaget som Kongeflag, men da der samtidig
ogsaa tales om Kongegøs og Kongevimpel, naar
det drejer sig om den alm. Gøs og Vimpel, er
det øjensynligt, at der menes et Flag for
Kongens Krigsskibe, altsaa Orlogsflaget; Splitflaget
er senere i Marinen ogsaa altid betegnet som
Orlogsflag, f. Eks. i Flagreglementet for
Søværnet af 10. Jan. 1806.

8. Juni 1859 blev det bestemt, at Fartøjer
under Kbhvn’s Fortifikation skulde føre
Splitflag med Mærket K. F. og Krone over, men
denne Bestemmelse er efterhaanden gaaet over
til, at Landkrigsmagtens Fartøjer fører rent
Splitflag. Endvidere er flg. Myndigheder
berettigede til at føre rent Splitflag paa Fartøj:
Danske Diplomater, Generalkonsuler (Konsuler
og Vicekonsuler), Islands Minister, Amtmanden
paa Færøerne samt Guvernøren paa de
vestindiske Øer.

Iflg. Frd. af 11. Juli 1748 og Lov om danske
Skibes Registrering af 13. Marts 1867 bestemtes,
at intet dansk Skib, som ikke er Regeringsskib,
maa føre andet end et alm. Handelsflag. Herfra
er dog senere gjort en Del Undtagelser (se ndf.).
Tilsynet med Overholdelsen af denne
Bestemmelse paahviler enhver Chef for en dansk
Orlogsmand. Tilsyn med Flagføring paa
Landjorden paahviler det stedlige Politi og sorterer
altsaa under Justitsministeriet. Under
Handelsministeriet sorterer Regler for
Handelsskibes Flagføring.

Nogen alm. Bestemmelse om Splitflag med
særligt Mærke, til at anvendes som Nationsflag
paa Søen, findes ikke, men allerede ved Plakat
4. Juni 1778 og 18. Decbr 1780 anordnedes
Splitflag med Mærke for Toldkrydsere og ved
Bekendtgørelse af 25. Oktbr 1793 et Splitflag
med Posthorn for Postjagterne. Efterhaanden
har saa godt som alle Regeringsskibe, der ikke
er Orlogsmænd, ved særlig Resolution faaet
forordnet Splitflag med Mærke og Bogstaver, der
angiver den paagældende Statsinstitution; men
denne Ordning medfører samtidig visse
Konsekvenser til Lands, idet disse Splitflag med
Mærker ogsaa bliver hejst i Land som paagældende
Statsinstitutions Statsflag.

Medens der altsaa haves Aarh.’s Hævd og
Reglementer for Flagføringen til Søs, er
Forholdene til Lands temmelig forviklede m. H. t.
Flagføringen og Berettigelse til at føre det rene
Splitflag (Orlogsflaget).

Ved Kancelliskrivelse af 7. Jan. 1834 blev det
forbudt at føre Flag fra Hus; denne
Bestemmelse blev dog ved Justitsministeriets
Cirkulære af 2. Aug. 1854 forandret derhen, at det
blev tilladt at hejse Danebroge uden Split,
hvorimod Tilladelse til at hejse fremmed Nationsflag
egl. aldrig er givet ell. i alle Tilfælde kun
betingelsesvis (fremmede Diplomater og Konsuler
har Tilladelse til at hejse deres Nationsflag).

Det rene Splitflag (Orlogsflaget) har fra gl
Tid vajet paa Orlogsværftet og fra Marinens
Etablissementer, samt fra Rigets Fæstninger (f.
Eks. Kronborg); men fra Midten af 19. Aarh.
er det blevet benyttet til Flagning i Land fra
Statens Bygninger og er derfor i manges
Bevidsthed gaaet over til at blive et Slags
Statsflag, ikke alene paa de under Krigsministeriet
sorterende offentlige Bygninger, men ogsaa paa
Bygninger, der sorterer under civile
Statsinstitutioner, f. Eks. det kgl. Teater, Akademiet for
de skønne Kunster, Univ., Landbohøjskolen o.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>